En særlig have

Haven tegnet af C.Th. Sørensen er stort set bevaret og anses for at være et særligt landskabsarkitektonisk værk. Selvom haven er lille rummer haven flere spændende rum samt en utrolig variation. Et langt buet staudebed, der falder i terrasser og redskabsskuret – en afrikansk inspireret hytte – der fungerer som et visuelt fikspunkt, ligesom i en klassisk engelsk have.  [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-visualisering-af-haven-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter – Randbølvej – visualisering af haven” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Haveplan C. Th Sørensen” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-c.-th-soerensens-landsakbsplan–scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej c. th sørensens landsakbsplan” show_in_lightbox=”on” admin_label=”haveplan 1″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-evt-maleren-Arne-Pedersens-tegning-1-1-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej – evt maleren Arne Pedersens tegning” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Illustration” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-c-th-soerensen-haveplan-1.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej c th sørensen haveplan” show_in_lightbox=”on” admin_label=”haveplan 2″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-afrikans-inspireret-hyttte-paa-Randboelvej-komprimeret.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving Arkitekter afrikans inspireret hyttte på Randbølvej komprimeret” show_in_lightbox=”on” admin_label=”afrikans inspireret hytte” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-C.-Th.-Soerensens-haveanlaeg-med-staudebed-i-terasser-Randboelvej-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving Arkitekter C. Th. Sørensens haveanlæg med staudebed i terasser Randbølvej” show_in_lightbox=”on” admin_label=”staudebed” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-bevoksning-ved-atelier.jpeg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej bevoksning ved atelier” show_in_lightbox=”on” admin_label=”atalier vindue” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Læs mere om tilskud og regler om fredede huse.     Tegninger er alle fra Det Kongelige Biblioteks samling af arkitekturtegninger.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Fredning: Randbølvej i Vanløse blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Sammen med Rambøll har tegnestuen vundet udbud som totalrådgivere om teknisk rådgivning og bistand på mere end 500 ejendomme og lejemål i mere end 100 lande. Det handler ofte om historiske bygninger eller den bedste præsentation af dansk kulturarv.

Ambassader er ikke blot bygninger, men et visitkort, der viser den danske kulturarv og kultur i udlandet. Derfor indeholder Udenrigsministeriets bygninger ikke kun fantastisk arkitektur og kulturarv, men også høje krav til både vedligehold og drift. 

Kulturarv forankret i offentligt byggeri

“Det er naturligt, at kulturarven ofte er forankret i offentlige bygninger. Netop ambassader spiller en central rolle, fordi de enten befinder sig i smukke lokale bygninger, tænk f.eks. på den franske ambassade, der har til huse i Thotts Palæ, eller i nybygget dansk arkitektur, som f.eks. ambassaden i Riyadh i Saudi Arabien eller ambassaden i Berlin,” fortæller leder af tegnestuen Jens Bertelsen.

I rammeaftalen med Udenrigsministeriet bringer Rambøll virksomhedens vision om at implementere bæredygtige løsninger i spil – helt ned på de enkelte bygningsdele, så selv en vinduesudskiftning gøres bæredygtig.

Revitalisering 

”I revitaliseringen af bygningerne ser vi det som vores fornemmeste opgave at identificere løsninger, der er i tråd med Danmarks ambitiøse 2030-klimamålsætning og forpligtelser i Paris-aftalen. Transformationen med bæredygtige tiltag skal sikre, at de unikke bygninger både bliver energieffektive og rare for brugerne at opholde sig i”, siger Mari Brandl, direktør for afdelingen for Renovering og Bygningsfysik i Rambølls byggeridivision.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/07/01-VL-Washington.jpg” alt=”bertelsen & Scheving – Udenrigsministeriet – rammeaftale” title_text=”View 02_rev” admin_label=”Washington ambassade originaltegning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/07/02-VL-Washington.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Udenrigsministeriet – rammeaftale” admin_label=”Washington ambassade s/h foto” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”dansk modernisme” _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Dansk modernisme

Blandt ambassaderne finder man også en række eksempler på dansk modernisme, f.eks. ambassaden i Washington tegnet af Vilhelm Lauritzen og ambassaden i London, tegnet af Dissing+Weitling. Bertelsen & Scheving har i Danmark arbejdet med renovering af modernistiske værker som Overformynderiet, flere bygninger af Arne Jacobsen, Glasalstrup af Knud Blach Petersen og Kaffetårnet i Irmabyen i Albertslund.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Sikkerhed” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Sikkerhed

Med det globale politiske klima er sikkerhed blevet en væsentlig faktor. Tegnestuen har et mangeårigt samarbejde med danske myndigheder, ikke mindst fra perioden som Kongelige Bygningsinspektører og er derfor ikke kun sikkerhedsgodkendt, men også eksperter i terrorsikring.

“Det er klart, at sikkerhed og terrorsikring er et væsentligt element for alle danske repræsentationer,” fortæller arkitekt Hans Scheving, der også er ekspert i terrorsikring. Han har i et tidligere job bl.a. været med til at tegne på Henning Larsens berømte ambassade i Riyadh i Saudi Arabien. Sikkerhed er naturligvis en del af dagligdagen på ambassader, men ofte kan sikkerheden øges ved funktionelle arkitektoniske greb. 

Hensyn til lokale byggetraditioner

Opgaverne vil omfatte en bred vifte af forskellige ejendomstyper, meget forskellige byggetraditioner, kulturforhold og klimazoner, ligesom en hel del er enten fredede eller bevaringsværdige. En væsentlig del af opgaven er både nybyggeri og til- og ombygninger i samarbejde med lokale leverandører. Med Rambøll har man desuden en global organisation.

Tegnestuen har lang erfaring i byggeri for myndigheder og har bl.a stået for transformation og restaurering af Nationalbanken, Overformynderiet, Folketinget/Christiansborg, Klima-, Energi- og Boligministeriet, nybygning for Undervisningsministeriet m.v.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Riyadh” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Ambassaden i Riyadh, tegnet af Henning Larsen. Foto: Jens Lindhe

Rammeaftalen

Den 4-årige rammeaftale er vundet af tre teams: 

• Rambøll sammen med Bertelsen & Scheving Arkitekter 
• Mejeriet sammen med Øllgaard Rådgivende Ingeniører og Økolab 
• EKJ og Hollingsworth Pack ApS.

Rammeaftalens anslåede samlede værdi er 18 mio. dkk.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”OM BSA og Rambøll” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.14.7″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Om Bertelsen og Scheving Arkitekter

Bertelsen og Scheving Arkitekter er blandt Danmarks førende arkitektvirksomheder inden for varetagelse af kulturarven, f.eks. restaurering eller transformation af eksisterende bygninger. Ca. 25 medarbejdere med speciale inden for arkitektur, bygningskonstruktion og arkæologi driver en portefølje, der bl.a. omfatter opgaver for Nationalbanken, Overformynderiet, Folketinget/Christiansborg, Klima-, Energi- og Boligministeriet, nybygning for Undervisningsministeriet, Amalienborg m.v. Tegnestuen blev stiftet i 2007.

Om Rambøll

Rambøll er en global ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed, som blev grundlagt i Danmark i 1945. 16.000 eksperter skaber bæredygtige løsninger inden for byggeri, transport, vand, miljø, arkitektur, landskab & byrum, energi samt managementrådgivning. Rambøll kombinerer lokal tilstedeværelse med global viden for at skabe bæredygtige byer og samfund. Rambøll kalder det: Bright ideas. Sustainable change. Læs mere på ramboll.dk.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Udenrigsministeriet: Rammeaftale blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

At genskabe det forsvundne er altid vanskeligt, og resultaterne er lette at kritisere. Hævet over al tvivl er der også udført mange tvivlsomme rekonstruktionsprojekter, men siden midten af 1800-tallet er der gjort vigtige erfaringer, hvad angår rekonstruktion af bygningskunst – både på papir og i 1:1. På baggrund af et stort materiale står det derfor klart, hvilke rekonstruktionsprincipper der er holdbare over tid, og hvilke der hurtigt forældes. Derfor er det i dag muligt at rejse en bygningsrekonstruktion på et solidt fundament.

Som udgangspunkt er det vigtigt at holde sig for øje, at det slet ikke er muligt at rekonstruere fortiden. Fortiden ses med nutidens øjne og vil uundgåeligt afspejle, hvordan en given tidsalder betragter historien. Men bliver der gået systematisk til værks, er det muligt at give et udbytterigt indtryk af fortiden. For at dette kan ske, er det påkrævet, at alle beslutninger om rekonstruktionens nøjere udformning bygges på et kvalificeret og fagligt funderet grundlag.

Kun det nødvendige 

Foruden faglig kvalificering af alle beslutninger indeholder den solide og langtidsholdbare rekonstruktion kun det strengt nødvendige. Det bør så vidt muligt undgås at skabe detaljer og elementer, der ikke er direkte belæg for, eller som ikke er strengt påkrævede. Eksempel: Kan det ikke afgøres, hvor døren i et hus har været placeret, må der nødvendigvis etableres en dør i rekonstruktionen, for man skal jo kunne komme ind. Men er dørens placering kendt, bør den ikke tilføres detaljer, som der ikke kan føres klare faglige argumenter for.

Andre historiske perioder

Baseret på tidligere erfaringer har det yderligere vist sig problematisk at inddrage detaljer fra andre historiske perioder end den, som rekonstruktionen tilhører, foruden elementer med stor geografisk afstand. Eksempel:  Da P. Nørlund og C.G. Schultz i 1940’erne rekonstruerede langhuset på Trelleborg, blev der i høj grad søgt byggeteknisk inspiration i de norske stavkirker, hvoraf de ældste er mere end halvandet hundrede år yngre end ringborgen (Schultz 1942, Nørlund 1948 s. 86-94). Det kan overvejes, om husenes ydre stolperækker var tolket anderledes og måske mere retvisende, hvis dette fokus ikke havde været så stærkt (Olsen 1968).

Disse metodiske retningslinjer kan kritiseres for at skabe underspillede rekonstruktioner. Men dette ’underspillede’ resultat vurderes mere retvisende, end hvis rekonstruktionen var tilføjet elementer og detaljer, som der ikke kan føres fagligt belæg for. Hertil kommer, at det underspillede princip har vist sig at skabe rekonstruktioner med lang levetid – deres udtryk bliver sjældent rigtigt forældede, hvilket ellers let bliver tilfældet. I takt med at forskningen bliver klogere på det specifikke anlæg og periodens bygningskultur som helhed, kan rekonstruktionen tilføjes nye detaljer og elementer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/Trelleborg-render-GODKENDT-copy-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Trelleborg render – Vikingeborg – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/12/Trelleborg-Luftfoto-2-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Trelleborg – Vikingeborg – Rekonstruktion” align=”center” _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Rekonstruktionsprincipper

Står projektet på en klar og veldefineret grund, kan mange af de problemstillinger og valg, der opstår undervejs i udarbejdelsen, blive lettere at træffe. At inddrage klare rekonstruktionsprincipper letter yderligere argumentation for udformningen af det færdige resultat, der utvivlsomt vil blive gået grundigt efter af fagfolk. På denne baggrund anbefales følgende rekonstruktionsprincipper:

1. Rekonstruktionen bygges på de nyeste forskningsbaserede resultater.
2. Inddrag så vidt muligt kun elementer, der kan føres en velargumenteret faglig dokumentation for.
3. Inddrag så vidt muligt ikke elementer fra andre tidsperioder og med stor geografisk afstand. Afvigelser skal hvile på velargumenteret grundlag.
4. Underspil rekonstruktionens udformning – dette sikrer tidsmæssig holdbarhed.
5. Udbyg løbende rekonstruktionen med nye forskningsresultater.

Et spørgsmål om ressourcer

Til enhver bygningsrekonstruktion kan der knyttes særlige forhold og omstændigheder, der kan være med til udstikke retningen. Dette er af særlig vigtighed i projekter, hvortil der ikke kan inddrages bevarede fysiske konstruktioner, og hvor kildegrundlaget er beskedent – dette er netop gældende for Trelleborg og de øvrige danske ringborge.

Efter mange års diskussion om ringborgenes alder er det lykkedes at gennemføre et dendrokronologisk dateringsforsøg af Trelleborg, da et stort materiale af egetømmer kunne fastsættes til at være fældet i vinteren 980-981. På denne baggrund konkluderes, at borgen er rejst over meget kort tid, hvilket understøttes af anlæggets stramt udlagte planløsning. Denne præstation må forudsætte en magtfuld bygherre, der utvivlsomt har været kongen, Harald Blåtand.

Hurtigt opført

At opføre Trelleborg over ganske kort tid, formentlig få år (jf. dendrokronologiske undersøgelser), har krævet, at samtlige byggematerialer har kunnet tilvejebringes over kort tid – dette har stillet store krav til de tilrådeværende naturressourcer og må uundgåeligt have sat aftryk på borgens fysiske fremtræden. I relation til den korte opførelsesperiode må realiseringen af ringborgen yderligere have nødvendiggjort enkle konstruktionsprincipper.

Spørgsmålet om ressourceforbruget har så vidt vides ikke tidligere været inddraget i et rekonstruktionsprojekt rettet mod vikingetidens bygningskunst, men er en central problemstilling med stærke bånd til nutidens diskussioner om forbrug og bæredygtighed. På denne baggrund kan ressourceperspektivet med fordel føjes til den allerede udarbejdede kernefortælling, der i sin eksisterende form let lader sig udvide med nye og relevante vinkler.

Konstruktionsprincipper – hvor langt skal man gå?

Det anbefales, at der på udvalgte områder bliver gået på kompromis med rekonstruerende løsninger. Disse valg begrundes med hensyn til dels holdbarhed, dels økonomi. 

Da der er gjort talrige erfaringer med levetiden for jordgravede egestolper, er det tilrådeligt, at alle konstruktioner – huse, svelleveje, vold og bro – bliver rejst på betonfundamenter skjult under terræn. Yderligere bør volden bag træpalisaden kantes af en betonforskalling, som effektivt modstår det store jordpres. Ved denne visuelt usynlige inddragelse af beton, vil levetiden for de enkelte konstruktioner blive forlænget betydeligt.

Håndværktøj?

Igennem mange år er der også gjort rige erfaringer med brug af rekonstrueret håndværktøj, som i forhold til moderne fremgangsmåder er både materiale- og tidskrævende.  Derfor anbefales, at alt tømmer så vidt muligt opskæres på maskine. Dog efterbearbejdes synlige overflader, så de fremstår med spor af håndværktøj. Dette kan gøres som håndarbejde eller maskinelt. Den nøjagtige overfladebehandling kan genskabes med udgangspunkt i de få tømmerstykker, der er arkæologisk påvist i Trelleborg og publiceret i Nørlund 1948 (eks. fig. 58-60).

Med udgangspunkt i arkæologisk påviste tømmerfragmenter fra Trelleborg, er det også muligt at rekonstruere udformningen af fer og noter. For udformningen af øvrige tømmersamlinger kan der ikke inddrages et stort samtidigt parallelmateriale fra Danmark – frem til tidlig middelalder kendes der alene spredte og enkeltstående bygningsdele, der ikke muliggør et nuanceret detailoverblik. I stedet anbefales, at løsninger kopieres fra oprindelige tagstole over romanske kirker, der tæller Danmarks ældste bevarede tømmerkonstruktioner – heraf er flere dendrokronologisk dateret (publiceret i eks. Madsen 2007 og løbende i Danmarks Kirker). Nok er disse tagkonstruktioner mindst halvanden hundrede år yngre end Trelleborg, men de enkle løsninger kan følges langt op i nyere tid, og kan tillægges meget lang levetid. 

Formidling

Selvom det for en række konstruktive punkter er hensigtsmæssigt at afvige fra rekonstruerende principper, kan det overvejes at gennemføre mindre opgaver med henblik på formidling. Undervejs i byggeriet kan publikum præsenteres for oprindeligt værktøj og brugen demonstreres. Tilsvarende kan der laves formidling af opsnøring af større tømmerkonstruktioner.

Arkitekturhistoriker og arkæolog, Phd. Thomas Bertelsen

Tilbage til hovedartikel om Trelleborg

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Vikingeborgen Trelleborg: At genskabe det forsvundne blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bæredygtighed er med rette blevet et buzzword også i byggebranchen. Til gengæld kniber det med en fælles forståelse af, hvad der egentlig definerer bæredygtigt byggeri. Nogle gange kan det mest bæredygtige være ikke at ændre på bygningen. Her er forklaringen på hvorfor:

Certificeringsordninger

For at kunne bedømme, om et nybyggeri eller en ombygning af et ældre byggeri er bæredygtigt, er det en udbredt holdning, at det er nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag, f.eks. ved at gennemregne bygningen i forhold til kommercielle certificeringsordninger som DGNB. Initiativet med at have certificeringsordninger, der forholder sig til bæredygtighed, er en rigtig god ide – problemet er bare, at som deres beregninger er i dag, kan det føre til de forkerte konklusioner og beslutninger. Det kan koste både bygherrer og samfundet dyrt på bæredygtighedskontoen.

Energiforbrug

Et helt overordnet problem er, at man måler ret ensidigt på energiforbrug i den færdige bygning og ser mindre på, hvad det koster i CO2 at bygge, bortskaffe og nedrive. F.eks. regnes det ikke med i resultatet, hvor længe en bygning har eksisteret, hvor længe den kan stå i fremtiden, hvordan materialerne patinerer, om anvendelsen af bygningen er omskiftelig – og hvor glade brugerne er for den.

De mest bæredygtige bygninger er de, der kan stå i rigtigt mange år. Et dansk eksempel er murstensbygningen Østre Gasværk, der i 1883 blev bygget og anvendt som gasbeholder – indtil det i slutningen af 1900-tallet blev transformeret til teater.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-01.jpg” title_text=”Østre Gasværk 01″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-02.jpg” title_text=”Østre Gasværk 02″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-03.jpg” title_text=”Østre Gasværk 03″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

At det er en god ide at se på en bygnings levetid, viser flere rapporter. Ifølge en Velux-støttet rapport fra tænketanken Concito er udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus 1.070 kg, dvs. over 140 ton CO2. Det svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme i en bolig med et forbrug på 10 MWh.

Blandt rapportens anbefalinger til mere bæredygtigt byggeri er

• Længere levetid for bygningen, herunder fleksibilitet
• Renovering eller transformation frem for nybyggeri
• Valg af så klimavenlige materialer og så små mængder som muligt
• Øget genanvendelse af byggematerialer.

Kilde – Concito rapport, side 14

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” global_colors_info=”{}”]

Luft

I en af de  pt. mest brugte certificeringsordninger er der et  “knock-out”-kriterie, der kan være med til at smadre alle gamle bygninger; “indendørs luftkvalitet”. Det kan være vanskeligt at få plads til et udsugningsanlæg, der kan skaffe en konstant, ensartet luftkvalitet. Flere hundrede år gammel bygninger er bygget i de tider, hvor vi åbnede et vindue, når luften blev tung. Men i certificeringsordningen tæller det kun på plussiden, hvis bygningerne opfylder de samme krav til ventilation som et glaspalads, hvor vinduerne ikke kan åbnes, og “frisk luft” bliver styret fra et centralt anlæg. Det er faktisk mærkeligt, for i Bygningsreglementets krav sidestilles muligheden for at åbne et vindue med mekanisk ventilation.

Kilde: Bygningsreglementet

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Bevaringsvaerdigt-vindue.jpeg” title_text=”Bevaringsværdigt vindue” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Energi

Ældre uistandsatte bygninger har ofte et højt varmeforbrug og energispild. Restaurering og nænsom energioptimering kan langt hen ad vejen forbedre dette. I takt med vores omstilling til grøn energi bliver spørgsmålet om, med hvor tung en faktor energiforbruget skal veje med i bæredygtighedscertificeringen, stadig mere påtrængende. Man kunne lige så godt se på bæredygtigheden ved at fastholde funktioner, rumforløb og materialer, fordi man ved at fastholde det undgår at bruge CO2 til nye materialer, byggeprocessen, transport og bortskaffelse af det gamle, osv.

Det er vanskeligt for ældre bygninger at leve op til nutidens krav om f.eks. isolering. Konklusionen bliver hurtigt, at hvis man vil have en bæredygtig bygning, skal man rive den gamle ned og bygge nyt, hvor alle bæredygtighedstiltag er indbygget. Men en gammel bygning vil altid være mere bæredygtig, bare ved f.eks. at genbruge væggenes mursten og dermed undgå de CO2-udledninger, der sker ved produktion af nye byggematerialer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/IMG_8325.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fremstilling af et ton nye mursten udleder 258 kg CO2, mens genbrug af et ton gamle mursten udleder 2,7 kg. Det betyder at produktion af nye mursten koster 95 gange så meget i CO2-regnskabet som genanvendelsen af de gamle, viser en beregning fra den danske miljøvaredeklaration EDP.

I en helt ny undersøgelse fra november 2020, foretaget af Rambøll for 12 af byggeriets organisationer, fastslås det med stor sikkerhed, at det altid kan betale sig at renovere frem for at rive ned. I undersøgelsen indgår både enfamiliehuse, etageboliger, offentlige bygninger og erhvervsbygninger. Læs om undersøgelsen hos Arkitektforeningen, hvor den også kan downloades.

Kilde: EDP og bygtek.dk

En lille sidebemærkning her kan være: brug aldrig hård cementmørtel. Blød kalkmørtel er lige så holdbart som betonmørtel, nemt at fjerne fra stenen – og det gør det muligt at genbruge murstenen igen og igen.

I certificeringsordningerne indgår beregninger af det kommende energiforbrug, men ikke den allerede forbrugte energi. Det burde da give point, at den energi, som gik til opførelsen af byggeriet for mange år siden, er udlignet over tid. På samme måde medregnes ikke, at bevaringen af en gammel bygning minimerer brug af ny energi til nye materialer og transport af dem. Der ses på “at minimere bygningens samlede levetidsomkostninger”, men det resulterer i et fokus på lave omkostninger, der giver kort levetid, i stedet for at målet burde være lang levetid som det primære.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Energi ved at rive ned

Et af de steder, hvor certificeringerne skævvrider resultatet, er, at de ikke medregner de  energiomkostninger, der er forbundet med at rive gammelt byggeri ned og bortskaffe det. Omvendt  får man heller ikke bonuspoints for at genbruge. Hvad det nye byggeri betyder for infrastruktur, kultur, bystruktur og menneskelige adfærdsmønstre regnes heller ikke med. Den arkitektoniske kvalitet tæller kun lidt i den samlede score og kun, hvis der har været afholdt en arkitektkonkurrence før opførelsen. Sådan blev fornuftige, gedigne, velproportionerede, funktionelle murermesterhuse ikke opført for 100 år siden … men de står der stadig!

Det, der er allermest bæredygtigt, er, når en bygning er ordentligt udført og har en arkitektonisk kvalitet, der har en ambition om at række ind i de kommende generationer. Hvis ikke vi holder af det, som er bygget, så har vi heller ikke lyst til at bevare det. Så hvis du vil bygge bæredygtigt, så byg dog for pokker noget, der i fremtiden vil blive kulturarv.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Kulturarv

Certificeringsordninger lægges ofte ned over tilbud, arkitekt- og entreprenørkonkurrencer. Men bygherrerne risikerer, at certifikatet bliver et mål i sig selv – i stedet for at se på langsigtet bæredygtighed og god arkitektur. Det kan føre til, at eksisterende – “naturligt” bæredygtigt byggeri rives ned, fordi det ikke umiddelbart kan leve op til de meget specifikke krav, der gælder nu og her i en certificeringsordning. Der bør i højere grad tildeles bæredygtig værdi  når eksisterende bygninger genanvendes og kulturarvsværdier bliver sikret i vores byer og landzoner.

Certificeringsordningernes manglende fokus på kulturarv er tragisk, set i lyset af, at noget af det vigtige for alle byer netop er deres kulturarv. Det betyder meget for befolkningen – og turismen. Kulturarvsværdien er netop en endnu større berettigelse for, at bygninger bliver bevaret eller ombygget nænsomt til nye formål. Meget af det byggeri, vi har i vores byer, er hundreder af år gammelt og har på den måde vist sig bæredygtigt i kulturel og materialemæssig forstand.

Certificeringsordninger medregner sociale kvaliteter, men kun i forhold til trivsel og sundhed i forhold til indeklima og ikke på den sociale værdi, der knytter sig til den kulturarv, der skaber rammerne om vores identitet.

Billederne herunder forestiller den tidligere politistation på Howitzvej på Frederiksberg, der er blevet transformeret til det topmoderne Student Innovation House, The Station. Transformationen er næsten udelukkende sket indenfor.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/10/stat-09-S1250886-kopier-1-1.jpg” alt=”Station – udefra, Bertelsen og Scheving Arkitekter, Restaurering” admin_label=”Howitzvej” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/10/stat-16-S1260012-1-1.jpg” alt=”Station – interiør, Bertelsen og Scheving Arkitekter, Restaurering” admin_label=”Station interiør” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Nedrivning af villaer

I de danske villakvarterer sker der pt. et omfattende CO2 svineri og et kæmpe tab af kulturarv, når gamle huse rives ned, og der bygges “nyt, bæredygtigt og vedligeholdelsesfrit”. En restaurering kan forekomme dyr, hvis man sammenligner med billigt nybyggeri. Men hvad nu hvis man sætter det lange lys på? Meget nybyggeri er slet ikke skabt til at have en lang levetid, og det skal helt sikkert vedligeholdes, hvis det skal holde. For hvis der er et ord, der er næsten lige så populært som bæredygtighed, er det vedligeholdelsesfrit. Men husk, at det er bæredygtigt at vedligeholde. Hvis noget er vedligeholdelsesfrit, betyder det ofte, at det skal udskiftes, når det ikke fungerer mere. Og det er rigtig dyrt på CO2-kontoen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Murstensvilla.png” title_text=”Murstensvilla” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Leverandører

Certificeringsordningerne lægger ofte vægt på, at leverandører har en bæredygtighedsprofil. Men at blive certificeret og få en bæredygtig profil koster penge, kræver processer og kontroller, som små specialiserede virksomheder ofte hverken har økonomi eller ressourcer til at gennemføre.

Det er ofte små, lokale specialiserede virksomheder, der restaurerer kulturarv. På den måde er certificeringsordningen med til at skævvride konkurrencen og give de store firmaer en fordel.

Det kan være, at nogle af de eksisterende materialer, som indgår i bygningen, ikke lever op til kravet om certificering. Men det er stadig mere bæredygtigt at bevare dem end at fjerne, bortskaffe og producere nogle nye. Meget af det, man traditionelt bruger i byggeriet, er lavet af naturmaterialer, der i sig selv er bæredygtige, for det meste kan skilles ad og genbruges igen og igen, hvis det var. Dermed skaber certificeringer en risiko for, at der bruges nye materialer, der måske nok er certificerede, men reelt ikke er bæredygtige.

Fra et beskæftigelsessynspunkt er det en rigtig god ide at renovere. Dansk Byggeris beskæftigelsesmultiplikator viste i 2014, at pr. m2 nybyggeri er beskæftigelseseffekten 1.450 årsværk. På bygningsrenovering, er beskæftigelseseffekten 1.860 årsværk.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Bæredygtighed – links” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Bertelsen & Scheving har længe arbejdet med bæredygtighed, læs fx følgende artikler:

Bæredygtighed i byplanlægning,

Prisvindende forslag til haveby,

Bæredygtig renovering af byhus,

Udskiftning af kobbertag,

Jens Bertelsen om bæredygtig renovering.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Sådan bevarer vi kulturarven bæredygtigt” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.4.8″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Sådan bevarer vi kulturarven bæredygtigt

1. Det er altid mere bæredygtigt at bevare og vedligeholde end at bygge nyt

   a. Nye mursten koster 95 gange mere i CO2-forbrug end genbrug
   b. Udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus på 140 kvm svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme med et forbrug på 10 MWh.

2. Transformer og renover kulturarven så det har en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare

3. Genbrug eksisterende materialer så vidt muligt

4. Undgå at ændre for meget på forløb og rum – det koster på CO2 kontoen at rive ned og bruge nye materialer

5. Byg fleksibelt – måske er der andre, der vil transformere bygningen til nye formål 50 år efter dig

6. Isoler hvor det er muligt – og vælg altid grøn energi

7. Undgå mekaniske løsninger der ødelægger huset. Husk at man kan åbne et vindue for ventilation.

8. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges

9. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen

10. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Sådan bygger vi en bæredygtig kulturarv” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.5.6″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Sådan bygger vi en bæredygtig kulturarv

1. Byg fremtidens kulturarv med en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare

2. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges

3. Byg fleksibelt, så bygningen kan transformeres til andre formål

4. Brug materialer, der kan vedligeholdes og patinerer

5. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen

6. Benyt genbrug hvor det er muligt 

7. Brug kalkmørtel frem for cementmørtel af hensyn til genbrug

8. Brug enkle løsninger til ventilation

9. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bæredygtighed handler om at genbruge blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Baggrund

En væsentlig del af Amagers berømte Ballonhangar er en rideskole for børn. Rideskolen har fået en ny hal. Tidligere holdt den til i og omkring Ballonhangaren, en imponerende, ti meter høj træbygning fra Første Verdenskrig, bygget i 1917 med det formål at opbevare artilleriets observationsballoner. Der findes kun få bygninger af slagsen tilbage i Europa. Efter Realdanias køb af bygningen i 2017 har Ballonhangaren undergået en omfattende restaurering, og det blev besluttet at bygge et nyt anlæg til rideskolen.

De omkringliggende bygninger var nedslidte, og for at give hele området omkring hangaren et løft blev de bygninger revet ned, og nye faciliteter til rideskolen blev samlet i en ny ridehal med tilhørende stalde.

Vi har disponeret og proportioneret anlægget, der efterfølgende blev bygget af en traditionel halbygger. Stald og ridehal er bygget med et almindeligt byggesystem, men følger tegnestuens formgivning. Et afgørende element var, at den nye hal rent arkitektonisk ikke blev for dominerende, men bevarede en menneskelig skala i balance med den fredede Ballonhangar.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26582″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26583″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26530″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26529″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Projektet” _builder_version=”4.9.7″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Projektet

Den nye hal indeholder både ridehal og stald i samme konstruktion. Det er usædvanligt at have disse funktioner under samme tag, og der er en klar idé med det: en stort tag overdækker alle funktioner, og hestebokse, foder- og sadelrum danner en varieret facade mod ballonhangaren, samtidig med at der er overdækkede uderum til alle, der følger med i træningen på ridebanerne. Endnu vigtigere er det store tag med til at danne rum, hvor der er en fin integration og sammenhæng mellem, hvad der sker mellem børn og heste i stalden og i ridehallen.

Den nye hal er en stålkonstruktion beklædt med træ udvendigt, så den harmonerer med Ballonhangaren. Indvendigt står hallen med ubehandlet træ for et lyst og venligt udtryk, også som i den restaurerede hangar.

Ridebanen er 20×40 meter, og der er 30 bokse organiseret på hver side, samt praktiske faciliteter som sadelrum, vandspiltov og foderrum m.v. På området mellem Ballonhangaren og den nye Ridehal er etableret en udendørs ridebane.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”23303″ admin_label=”tegning 1″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”23304″ admin_label=”tegning 2″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”23305″ admin_label=”tegning 3″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”En ide i udvikling” _builder_version=”4.14.8″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En i ide i udvikling

Situationsplanerne herover viser den udvikling, projektet har været igennem. Det startede med flere små stalde, som så udviklede sig til en større stald, indtil ideen opstod om én samlet ridehal i centrum, med bokse organiseret på hver side af ridebanen. Den sidste situationsplan viser placering af hallen på grundens vestlige side med to ridebaner langs stien og en åben plads mellem den nye hal og den historiske Ballonhangar.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/01_17-46_Ballonhangar_Ridehal_ude.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Nybyggeri – Ridehal – Ballonhangaren” title_text=”Ballonhangar_Ridehal_ude” align=”center” admin_label=”Rendering i sne” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/06/02_17-46_Ballonhangar_Ridehal_ude.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Nybyggeri – Ridehal – Ballonhangaren” align=”center” admin_label=”Rendering i sne” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Projektstade” _builder_version=”4.9.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Projektstade:

Ridehal, Amagerfælled
Art: Tegning til nybyggeri
Bygherre: Realdania
Projektstade: Færdigt juni 2021

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Ballonhangaren på Amagerfælled: Ny Ridehal blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Efter en prækvalifikation har vi vundet udbuddet om at stå i spidsen for det store arbejde med at rekonstruere et udsnit af vikingeborgen Trelleborg.

Team udvalgt

Sammen med Slagelse Kommune har Nationalmuseet udvalgt det team, der skal føre visionerne ud i livet og genskabe (genskabe, fordi der allerede findes én rekonstruktion) en rekonstruktion af et udsnit af vikingeborgen Trelleborg.

Bertelsen & Scheving Arkitekter har dannet et team der består af hhv. arkæolog og bygningshistoriker Thomas Bertelsen, Skanding Ingeniører Aps, det rådgivende ingeniørfirma Gert Carstensen A/S og landskabsarkitekterne 1:1 Landskab.

Et vigtigt fortidsminde

Den 1000 år gamle vikingeborg er et af Nordens vigtigste fortidsminder, og Trelleborg betragtes i dag som en af grundpillerne i samlingen af det danske rige. Borgen er opført af Harald Blåtand omkring år 980, og er den bedst bevarede, bedst befæstede og mest spektakulære af Blåtands fem ringborge.

Den Genskabte Borg

På Den Genskabte Borg vil de besøgende få unikke og sansemættede oplevelser og selv blive en del af historien. Når Den Genskabte Borg forventes færdig i 2022, vil man kunne opleve et udsnit af den oprindelige Trelleborg, som bliver Danmarks første rekonstruerede vikingeborg af trelleborgtypen med tilhørende langhuse bygget ud fra den nyeste arkæologiske og historiske viden. Udsnittet bygges i 1:1.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/01/Trelleborg-gammelt.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Trelleborg – Vikingeborg – Rekonstruktion” title_text=”Trelleborg – Vikingeborg – Rekonstruktion” align=”center” admin_label=”Billede” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Støttet af Augustinus Fonden og Bank Trelleborg Fonden

Nu påbegyndes planlægning og projektering. De første etaper af Ny Trelleborg-projektet er støttet af Augustinus Fonden og Bank Trelleborg Fonden. Ny Trelleborg Oplevelses- & Videncenter søger fortsat fondsfinansiering på ca. 45 mio. kr. for at kunne realisere hele projektet.

Billedet er taget i arkæologen Poul Nørlunds tid i forbindelse med offentliggørelsen af hans afhandling om borgen fra 1948.

Vikingeborgen Trelleborg – Slagelse
Art: Rekonstruktion
Bygherre: Slagelse Kommune
Bruger: Nationalmuseet
Projektstade: Under opstart 2019-2021

Læs artikel af arkitekturhistoriker og arkæolog Thomas Bertelsen om rekonstruktion af fortidsminder

Læs mere om Trelleborg museum her

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Vikingeborgen Trelleborg: 1:1 udsnit blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bertelsen & Scheving i nationalt samarbejde om terrorsikring

Det er ingen hemmelighed, at Danmark sammen med store dele af den vestlige verden i disse år oplever et stigende fokus på sikkerhed, som følge af den øgede terrortrussel. Det mærker vi også hos Bertelsen & Scheving Arkitekter, og de seneste år har vi oplevet en kraftig stigning i efterspørgslen efter netop terrorsikret arkitektur. Det har resulteret i et udvidet samarbejde med både PET og Rigspolitiet, og i et samarbejde om et risikoværktøj, som gratis tilbydes hele byggebranchen. RAMT (Risiko Arkitektur Mennesker Terror) hedder projektet, som er udviklet af DBI Brand og Sikring i et samarbejde mellem rådgivende ingeniører MOE, landskabsarkitekterne Schønherr og os.

Sikring af bygninger mod udefrakommende angreb er en gammelkendt nødvendighed, som de senere år desværre er blevet stadig mere aktuel for virksomheder, institutioner og offentlige anlæg. Som en af de få tegnestuer i landet udfører vi specialistrådgivning i terrorsikring i forbindelse med det byggede miljø og kulturarv.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,2_3″][et_pb_column _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2019/07/Screen-Shot-2021-03-23-at-12.17.34.png” title_text=”Screen Shot 2021-03-23 at 12.17.34″ url=”https://www.terrorsikring.nu/” url_new_window=”on” _builder_version=”4.9.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” type=”2_3″][et_pb_text _builder_version=”4.14.4″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Fokus på brugernes dagligdag

Udfordringen er ofte, hvordan en bygning kan forblive åben og imødekommende samtidig med, at et højt sikkerhedsniveau etableres. Det skal gennemtænkes og udføres, så bygningen stadig byder ansatte og gæster velkomne og forbliver tro mod arkitekturen. Vores fokus er derfor på at inkorporere enkle og effektive foranstaltninger i bygninger og helhedsplaner, således at terrorsikringen forbliver usynlig for de uindviede.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.9.2″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Åben og imødekommende

Hans Scheving, der er leder af vores sikringsafdeling, udtaler: “Det store spørgsmål, når man foretager terrorsikring i forbindelse med restaurering af en bygning, er, hvordan bygningen kan forblive åben og imødekommende, samtidig med at et højt sikkerhedsniveau etableres. Den konkrete bygning skal have tilført elementer, som modstår eller dæmmer op for diverse angreb, men samtidig skal bygningen forblive tro mod den oprindelige arkitekts visioner og bygningens kulturarv”.

I krydsfeltet mellem restaurering og terrorsikring af en bygning står brugerne og deres daglige virke helt centralt for os. En vellykket terrorsikring er betinget af, at brugernes dagligdag ikke tynges og besværliggøres af sikringstiltag, ligesom en sikring af bygningen heller ikke må forhindre en effektiv drift af en virksomheds kerneområder. Det er derfor vores fornemste opgave at skabe de fysiske rammer for tryghed og sikkerhed, uden at disse rammer indskrænker eller hæmmer det levede liv.

Terrorsikring følger arkitekturen og historisk arv

Vores udgangspunkt for terrorsikring i forbindelse med restaurering er altid en dyb og grundlæggende respekt for de givne omgivelser. Når vi restaurerer og sikrer en bygning, fokuserer vi derfor altid på både de æstetiske og funktionelle aspekter ved det omkringliggende område, miljøet og stedets historiske arv. En restaureret bygning skal efterfølgende altid fremstå smukkere og mere indbydende og inkluderende end før, og dette forhold må ikke ændres på grund af terrorsikring, således at bygningen pludselig fremstår intimiderende eller indelukket.

Det er et grundlæggende princip, at terrorsikring i forbindelse med restaurering altid skal indtænkes ud fra bygningens arkitektoniske udtryk og den konkrete trusselsvurdering. En vellykket terrorsikring bør så vidt mulig være usynlig. Respekten for vores fælles kulturarv og den oprindelige arkitekts visioner er essentiel, og sikringselementer må derfor aldrig stjæle fokus fra arkitekturen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – terrorsikring – sikringspullerter” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Screen-Shot-2021-03-23-at-13.11.24.png” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”4.14.4″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Terrorsikring ved nybyggeri og restaurering

Bertelsen & Scheving varetager både terrorsikret nybyggeri og terrorsikring i forbindelse med restaurering. Vi har desuden mange års erfaring med at håndtere fredet kulturarv. Det er afgørende for både nybyggeri og restaurering, at man fra første færd indtænker terrorsikring på lige fod med eksempelvis brandsikring og forsyning. Dette sikrer ikke blot besparelser og en smidig proces, men har også en positiv effekt på det endelige udtryk, når sikring indgår i designet fra dag et. Med Bertelsen & Scheving er man garanteret denne integrerede tilgang, da vi er i stand til at styre hele processen fra ide til det færdige bygværk.

Hvad enten vi arbejder med nyopførte bygninger eller eksisterende er udgangspunktet altid, at en vellykket terrorsikring skal kunne mere end at bidrage til sikkerheden. Vores sikkerhedsløsninger har ikke blot et strengt funktionelt formål, men indgår også i det overordnede udtryk og bidrager til den samlede, æstetiske oplevelse. Dermed bliver vores sikkerhedsløsninger aldrig et nødvendigt onde, men i stedet en integreret del af designet, som skaber merværdi til den samlede oplevelse.

For yderligere information, kontakt Hans Scheving på +45 2055 0339 eller hans@bsarkitekter.dk

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Terrorsikret arkitektur blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

“Det store spørgsmål, når man foretager terrorsikring i forbindelse med restaurering af en bygning, er, hvordan bygningen kan forblive åben og imødekommende samtidig med at et højt sikkerhedsniveau etableres. Den konkrete bygning skal have tilført elementer som modstår eller dæmmer op for diverse angreb, men samtidig skal bygningen forblive tro mod den oprindelige arkitekts visioner og bygningens kulturarv”. Således udtaler Hans Scheving sig om sikring af den bebyggede kulturarv. Herover er et eksempel på tegnestuens svar på sikring af en bevaringsværdig bygning. Af sikkerhedsmæssige årsager kan vi ikke opgive yderligere informationer om projektet.

Læs mere om terrorsikret arkitektur her

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Terrorsikring af kulturarv blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Projektet omhandler opførelsen af en ny firelænget kostskole, en nybygning af Skovhuset samt en ny adgang til Vitskøl kloster. Projektet er en del af realiseringen af en ny helhedsplan over Vitskøl Klosters områder. En plan, der skal være med til at sikre, at det historiske anlæg tydeliggøres og vedligeholdes. Bygningsmassen opdateres med en klar overordnet strategi for placering af og relation mellem eksisterende og nye bygninger, som medvirker til, at de stærke landskabelige træk og haveanlæggene bevares og fremhæves. Der etableres et nyt samlende pladsrum, hvorfra der er adgang til den nye kostskole, Skovhuset, Stakladen, gartnerierne og ikke mindst det historiske anlæg. Vitskøl Kloster skal være en levende institution, der bidrager til lokalmiljøet. Et sted der skaber nye muligheder og giver oplevelser – historisk og mellem mennesker. De eksisterende kostskolebygninger langs Bjørnsholmsvej er nedslidte, utilstrækkelige og utidssvarende og understøtter ikke TAMU’s pædagogiske intentioner. Derfor ønskes disse nedrevet, når den nye kostskole er taget i brug.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/16-04-Kostskolen-Ophold-under-tag_900-2.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”16-04-Kostskolen–Ophold-under-tag_900″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/16-04-Kostskolen-opstalt-detalje_lang_900W.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”16-04-Kostskolen-opstalt-detalje_lang_900W” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.10.7″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Skovhuset, ny kostskole og ankomstplads

En ny gennemgående flisebelagt sti fra ankomstpladsen og Skovhuset forbinder på en naturlig måde produktionsområdet med den Medicinske have og det øvrige anlæg. Skovhuset og Kostskolen tager sit afsæt og reference i Vitskøl Klosters typologi og materialitet. Den røde vingetegl, lille Dansk format, er med til at binde hele Vitskøl Kloster anlægget sammen. Facaderne på de to bygninger har en reference til tørrelader i træ og bygninger i det åbne land, hvor funktionen inde som ude afspejles i bygningens konstruktion. Den røde farve på træværket tydeliggør bygningsprincipperne, da der hen over døgnet og i forskelligt vejr dannes varierende skygger fra de synlige stolper, spær, luger og lemmer. Interiørets synlige konstruktioner og materialer er på en gang robuste, men også imødekommende og sanselige. De har en form for indbygget detaljering, der understreger den aktuelle funktion i rummet, der sammen med den malerbehandlede trækonstruktion, gulve i træ og beton, giver rummet sin karakter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/Foto-vitskoel-afstand_900W.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”Foto-vitskoel-afstand_900W” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/16-04-Kostskolen-opstalt900_W.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”16-04-Kostskolen-opstalt900_W” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

læs om vores initiale helhedsplan her

Se billeder fra det færdige byggeri

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/16-04-Kostskolen-plan_600w.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl TAMU-center – nybyggeri” title_text=”16-04-Kostskolen-plan_600w” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Vitskøl Kloster: Nyt og gammelt forenes blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Nordre Sidebygning ved Det Gule Palæ i København står over for en gennemgribende restaurering og det bliver med et hold der – udover Bertelsen & Scheving Arkitekter – blandt andet består af Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører og Martin Funch Rådgivende Ingeniørfirma. Det Gule Palæs Nordre Sidebygning er baghus til Christian IX’s Palæ og sammenbygget med Det Gule Palæ, hvor Hofmarskallatet holder til.

Bertelsen & Scheving Arkitekter har erfaring med at gennemføre byggeri tæt på kongehuset fra vores arbejde med Garderstalden i Toldbodgade 2013-2015 og renoveringen af tag og balustrader på Christian IX’s palæ 2014-2016. Nordre Sidebygning har haft mange forskellige residenter og funktioner gennem tiden, og den er i forbindelse med de skiftende indretninger også blevet ombygget flere gange. Bygningen er desuden forhøjet i to omgange.

Stueetagen har fungeret som både vognremise og hestestald. Mezzaninen blev tilføjet omkring 1840, og her har der blandt andet været lejligheder til ansatte ved hoffet. Da Prins Christian af Glücksburg blev tronfølger i 1853 blev den øverste etage bygget på. De seneste godt 35 år har bygningen primært været i brug som kontorfløj for Hofmarskallatet i Det Gule Palæ.

Kontorer for hofmarskallet – Amalienborg
Art: Restaurering
Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen
Projektstade: Under opførelse 2017-2020

Læs mere om Garderstalden her

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/05/Nordre-Sidebygning_900.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Nordre sidebygning – Genopretning” title_text=”Nordre sidebygning – Genopretning” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Nordre Sidebygning ved Det Gule Palæ: Genopretning af bygning blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Efter en brand i 2016 er det smukke palæ i Stormgade blevet restaureret med kulturarvens præmisser for øje.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”historie” _builder_version=”4.9.7″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Holsteins Palæ har siden byggeriet i 1683-86 været gennem en del ombygninger og ligefrem en forhøjelse i 1756 og siden en omfattende restaurering af facaden i slutningen af 1800-tallet.

[/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Det fornemme rokoko/barok interiør er blevet renoveret efter branden. Herunder ses billeder fra restaureringsprocessen.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/16-18-holsteins-palae-foto-01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – restaurering efter brand” show_in_lightbox=”on” align=”center” admin_label=”360 billede af skaderne” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” max_height=”450px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2017/12/01-holsteins-palae-.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – Restaurering” show_in_lightbox=”on” align=”center” admin_label=”palæet” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Ovenfor til venstre ses 360 grader billede af den udbrændte sidefløj med stillads, der erstatter de bortbrændte bjælker mellem kælder og stueetage og mellem stueetage og første sal. Man kan se det bevarede stukloft mod 2. sal. Nedenfor til højre ses bortbrændt bindingsværk. Perisøjle, der bærer hele 2. sal og tagkonstruktionen, ses bagest til højre i billedet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” custom_margin=”||-52px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/12/IMG_3544-rotated.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – Restaurering efter brand” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/12/IMG_2795-rotated.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – Restaurering efter brand” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – restaurering efter brand” title_text=”bindingsværksvæg efter brand” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/08/bindingsvaerksvaeg-efter-brand-rotated.jpeg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Loftet er malet op, som det formodes at have stået i 1750’erne. Det gør, at loftet fremstår gråt, mens stukken er hvid. På det sidste billede ses gesimsen, der er trukket på ny. I hånden og med puds.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/12/IMG_7713-rotated.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – Restaurering efter brand” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” admin_label=”Billede”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/12/IMG_7712.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins palæ – Restaurering efter brand” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Stukkatør Funder udbedrer dekorationselementer udført i puds med håndfremstillede detaljer i samme detaljeringsgrad som det oprindelige loft. Der er trukket en ny gesims, da den eksisterende grundet brandskader ikke lod sig reparere.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2018/04/Holsteins-palae_loft-foto.jpg” title_text=”Holsteins-palae_loft-foto” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/08/trukket-gesims-1-rotated.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – restaurering efter brand” title_text=”Stukkatør Funder udbedrer dekorationselementer udført i puds med håndfremstillede detaljer i samme detaljeringsgrad som det oprindelige loft. Der er trukket en ny gesims, da den eksisterende grundet brandskader ikke lod sig reparere.” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”-10px||89px||false|false” custom_padding=”0px||||false|false” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Gabriela fra Firenze udbedrer parketgulvet, der er fra før 1756. Gulvet er slebet og lakeret. Særligt skadede områder, der er udbedrede, er opmalede for at opnå en helhed. Gulvet er exceptionelt, da der er tale om et meget tidligt eksempel på parketgulve i store stave og varierende træarter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – Restaurering efter brand” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/12/IMG_5212-rotated.jpeg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – Restaurering efter brand” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/12/IMG_5320-rotated.jpeg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Holsteins Palæ – Restaurering efter brand” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/12/IMG_5088-rotated.jpeg” show_in_lightbox=”on” align=”center” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Erhvervsejendom – København
Art: Restaurering
Bygherre: COPI Group
Projektstade: Udført 2016-2018

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.9.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_cta title=”Læa om palæet og restaureringen af facaden” button_url=”https://bsarkitekter.dk/holsteins-palae-restaurering/” button_text=”Klik her” admin_label=”Link knap” _builder_version=”4.9.7″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Holsteins Palæ: Restaurering efter brand blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kaperkuskene i Dyrehaven har siden 1700-tallet transporteret havens naturglade gæster rundt i prangende hestevogne. I maj 2015 kunne Naturstyrelsen og BS Arkitekter åbne op for de nye Kaperstalde, der er med til at sikre at haven gæsters også kan få en køretur i fremtiden. For første gang er Dyrehavens mere end 20 heste opstaldet under samme tag og tæt på haven. Den nye kaperstald samler heste og kuske på deres fælles arbejdsplads, komplet med servicefaciliteter og kuskerum.

Ny lov om hestehold udfordrer kusken

Førhen har det været en udfordring for kaperkuske at finde egnede stalde i nærområdet i Klampenborg på grund af miljøkravene og pladskravene i den nye hestelov, der trådte i kraft i 2008. I de fleste tilfælde blev hestene transporteret til Dyrehaven fra deres stalde rundt omkring i Københavnsområdet. I de nye stalde får kaperhestene de bedste forhold i fuld overensstemmelse med de nye regler. De enkelte hestebokse er så store, at hestene har plads til at rulle sig. Det giver mere rolige og omgængelige dyr. De får ro nok til at være klare i hovedet og hvile nok til at have friske ben til næste arbejdsdag.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaperstaldene – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/13-09-kaperstalden-foto-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default”][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Girafstald danner baggrund

Kaperstalden er langt fra det første staldbyggeri, BS Arkitekter har været involveret i. I 2010 kunne BS Arkitekter sammen med Knuthenborg og A.P. Møller Fonden indvie Savannestalden i Knuthenborg Park. Den 9 meter høje savannestald huser blandt andet parkens giraffer. Girafstalden er blandt de mest avancerede i Europa, og den bygger på dybe undersøgelser i giraffernes adfærd og naturlig habitat. Stalden har derfor et stort areal at boltre sig på, masser af ovenlys og højtplacerede foderkasser, der kan justeres efter højden på de dyr, man har gående. Begge byggeriet er muliggjort ved en tildeling fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.

Læs mere om den nye Kaperstald her

Læs mere om Savannestalden i Knuthenborg Park her

Kaperstaldene vinder arkitekturpris 2017

Omtale i HesteMagasinet

Kaperstald – Klampenborg
Art: Nybyggeri
Bygherre: A.P. Møller Fonden og Naturstyrelsen
Projektstade: Udført 2013-2015

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaperstaldene – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/13-09-kaperstalden-foto-08.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaperstaldene – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/13-09-kaperstalden-foto-17.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaperstaldene – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/Kaperstalden-skitse-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_4″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaperstaldene – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/13-09-kaperstalden-plan-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaperstaldene – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/13-09-kaperstalden-foto-12.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaperstaldene – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/kaperstalden-foto-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaperstaldene – Transformation” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/13-09-kaperstalden-foto-13.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Klampenborg: Ny kaperstald blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kulturarv og formidling. Omvendebilleder indkredser nogle af de skift – de omvendebilleder – der har udløst eller kom til at udløse en forandring. For os, der arbejder med historiske bygninger er det aldrig nok kun at forholde sig til det, der er tilbage. Det er også nødvendigt at forstå den tid, hvor bygninger, landskab og byplaner blev til i. Ved at se på tidernes historiske opfattelse af naturen og vores forhold til naturen kan vi skyde en genvej til at forstå de større historiske træk.

Naturen har altid og vil altid være en forudsætning for vores liv

Kulturelt har vi altid forsøgt at forklare naturen for hinanden, og i forskellige tider er vi blevet enige om, hvordan naturen og dens fænomener skal forklares, så vi kan leve med den og acceptere det, der glæder os og det, der skræmmer os. Vi vil så gerne kunne forudse og styre naturen, så gennem historien har vi igen og igen reformuleret vores opfattelse af naturen, så den nye forklaring blev et omvendebillede: før troede vi, nu har vi erkendt…! Omvendebilleder er velkendte i billedkunsten og arkitekturen og kunstarterne har som en følsom seismograf altid afspejlet tidernes skiftende opfattelser og erkendelser.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Omvendebilleder – Kulturarv” title_text=”Kulturarv-Omvendebilleder” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/12/Kulturarv-Omvendebilleder.png” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget At udløse en forandring blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

I de sidste godt 20 år har den fredede bygning på hjørnet af Højbro Plads levet en stille, indadvendt tilværelse som kontorbygning. Men nu bliver den historiske perle midt i København åbnet op efter en omfattende renovering. BS Arkitekter har renoveret den historiske ejendom til den indre bys puls. Et stort butiksareal mod gaden er blevet skabt ved at sænke gulvet og tilføre en ny facade, der skaber endnu mere aktivitet mod Læderstræde.

Grundidéen klar trods mange ombygninger

Ejendommen er typisk for det indre Københavns bygningsarv. Højbro Plads ligger i det nyklassicistiske København, der blev genopbygget efter branden i 1795, hvorefter Højbro Plads blev anlagt – dels som plads, dels som brandbælte. Højbro Plads 4 har huset flere forskellige erhverv siden opførelsen. De store lagerrum blev for alvor slidt dengang handlen i København mest foregik inden for voldene. Senere er der foretaget mange ombygninger for at tilpasse bygningen forlagsvirksomhed, manufakturhandler og andet. Trods de senere ombygninger emmer bygningen stadig af dansk klassicisme, hvor håndværket og dets logiske dispositioner i forhold til fagdeling, udtryk og konstruktioner var i fokus.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-22″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/hoejbro-foto-22.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Adgang direkte fra gaden

I dag er det begrænset hvor meget menneskestrømmen, der daglig bruger Højbro Plads og Storkespringvandet, oplever den historiske bygning. Fra 1993 indtil 2011 fungerede Højbro Plads 4 som kontorbygning for Miljøministeriet. For bygningsejeren Barfoed Group har BS Arkitekter lavet en gennemgribende renovering af ejendommen, der nu rummer detail- og restaurant lejemål i stueplan og 20 eksklusive lejelejligheder på de øvrige etager i forskellige størrelser fra ca. 100 m² til ca. 250 m². Den karakteristiske facade fra 1850 med de sammenhængende indfatninger fra kælder til første sal med bueafslutning har fået store vinduespartier og er udvidet til Læderstræde. På stueniveauet er gulvet blevet sænket, så det giver en stor, sammenhængende butik med direkte adgang fra pladsen og gaden. Dog er der indsat et tilbagetrukket plateau en halv-etage over gulvplan, der kan bruges til restauration og events.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-14″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/hoejbro-foto-14.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/hoejbro-foto-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-10″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/hoejbro-foto-10.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.7″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Nomineret til Renoverprisen

Projekt er yderligere blevet nomineret til Renoverprisen. Ud af 179 indstillede renoveringsprojekter har nomineringsudvalget udvalgt de seks bedste renoveringsprojekter i Danmark. Vi er glade – både fordi prisen sætter fokus på at renovering er centralt for at bevare kulturarven men også vigtigt for økonomi og bæredygtighed.

BARFOED GROUP Erhvervslejemål

Læs mere om Renoverprisen her

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-20″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/07/hoejbro-foto-20.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Hoejbro Plads 4 – Ombygning – Butikslejemål – Hermes” title_text=”hoejbro-foto-16″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/hoejbro-foto-16.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Renovering af butik på Højbro Plads 4 blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bertelsen & Scheving har netop afsluttet reetablering af gårdhaven i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i Stormgade 2-6. Dette er sket i tæt samarbejde med landskabskunstner Steen Høyer, som tilbage i 2006 etablerede et kunstværk: “Eventyret i Stormgade i denne gård”. Der er i forbindelse med genetableringen gennemført flere ændringer ift. brugernes ønsker. Der er bl.a. lagt en ny plan belægning. Planet tager afsæt i portrummets belægning, som flyder ud og fletter sig sammen med landskabets kurver i gården. Derudover har der været fokus på at forgrønne gården, hvorfor der er etableret en række større bede med vedbend, som med tiden skal vokse ind mellem de udplacerede stenblokke og klatre op af gårdfacaderne i udvalgte positioner.

Beskrivelse af kunstværket: Eventyret i Stormgade

Værket er en begyndelse i flere betydninger, og hensigten er at skabe en positiv forventning, der samtidigt har et større mere alment sigte. Det er udgravningen, ruinen og byggepladsens verden som installationens sandsten først henviser til. De skaber en eftertænksom pause, der tydeligt handler om både fortid og fremtid på en gang. Gårdens befæstelse er af sten og grove skærver. Skærvebunken samler gården og forbinder de to niveauer til ét samlet rum. De ruinøse sandstensfragmenter og den sparsomme vegetation præger stedet, som på tegning af Piranesi. Tegn og symboler er drysset ud over sandsten, skærver og vedbend, som en flygtig fortælling, hvis indhold er åbent og kan forstås af alle nationaliteter i alle aldre. Der kommer stadig flere elementer til, hvor historien, nutiden og fremtiden spiller hovedrollen i en forhåbentlig positiv forventning. Steen Høyer og Signe Høyer Frederiksen Kunstnerisk bearbejdning af gårdrummet 2006, renoveret i 2015.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Klima-, energi- og bygningsministeriet – Restaurering” title_text=”12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-10″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-10.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Klima-, energi- og bygningsministeriet – Restaurering” title_text=”12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-01″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/07/12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-01.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Klima-, energi- og bygningsministeriet – Restaurering” title_text=”12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-04″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Klima-, energi- og bygningsministeriet – Restaurering” title_text=”12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-03″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-03.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Klima-, energi- og bygningsministeriet – Restaurering” title_text=”12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-05″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2015/06/12-02-24-KEBMIN-gaardhave-foto-05.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Klima-, energi- og bygningsministeriet: Eventyret er skrevet færdigt blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.