En særlig have

Haven tegnet af C.Th. Sørensen er stort set bevaret og anses for at være et særligt landskabsarkitektonisk værk. Selvom haven er lille rummer haven flere spændende rum samt en utrolig variation. Et langt buet staudebed, der falder i terrasser og redskabsskuret – en afrikansk inspireret hytte – der fungerer som et visuelt fikspunkt, ligesom i en klassisk engelsk have.  [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-visualisering-af-haven-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter – Randbølvej – visualisering af haven” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Haveplan C. Th Sørensen” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-c.-th-soerensens-landsakbsplan–scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej c. th sørensens landsakbsplan” show_in_lightbox=”on” admin_label=”haveplan 1″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-evt-maleren-Arne-Pedersens-tegning-1-1-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej – evt maleren Arne Pedersens tegning” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Illustration” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-c-th-soerensen-haveplan-1.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej c th sørensen haveplan” show_in_lightbox=”on” admin_label=”haveplan 2″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-afrikans-inspireret-hyttte-paa-Randboelvej-komprimeret.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving Arkitekter afrikans inspireret hyttte på Randbølvej komprimeret” show_in_lightbox=”on” admin_label=”afrikans inspireret hytte” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-C.-Th.-Soerensens-haveanlaeg-med-staudebed-i-terasser-Randboelvej-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving Arkitekter C. Th. Sørensens haveanlæg med staudebed i terasser Randbølvej” show_in_lightbox=”on” admin_label=”staudebed” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-bevoksning-ved-atelier.jpeg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej bevoksning ved atelier” show_in_lightbox=”on” admin_label=”atalier vindue” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Læs mere om tilskud og regler om fredede huse.     Tegninger er alle fra Det Kongelige Biblioteks samling af arkitekturtegninger.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Fredning: Randbølvej i Vanløse blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Første omtale i 1328

Aalholm omtales første gang i 1328. Der er sket tilføjelser til bygningen omkring 1580 og i 1779, og i 1889 blev det radikalt ombygget, ligesom der løbende blev ændret betydeligt på bygningerne i årene frem til 1944. Netop dokumentation, af hvad der er sket og hvordan, er vigtig for at sikre både eventuelle lovliggørelser og for at skabe et sundt fundament for fremtidig drift.

Læs en detaljeret redegørelse for slottets bygningshistorie her. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Tegnestuen står foran at skulle restaurere bygningernes tag, udarbejde byggeprogram, planforhold, brandforhold og kortlægning af konstruktioner. Det har været et betydeligt detektivarbejde for tegnestuens arkitekter og arkitekturhistoriker samt et hold konservatorer at få dokumenteret hovedbygningens bygningshistorie. Bl.a. er der fundet mange nyttige oplysninger i et stort sæt originale tegninger i Rigsarkivet. Læs meget mere om Aalholms arkitekturhistorie her.

Bertelsen & Scheving Arkitekter overtog projektet fra Århus-tegnestuen VMB. Selve restaureringen af det fredede Aalholm følges tæt af Slots- og Kulturstyrelsen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/01/Fig.-7.-Aalholm-set-fra-sydoest-tegning-af-Jacob-Kornerup-1859..png” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm Slot – restaurering” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/01/Fig.-4.-Aalholm-med-omgivelser-gengivet-i-Resens-Atlas-1677.-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Aalholm med omgivelser, gengivet i Resens Atlas 1677.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Privat ejendom
Art: Restaurering
Bygherre: Privat
Projektstade: Igangsat 2021

[/et_pb_text][et_pb_cta title=”Modtag vores nyhedsbrev” button_url=”http://eepurl.com/br2pIj” button_text=”Tilmeld dig her” admin_label=”Tilmelding til nyhedsbrev” _builder_version=”4.14.8″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”22px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Aalholm på Lolland: restaurering blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Fig. 2. Aalholm set fra syd, ca. 2000.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”indledning” _builder_version=”4.14.7″ global_colors_info=”{}”]

Fra kongelig rigsborg til historicistisk herregård

I forbindelse med en restaurering er det altid vigtigt, at bygningens historie bliver undersøgt. Tegnestuens arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen har været i faglitteraturen og arkiver for at undersøge Aalholms spændende fortid.

Nutidens Aalholm præges af en stor historicistisk restaurering fra slutningen af 1800-tallet, hvorunder hovedbygningen blev omdannet til et nygotisk anlæg (fig. 2). En lang og usædvanlig historie, der strækker sig tilbage til middelalderen, træder dog stedvist i karakter såvel inde som ude.

Aalholm ligger i det sydøstre hjørne af Lolland i udkanten af den middelalderlige købstad Nysted (fig. 1).

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_4,1_4″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”30px||||false|false” custom_padding=”30px||||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”middelalderlig rigsborg” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_padding=”13px||||false|false” global_colors_info=”{}”]

Middelalderlig rigsborg

Aalholm nævnes første gang i 1328 hvor Kristoffer 2. (1320-1326/1329-1332) pantsatte kronens gods på Lolland. På denne tid var anlægget en rigsborg, der atter kom på kronens hænder i 1346-47. Med sin placering på den danske Østersøgrænse mod hansestæderne havde Aalholm stor strategisk værdi og var naturlig ramme for et møde i 1394 mellem hansaforbundet og Margrete 1., der aktivt anvendte borgen. 

Trods store ombygninger rummer det eksisterende anlæg betydelige rester af den middelalderlige rigsborg, hvortil der formentlig var adgang via en dæmning mod øst. Af bygningsundersøgelser fremgår, at borgens ringmur i vid udstrækning er bevaret i det nuværende hovedhus’ ydermur. Borgens plan har således været stærkt rektangulær, ca. 74×35 m (fig. 3). Mod syd er ringmuren delvist nedrevet, men fremgår af Resens prospekt fra 1677 (fig. 4). Desuden er denne del dokumenteret i arkæologiske undersøgelser, hvorunder et porttårn og rester af pilotering også er påvist. 

I husets teglsatte ydermure indgår der betydelige middelalderlige partier, som repræsenterer ringmur og separate bygninger. I sydvesthjørnet ligger et middelalderligt stenhus i tre stokværk, ”Margretefløjen”, mens de tre øvrige hjørner har rester af et svært tårn – mod nord strækker de to tårne sig endnu over hustagene, men deres overdele er eftermiddelalderlige (fig. 5). Det sydøstlige tårn ses i dag ikke i det ydre, men i de indre metertykke mure (fig. 3).

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-1.-Kort-over-Nysted-og-Aalholm-1863.-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Fig. 1″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”30px||0px||false|false” custom_padding=”30px||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”Billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 1. Kort over Nysted og Aalholm 1863.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”||-200px||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-3.-Plan-af-Aalholm-ca.-1860.-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Fig. 3″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 3. Plan af Aalholm, ca. 1860.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-4.-Aalholm-med-omgivelser-gengivet-i-Resens-Atlas-1677.-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Fig. 4″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 4. Aalholm med omgivelser, gengivet i Resens Atlas 1677.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-5.-Aalholms-langs-nordfloej-set-fra-nord-ca.-2000..jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Fig. 5″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 5. Aalholms lange nordfløj set fra nord, ca. 2000.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_padding=”0px||||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”middelalderlig rigsborg 2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”30px||||false|false” custom_padding=”30px||||false|false” global_colors_info=”{}”]

Det er blevet antaget, at borgens ældste parti udgøres af det nordvestre tårn, hvorfra en høj tøndehvælvet kælder er bevaret bag ca. 3 m tykke mure.  Dette tårn skal angiveligt være yngre end den nordre ydermur, den oprindelige ringmur, og det nordøstre tårn, der forsigtigt er knyttet til Valdemar Atterdag (1340-1375). En tredje byggefase kan være et tårn under østfløjens søndre del, der er henvist til 1400-tallet og tilskrevet Erik af Pommern (1396-1439).

Både denne relative kronologi og dateringsrammerne må betragtes med store forbehold, da Aalholm gennem årene kun er yderst sparsomt undersøgt – hidtidige publicerede tolkninger må derfor vurderes med stor forsigtighed, da meget er antagelser. Som udgangspunkt er rigsborgens bygningshistorie ukendt, men det er givet, at der er tale om et kompliceret anlæg, der rummer langt flere elementer og bygningsrester end hidtil erkendt. Således skal det ikke udelukkes, at dele af det stående anlægs lange nordfløj, der overordnet synes at stamme fra restaureringen i 1800-tallets slutning, er af betydelig alder (fig. 3). Det samme gælder for den stående østfløj. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ admin_label=”row” _builder_version=”4.14.6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_margin=”||-200px||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/05/Fig.-6.-Skydeskaar-med-indmuret-rekylbjaelke-i-nordoestre-taarns-oevre-stokvaerk-formentlig-omkring-1600.-Opmaaling-i-Antikvarisk-Topografisk-Arkiv-Nationalmuseet-ca.-1940.-e1651740534406.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 6″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 6. Skydeskår med indmuret rekylbjælke i nordøstre tårns øvre stokværk, formentlig omkring 1600. Opmåling i Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet, ca. 1940.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_4,1_4″ admin_label=”row” _builder_version=”4.14.6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_margin=”30px||||false|false” custom_padding=”30px||||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Fra renæssancen til 1800-tallet ” _builder_version=”4.14.6″ custom_margin=”20px||||false|false” custom_padding=”20px||||false|false” global_colors_info=”{}”]

Fra renæssancen til 1800-tallet

Den kongelige borg var ved middelalderens slutning præget af forfald, der omtales ved 1500-tallets midte, men kort efter blev en udbygning af anlægget gennemført. Omkring 1580 opførtes en østfløj, som antages stadig at indgå i den eksisterende østfløj, selvom denne er ombygget senere. Af Resen gengives østfløjen i 1677 med et trappehus på gårdfacaden (fig. 4). På denne tid fremstår Aalholm dog endnu som et gammeldags kompleks. Nordfløjen gengives således med flere udvendige  hemmelighedskarnapper, der kan være levn fra en nordfløj i den middelalderlige borg. Indskriftsdaterede kalkmalerier i den nuværende fløjs østre del bekræfter, at denne eksisterede i 1585. 

I 1585 blev det besluttet, at tårnene, der ikke på daværende tidspunkt hævede sig over de tilstødende fløje, skulle forhøjes 3,77 m (fig. 6). I 1587 blev der indkøbt skifer til tårnenes tage, men det er uvist, om planen blev ført ud i livet. Af Resen fremgår, at de to nordre tårne havde overdele i 1677, men muligvis blev vesttårnet afsluttet uden et planlagt øvre stokværk. Igen ved 1600-tallets midte står Aalholm forfaldent, og mange tilfældige reparationer af nordmuren kan stamme fra denne tid. 

I 1725 bortauktionerede kronen Aalholm gods til Emerentia von Leventzow (1669-1746), enke efter Johan Otto Raben (1646-1719). Slægten ejede herregården frem til 1995 og kan tilskrives store byggearbejder. Omkring 1779 (jf. murankre) blev den ældre østfløj ombygget i klassicisme og indrettet i Louis seize-stil (fig. 7). På samme tid blev sydfløjens østre del med den middelalderlige port yderligere nedrevet, hvorved det lukkede gårdrum blev åbnet op mod Nysted Nor. Over nordøstre tårn blev der i begyndelsen af 1800-tallet rejst en let overbygning af træ, indrettet som observatorium. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-7.-Aalholm-set-fra-sydoest-tegning-af-Jacob-Kornerup-1859..png” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 7″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”30px||0px||false|false” custom_padding=”30px||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 7. Aalholm set fra sydøst, tegning af
Jacob Kornerup 1859.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”historicistiske ombygninger” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Det historicistiske anlæg – om- og tilbygning i tre faser 1889-1944 

Efter løbende om- og udbygning over flere hundrede år fremstod Aalholm langt fra som et helstøbt anlæg – mere som et bygningskompleks bestående af separate sammenbyggede fløje. Dette indtryk blev der dog lavet radikalt om på mod 1800-tallets slutning, hvor der blev indledt en ambitiøs historicistisk ombygning, som utilsigtet blev realiseret over tre faser. Den sidste var først afsluttet omkring 1944. Den storstilede ombygning er velbelyst via tegninger, opmålinger og ældre fotos i flere statslige arkiver.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”1. ombygning del 1″ _builder_version=”4.14.6″ global_colors_info=”{}”]

Første historicistiske projekt (1889-ca. 1900) af Hans J. Holm 

Den historicistiske ombygning blev indledt i 1889 og dermed straks efter, at Frederik Christoffer Otto Raben-Leventzau (ejer 1889-1933) overtog Aalholm. Til opgaven blev valgt arkitekt Hans J. Holm (1835-1916), der allerede da var en af tidens betydeligste nulevende arkitekter. Med udgangspunkt i det stående hus opdelte Holm det stærkt rektangulære gårdrum med to tværfløje, som skabte en lille lukket gård mod øst og vest, foruden en større centralt placeret og åben gård som ramme om hovedindgangen. Dette sydvendte gårdrum blev flankeret af to spirprydede tårne (fig. 3, 8). 

Med henvisning til anlæggets oprindelse i en middelalderlig rigsborg blev både nybyggerier og de ældre bibeholdte fløje tilføjet et nygotisk udtryk i facaden. Mens tagene fik taktfaste murede karnapper og høje slanke skorstene, blev gavltrekanter forsynet med kamme og blændinger, der også kronede adskillige vinduer (fig. 9-13).

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/05/Fig.-8.-Plan-af-Aalholm-efter-ombygning-af-Hans.-J.-Holm-ca.-1890..jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 8″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”0px||0px||false|false” custom_padding=”0px||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 8. Plan af Aalholm efter ombygning af Hans. J. Holm, ca. 1890.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/01/Fig.-9.-Ikke-realiseret-forslag-til-Aalholms-ombygning.-Sydvendte-facader-tegnet-af-Hans-J.-Holm-ca.-1890.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 9″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Figur 9. Ikke realiseret forslag til ombygning. Sydvendte facader tegning af Hans J. Holm, ca. 1890.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/01/Fig.-10.-Ikke-realiseret-forslag-til-Aalholms-ombygning.-Nordfacade-tegnet-af-Hans-J.-Holm-ca.-1890-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 10″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 10. Ikke realiseret forslag til ombygning. Nordfacade tegnet af Hans J. Holm, ca. 1890

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/01/Fig.-11.-Delvist-realiseret-forslag-til-Aalholms-ombygning.-Nordfacade-tegnet-af-Hans-J.-Holm-ca.-1890-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 11″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 11. Delvist realiseret forslag til ombygning. Nordfacade tegnet af Hans J. Holm, ca. 1890.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ admin_label=”row” _builder_version=”4.14.6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_margin=”||-300px||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/05/Fig.-3-th..jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 12″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 12. Endeligt forslag til ombygning. Østre mellemfløjs vestfacade tgnet af Hans J. Holm, signeret april 1890.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-3-tv-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 13″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 13. Aalholms sydøstre del efter Hans J. Holms ombygning 1889-ca. 1900.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”I det indre” _builder_version=”4.14.6″ custom_margin=”30px||||false|false” custom_padding=”30px||||false|false” global_colors_info=”{}”]

I det indre blev både nye og eksisterende fløje indrettet med et rigt historicistisk interiør, der spænder over imiteret middelalderlig borgstue til nybarokke saloner med forgyldte stuklofter (fig. 14-16). I en dansk kontekst er Aalholms gennemførte historicistiske ombygning både af yderst høj kvalitet og meget omfattende. Huset er yderlige skabt til repræsentative formål og har dannet den perfekte ramme for store sammenkomster. Ombygningerne og indretningen omfattede stort set alle rum og alle bygningsdetaljer, og Aalholm fik en iscenesat indretning uden sammenligning. Mens andre herregårde i denne tid fik en nyindrettet spisestue eller en hall i tidens historicistiske stil, fik Aalholm et samlet interiør i stort set alle de væsentligste rum. Denne grundighed kan fortælle, at der her ikke var væsentlige bevaringsværdige interiører. De få bygningsdele, der blev genbrugt, synes at være blevet renset ned og malet på ny, idet der i dag ikke findes historiske malingslag på døre og paneler, som det ellers er almindeligt.   

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ admin_label=”row” _builder_version=”4.14.6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_margin=”||-300px||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/IMG_1716.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 14″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 14. Nygotisk sal i nordfløjens østre del. Foto i Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet, ca. 1900.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/IMG_1715.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 15″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 15. Nybarok stue i nordfløjen. Foto i Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet, ca. 1900.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/IMG_1713.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 16″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 16. Nyklassisk balsal i nordfløjen. Foto i Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet, ca. 1900.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Schwerin” _builder_version=”4.14.6″ custom_margin=”30px||||false|false” custom_padding=”30px||||false|false” global_colors_info=”{}”]

Med tanke på, at slægten Raben stammer fra Mecklenburg, med stamhus i Stück nær Schwerin, er det naturligt at se hertugslottet i Schwerin som det oplagte forbillede (fig. 17). Hertugslottet blev ombygget og restaureret i 1845-1857 af arkitekt Gottfried Semper (1803-1879), der skabte et af Europas største historicistiske bygningsværker med et interiør, som i udtryk er nært beslægtet med Hans J. Holms indretning af Aalholm (fig. 16, 18). 

I Hans J. Holms projekt skulle Aalholms ældre nordfløj udvides i bredden med ny ydermur mod det åbne gårdrum. I den tiltænkte form blev dog kun fløjens østre fjerdedel realiseret, mens dens centrale og vestre del alene blev rejst til murkronen og dækket af et midlertidigt skråtag (fig. 19-20). Af efterladte tegninger fremgår, at hele fløjen skulle dækkes af sadeltage, og den midterste del forhøjes, så den ville fremstå som et separat stenhus. Forbilledet til denne løsning var utvivlsomt Jægerspris i Horns Herred, som har inkorporeret et højt stenhus fra den middelalderlige rigsborg Abrahamstrup (fig. 21). Med denne reference afsløres Hans J. Holms store indsigt i middelalderens hjemlige borgbyggeri, der netop var udgangspunktet for Aalholms eksteriør. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ admin_label=”row” _builder_version=”4.14.6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” custom_margin=”||-300px||false|false” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/1280px-Schwerin_Castle_Aerial_View_Island_Luftbild_Schweriner_Schloss_Insel_See_cropped.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Schwerin Castle – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 17″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 17. Schwerin Slot, Mecklenburg, Tyskland. Ombygget og restaureret 1845-1857.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Schwerin-19.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 18″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 18. Schwerin Slot, tronsal.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/1900-ca-danmark-aalholm-slot-a-vincent-no-2000.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”figur 19″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 19. Aalholms nordfløj med ufuldendt sydfacade, ca. 1900.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”2. ombygning” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Andet historicistiske projekt (ca. 1900-1920) af Gotfred Tvede

I begyndelsen af 1900-tallet var Hans J. Holms projekterede nordfløj endnu ikke afsluttet. Muligvis gik arbejdet i stå, da Holm i 1898 fik overdraget opførelsen af Det Kgl. Bibliotek (afsluttet i 1906). Da en voluminøs nybarok bro mellem nordfløjen og den tilstødende park blev opført i 1901, var arkitekten således Gotfred Tvede (1863-1947), der også færdiggjorde nordfløjen (fig. 22). I 1913 præsenterede Tvede et nyt forslag til nordfløjen, der tog udgangspunkt i Hans J. Holms projekt, men i en let neddæmpet version. Således erstattede Tvede fløjens forhøjede midterparti mod gården med en stor, men dog mindre fremtrædende trekantgavl (fig. 23-24). Dette let reviderede projekt blev realiseret i de følgende år og fuldendte Aalholms historicistiske ombygning. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/01/Fig.-20.-Ikke-realiseret-forslag-til-Aalholms-nordfloej-opstalt-mod-syd-af-Hans-J.-Holm-ca.-1890..jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”figur 20″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 20. Ikke realiseret forslag til Aalholms nordfløj, opstalt mod syd af Hans J. Holm, ca. 1890.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-9.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”figur 21″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 21. Højt middelalderligt stenhus inkorporeret i Jægerspris Slot.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/462665.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Figur 22″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 22. Aalholm set fra nordvest, ca. 1920.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-23.-Delvist-realiseret-forslag-til-nordfloejens-sydfacade.-Forslag-af-Gotfred-Tvede-signeret-juni-1913..jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”figur 23″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 23. Delvist realiseret forslag til nordfløjens sydfacade. Forslag af Gotfred Tvede, signeret juni 1913.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/97839238.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”figur 24″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 24. Nordfløjens sydfacade, realiseret ca. 1915 efter tegning af Gotfred Tvede.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”danske slotte og herregårde” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hans J. Holms projekt synes Gotfred Tvede ikke i øvrigt at gribe ind i. Nordfløjens interiør må primært tilskrives Holm, men da sadeltaget først blev rejst af Tvede, må han nødvendigvis tilskrives indretningen af tagetagen i denne del, der også blev tilført et historicistisk udtryk, funderet på skønvirke.

I Danske Slotte og Herregaarde ved 1920 skriver historiker og kunsthistoriker Christian Axel Jensen (1878-1952) i 1923, at ”Det nye Aalholm smiler muntert mellem de grønne Træer ud mod den venlige Fjord. Men set fra Nord rejser Bygningen sig endnu som et af Landets mærkeligste Minder fra Middelalderen, og mellem de svajende Engsiv kan Vandreren her drømme sig tilbage til den barske Kamptid, da faste Borgmure bestemte Rigets Skæbne.”

I denne beskrivelse anerkendes Aalholms nyligt afsluttede historicistiske ombygning, der effektfuldt understøtter anlæggets oprindelse i en middelalderlig rigsborg.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-25.-Aalholms-nordside-efter-ombygning-af-Hans-J.-Holm-ca.-1900..jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”figur 25″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 25. Aalholms nordside efter ombygning af Hans J. Holm, ca. 1900.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Fig.-26.-Aalholms-nordside-efter-ombygning-af-Gotfred-Tvede-ca.-1920..jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” admin_label=”figur 26″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text admin_label=”billedtekst” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fig. 26. Aalholms nordside efter ombygning af Gotfred Tvede, ca. 1920.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”3. ombygning” _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Tredje historicistiske projekt (1943-1944) af Helge Holm

Beskrivelsen af Hans J. Holms og Gotfred Tvedes nygotiske anlæg tog dog en markant drejning, da arkitekt og arkæolog Aage Roussell (1901-1972) knap 40 år efter reviderede Christian Axel Jensens tekst i 2. udgaven af Danske Slotte og Herregårde fra 1965: ”Det slot, Hans J. Holm nu kunne aflevere, har i alle måder tilfredsstillet tidens krav til en luksuriøs herskabsbolig, passende for landets udenrigsminister og skabt til store fester. Det var helt i international stil og kunne for den sags skyld have ligget et hvilket som helst sted på det europæiske kontinent. Men af den nordiske, middelalderlige kongeborg var ikke meget synligt undtagen i vest- og især i nordmuren, som begge vendte bort fra den besøgende. Der skulle et generationsskifte til, før der kunne rådes bod herpå.”

I denne anmeldelse rettes skarp kritik af det nygotiske historicistiske anlæg fra årtierne omkring 1900, hvis internationale relationer ikke betragtes som en kvalitet. På europæisk plan var der da også allerede før 2. Verdenskrig indledt en bred fagligt funderet kritik af historicisme som arkitektonisk greb, der utvivlsomt banede vejen for en ny ombygning af Aalholm, der blev gennemført ca. 1943-1944.

Som anført af Aage Roussell blev denne seneste ombygning indledt efter et ejerskifte, hvor Johan Otto Valdemar baron Raben-Levetzau (1933-1992) havde overtaget Aalholm. Projektet blev overdraget Hans J. Holms søn, arkitekt Helge Holm (1891-1973). Mens Tvede havde afsluttet nordfløjen i forlængelse af Hans J. Holms planer, gennemførte Helge Holm nu en regulær reduktion af faderens samlede projekt. Med få undtagelser blev tagenes murede karnapper og høje slanke skorstenspiber nedtaget og erstattet af enklere løsninger (fig. 2, 5). I gavlene blev blændinger udmuret, ligesom spejle over vinduer blev fjernet til fordel for enkle bueslag. Herved blev det detaljerige og forfinede nygotiske eksteriør, som Hans J. Holm havde introduceret, nedtonet til fordel for et udtryk, der vægtede den mere rå middelalderborg. Borgens lukkede udtryk dyrkede Helge Holm især mod vest og nord, hvor ringmur og middelalderlige hjørnebygninger tegner hovedbygningen. 

Med dette sigte og på trods af det sene tilblivelsestidspunkt, må også Helge Holms ombygning af Aalholm betragtes som et historicistisk projekt. At dømme ud fra det stående anlæg blev der ikke foretaget ændringer i interiøret. Af Gotfred Tvedes tiltag blev kun det enorme broanlæg mellem nordfløjen og parken fjernet. 

Slægten  Raben-Leventzau ejede Aalholm frem til 1995, hvor hele godset blev solgt på auktion. I 2019 blev Aalholm købt af Bo Ladegaard Bendtsen, som har taget initiativ til en tiltrængt omfattende restaurering og istandsættelse af hovedbygningens ydre såvel som indre, som ikke har forandret sig meget siden 1900-tallets første del. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.14.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Litteratur” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.14.6″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Litteratur:

Etting, Vivian 2010: The royal castles of Denmark during the 14th century, Copenhagen.
Etting, Vivian 2021: Senmiddelalderens borge i Danmark, Odense.
Jensen, Chr. Axel 1923: Aalholm, Danske Slotte og Herregaarde ved 1920, København, s. 139-150.
Jensen, Chr. Axel 1965: Aalholm, Danske Slotte og Herregårde 6 (2. udg. revideret af Aage Roussell), København, s. 91-112.
Olsen, Rikke Agnete 1996: Borge i Danmark (2. udg.), København.
Olsen, Rikke Agnete 2011: Danske middelalderborge, Aarhus.

 De historicistiske projekter fra 1889-1944 er yderligere dokumenteret via fotos, tegninger og korte beskrivelser i Rigsarkivet, Det Kgl. Bibliotek og Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Aalholms bygningshistorie blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kippinge Kirkes tårn trængte til en grundig restaurering, der stod færdig i november 2020. Et år efter har tegnestuens arkitekter været på inspektion med droner.

Se de flotte billeder af kirken uden stillads eller kom med på en teknisk inspektion med drone.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippinge-Kirke-set-fra-luften-luftfoto-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – Restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippinge-kirke-set-fra-drone-Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter–scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Det sengotiske tårn fra 13-1400-tallet var blevet forhøjet i 1700-tallet og der blev sat et barokspir på. I 1911 fornyes spiret med visse ændringer; kuppel og lanterne gøres højere, lanternens lodrette brystning gøres lavere, spirets tag­skæg stejlere og 8 tagvinduer isættes kuplen.

Spiret er dækket af 14.236 stk. tagspån, der sidst blev fornyet for 60 år siden, i 1940. 

Restaureringen har omfattet både murværk, teglsten, træværk med videre. Læs mere om projektet her og læs om de håndværksmæssige detaljer her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippe-Kirke-tårn-detalje-Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Vejrhanen-på-Kippinge-Kirke-Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_video src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippinge-drone-video-Bertelsen-Scheving-Arkitekter.mp4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_video][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Restaurering: Kippinge Kirkes tårn færdigt blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Sparresholm Gods står overfor en særdeles spændende restaurering og transformation på baggrund af en ulykkelig brand. Flere tegnestuer har siden 2013 arbejdet på opgaven for de fredede bygninger.

I 2021 har Bertelsen og Scheving overtaget totalrådgivningen med at færdiggøre projekteringen af restaureringen og transformationen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Voldgrav-ved-Sparresholm-Bertelsen-Scheving-arkitekter-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation – Sparresholm” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Sparresholm-restaurering-Bertelsen-Scheving-Arkitekter-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation – Sparresholm” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

I 2013 betød et lynnedslag i et stillads, at den fredede hovedbygning udbrændte, så kun ydermurene stod tilbage. Som mange andre godser kan forsikringssager være komplicerede og samtidig skal Slots- og Kulturstyrelsen sikre, at restaureringen sker på et fagligt grundlag. På grund af den omfattende brand er der kun de overordnede ydermure og kælder hvælv fra den tidligere hovedbygning, der kan restaureres og Jørgen Overbys Tegnestue benyttede lejligheden til skrue tiden tilbage til 1609 og renæssancens måde at bygge store huse på.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Interioer-Sparresholm-under-restaurering-Bertelsen-Scheving-arkitekter-scaled.jpeg” alt=”Sparresholm – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Midlertidige-trapper-Sparresholm-under-restaurering-Bertelsen-Scheving-arkitekter-scaled.jpeg” alt=”Sparresholm – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” width=”89%” max_height=”859px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Historien bag Sparresholm er lang. Oprindeligt hed bygningen Paddeborg, der antages at være bygget omkring år 1200 og som blev ødelagt i 1345. På ruinerne af dette byggede i 1609 Jens Sparre, der i en periode var hofmarskal for Christian IV, en hovedbygning i renæssancestil, og opkaldte stedet efter sig selv.

Det oprindelige bygningsværk bestod af hovedfløjen i to etager. Hovedfløjen er grundmuret med sokkel af granitkvadre og med rødt teglhængt heltag. I 1703 tilføjedes to sidefløje og i begyndelsen af 1800-tallet tilføjedes to korte bindingsværksfløje til sidefløjene.

Sparresholm har skiftet hænder gennem de mange hundrede år, hvilket har betydet, at det i flere omgange har fået lov til at forfalde. Men i 1959 gennemgik hovedbygningen en større restaurering, da familien Garth-Grüner overtog slottet. Det er fortsat i familiens eje.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/IMG_2850-Sparresholm-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation – Sparresholm” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/IMG_4016-Sparresholm-scaled.jpeg” alt=”Sparresholsm – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation – Ydermur” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Sparresholm-udbraendt-og-under-restaurering-Bertelsen-og-Scheving-arkitekter-1-scaled.jpeg” alt=”Sparresholm – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Bertelsen & Scheving Arkitekter står for opbygningen af det indre og udarbejder bygningsdelstegninger til brug for den indvendige aptering og alle installationer. Yderligere har tegnestuen ansvar for byggeledelse og fagtilsyn under udførelsen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Restaurering og transformation: Sparresholm Gods blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Fra fabrik til fælleshus

Transformation af industribyggeri giver ofte udfordringer med energi og indeklima. Især når det er en ikonisk, modernistisk facade, der skal bearbejdes.

Det 38 meter høje kaffetårn i Irma-byen i Rødovre blev fredet i 2014, fordi det repræsenterer et exceptionelt stykke dansk industriarkitektur og måske er et af de seneste eksempler på et arkitektursprog båret af enkeltpersoners ambitioner, som man ellers primært forbinder med den tidlige industriarkitektur. Det blev tegnet i 1968 af Bent Mackeprang og Thorkel Klerk.

Vi står her overfor en konkret modernistisk udgave af det, franskmændene et par hundrede år forinden ville have kaldt “talende arkitektur”.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-facade-ur.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” title_text=”Kaffetårnet facade ur” admin_label=”Facade med ur” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Børge Olsens vision” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Børge Olsens vision

Irmas direktør Børge Olsen ville i 1968 vise verden, hvordan man lavede Irmakaffe som et stykke teater. Denne synlighed blev opnået ved etableringen af en meget transparent og på mange måder teknisk modig curtain wall facade foran maskineriet, der atypisk var farvesat af en tjekke fra Prag, der teatermæssigt var avantgarde i sentresserne.

Kafferisteriet er for længst forsvundet, og det tidligere fabriksområde er omdannet til et attraktivt boligområde. Tilbage står et tårn uden kafferisteri, men med en glasfacade, der er meget nedslidt, og som byder på indeklimatekniske udfordringer i forhold til at skulle leve op til nutidens standarder. Det gælder både med hensyn til energitab og den manglende isoleringsevne samt meget store årstidsbaserede temperatursvingninger.

Det anvendte vinduessystem er meget spændende, da det adskiller sig fra de fleste samtidige curtain wall systemer. Systemet (Vitral) er et for tiden meget flot tænkt byggesystem bestående af horisontale bånd monteret på bagvedliggende træ- og stålprofiler. Den profiltype, der er brugt som ophængning, er ikke længere i produktion, fordi sådanne profiler ikke kan leve op til nutidens standarder.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-udsigt-indefra.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-profiler-closeup-udefra.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” align=”right” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-facade-indefra-2.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-farvekort.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”SLKS’ forslag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Slots- og kulturstyrelsens krav

SLKS og bygherren, ELF Development, har tilsammen høje krav til, hvordan facaden skal restaureres. Dels skal facadens oprindelige lethed bevares, så bygningens transparens kommer til sin ret. Dels skal facaden leve op til nutidige krav om bæredygtighed i forhold til både materialer og energiforbrug. SLKS bad Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører om at kigge på de statiske muligheder for at istandsætte den eksisterende facade. Konklusionen var, at det under forbehold var muligt at istandsætte facaden, men at der stadig var en række uafklarede forhold, som krævede en ekstra bearbejdning. Erik Nielsen fra Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører anbefalede derfor, at vi, Bertelsen & Scheving, der har en del erfaring med restaurering og sanering af modernistiske facader, blev bedt om at undersøge en konkret mulighed for løsningsmodeller, der sikrer både det fredningsmæssige, men også en brugsværdi, der kan anvendes som redskab for fremtidig håndtering af fredede modernistiske bygninger. 

Tegnestuen har bl.a restaureret facaden på Overformynderiet og har projekteret igangværende renoveringer af GlasAlstrup, Nationalbanken, Tjæreborg (Slotholmsgade 10-12). Dertil har vi erfaring fra facadetransformationer, såsom den omfattende facadeudskiftning på KEA Campus Empire og Bremerholm Transformerstation.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”tegnestuens forslag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Tegnestuens forslag

Tegnestuen er kommet med flere løsningsforslag til renovering af facaden, og SLKS har nikket til to forslagsløsninger: Restaurering og udskiftning. I det sidstnævnte udskiftes facaden med en moderne glasfacade, der indeholder de gamle Vitral-profilers ydre dynamik. Der skal bruges nye profiler, som skal specialdesignes, hvis facadens lette udtryk skal bevares. Med nye profiler vil vi også kunne løse en række problemer ift. indeklima og nutidige krav til styrke og sikring, samtidig med at det er i overensstemmelse med en ydre geometri som i den oprindelige facade.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/IMG_1472.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/IMG_1376.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Profiloversigt.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Detaljer.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Forsatsruder” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Forsatsruder

Tegnestuen har endvidere foreslået, at der indsættes forsatsvinduer en god meter inde i rummet. Disse vinduer bør have så store overflader som muligt, så den nuværende transparente effekt kan bevares. Området mellem facaden og forsatsruderne vil kunne benyttes til at integrere forskellige former for solafskærmning og energiindvinding samt klimastyring af bygningen.

SLKS foreslår, at man simpelthen afprøver det ved at stille nogle store glas op i den ønskede afstand. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-facade-hjoerne-opad.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” title_text=”Kaffetårnet facade hjørne opad” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”tegnestuens rolle” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Bertelsen & Schevings rolle som rådgivere

Bertelsen & Scheving er i denne sammenhæng blevet brugt som ekspertrådgivere med erfaring i restaurering af modernistiske facader og i det hele taget eksperter i restaurering og transformation af modernistisk arkitektur. Det var baggrunden for, at Slots og Kulturstyrelsen bad Bertelsen & Scheving om at se på opgaven. Selve udførelsen står bygherren ELF’s samarbejdspartnere Cornelius+Vöge for.

Facaderestaurering, Irmabyen
Art: Bygherrerådgivning
Bygherre: ELF
Projektstade: Under opførelse 2019-2022

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kaffetårnet: Restaurering af facade blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Knippelsbro fra 1938 har to smukke snoede granittrapper på Slotsholmssiden af broen. Trapperne har flere skader, og det er nødvendigt med en omfattende istandsættelse for at sikre deres bevarelse. Trapperne er i dag fredet. Men det er mere omfattende end at blot at lægge granit om, der gerne skal holde mere end 100 år ud i fremtiden. En forundersøgelse afdækker både konstruktionens holdbarhed og kondition. Når vi kender den, kender vi også omfanget af istandsættelsen. Lidt usædvanligt er granitblokkene lagt på en bærende plade af beton.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default”]

Som altid ligger der en grundig research af tegninger og billeder bag et omhyggeligt arbejde med landets kulturarv. Her har vi været så heldige at finde en film fra Statens Filmcentral om tilblivelsen af “Ny Knippelsbro”. Filmen er fra 1938. Disse screenshots og klippet fra filmen viser forskellige faser af broens konstruktion. Vil du se hele videoen om bygningen af “Ny Knippelsbro” kan du se den hos Filmcentralen.

[/et_pb_text][et_pb_gallery gallery_ids=”26443,26444,26465,26466″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][et_pb_gallery gallery_ids=”26467,26468,26469,26470″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26471″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26445″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26446″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.4″ custom_padding=”|||” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_code _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” width_tablet=”600px” width_phone=”350px” width_last_edited=”on|desktop” module_alignment=”center” custom_margin=”|300px||300px|false|false” border_style_all=”none”]

[/et_pb_code][et_pb_text _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default”]

Hele filmen kan ses her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Knippelsbro: Istandsættelse af granittrapper blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Detaljer om restaurering af Sorø Klosterkirke

Sorø Klosterkirke har været gennem en langvarig restaurering, og det har skabt fornyet interesse og debat om kirkens bygningshistorie. I denne artikel forsøger vi at besvare nogle af de spørgsmål, der oftest stilles.

Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen. Restaureringen i 1870’erne ændrede klosterkirken, der er en af de første teglstenskirker i Danmark, til at få et udtryk, som var på mode for kirker i sidste halvdel af 1800-tallet. Nu er nogle af den tids tilføjelser – bl.a. portalen omkring den centrale indgangsdør i vestgavlen – blevet fjernet, og klosterkirkens oprindelige døre er blevet genåbnet. Både indgangen mod vest i Nordre sideskib og de to syddøre mod den tidligere klostergård, Fratergården, er åbnet. Den oprindelige facade er blevet genskabt, så man kan se spor af tidligere forandringer.

Gå direkte til de enkelte afsnit, hvor du kan læse om

• • 1100-tallet – 1770’erne
  • Ny facade og bykirke i 1770’erne
  • Den “ny-gamle” facade fra 1800-tallet
  • Restaurering 2018-21
  • Genetablering af den oprindelige hovedindgang
  • Hvorfor er indgangen ændret?
  • Hvorfor er vinduerne ikke ført helt ned?
  • Hvorfor er mursten og puds så specielle i Sorø Klosterkirke
  • Hvad klosterkirkens vægge ellers gemte
  • Hvem har betalt for renoveringen
  • Hvorfor bliver mange kede af, at indgangen ændres?
  • Hvor bliver brudeparret, dåbsbarnet og konfirmanderne fotograferet i fremtiden?

[/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

1100-tallet til 1770’erne

Da kirken var en del af Sorø Kloster, kunne den lokale menighed kun komme ind i kirken gennem en dør i Nordre Sideskib. Alle andre indgange var fra klostergården, hvor  munkene og lægbrødrene kunne gå ind fra syd.

Sorø Klosterkirke er en af de første teglstenskirker i Danmark og en af de største danske middelalderkirker. Den er bygget af cistercienser munke, der blandt andet er kendt for deres gode arkitektur i middelalderen. Skibets vestlige del blev benyttet af sognets beboere med indgang via Nordre Sideskib. Men efter reformationen ændrede kirken sig fra at være en klosterkirke til i 1580 at blive en almindelig sognekirke.

Kirken har været voldsomt imponerende at opleve, for man kunne ikke se hele kirkerummet fra indgangsdøren, man skulle først ind gennem sideskibet og SÅ åbnede det lange, imponerende rum sig med overdådige bemalinger. Det er et arkitektonisk trick, man finder mange andre steder, både i traditionelle danske kirker fra middelalderen men også i barokken i 1600 tallet – eller i noget så nyt, som Jørn Utzons Bagsværd Kirke ved København.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/14-portal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a01-vestgavl.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/12-portal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Ny facade og bykirke i 1770’erne

1770’erne – 1870’erne

De fleste danske kirker har indgang via et sideskib, hvor man går gennem våbenhuset på nordsiden af kirken og så drejer ind i kirken og ser det storslåede rum åbne sig. Men i bykirker og katedraler er der ofte en indgang i vestfacaden. Det er som regel placeringen centralt i byen, der afgør, om indgangen er mod en gade eller ud til en plads.

Sorø Klosterkirke fik slået hul i facaden i 1770’erne med en indgang i vestfacaden. Måske handlede det dengang om, at borgerskabet voksede, og man gerne ville have en flot indgang – og udgang, til bryllupper og begravelser. Den “gamle indgang” i Nordre Sideskib blev stadig brugt.

Samtidig forkortede man de lange vinduer i facaden.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a04-vestgavlen-1854.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a04-vestgavlen 1854″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Den “ny-gamle facade” fra 1800-tallet

Da Sorø Klosterkirke blev restaureret i 1870’erne, blev hele kirkerummet malet op på ny som en totaldekoration. Udendørs blev kirken ændret markant. Nogle ville i dag kalde det en katastrofe, fordi den oprindelige facade blev udskiftet. Murværket blev hugget tilbage på stort set alle facader og muret op igen med nye sten. Det er derfor, Sorø Klosterkirke ser nyere ud end den er – byggeriet blev jo påbegyndt fra 1161.

Vestfacaden blev en del af den nye “pynt”, så indgangsdøren blev meget markant. I den periode var “ny gotik” og “historicisme” moderne stilarter. Hvis man ser på bykirker som f.eks. Sankt Bendts Kirke i Ringsted, vil man se noget, der ligner Sorø Klosterkirkes tidligere facade fra 1800-tallet; en facade der har fået “nyt historisk” pynt var simpelthen moderne dengang.

Samtidig blev der indrettet en forhal under orgelpulpituret, da det sikkert har trukket noget så gudsjammerligt i kirken, hver gang den “nye” indgangsdør gik op.

I det hele taget blev mange kirker restaureret i denne periode. Der var groft sagt to typiske udfordringer: Skulle man lave rent “tekniske løsninger”, der løste konkrete problemer og i hvilken stil? I den periode dyrkede man middelalderens konstruktioner og formsprog intensivt. Det ser man ret tydeligt i arkitekten Christian Hansens restaurering af Sorø Klosterkirke i 1870’erne, fordi den fik en “ny gammel” indgang, som måske så ud som om den var “gammel”, men faktisk var en ny, moderne indgang.

Lukkede døre og nye vinduer

Under de lidt hårdhændede restaureringer i løbet af 1800-tallet blev der lagt en ny facade på kirken med nye mursten. Det betød, at den oprindelige murkerne og facaden fra 1100-tallet blev gemt og kun kunne ses indvendigt i kirken.

Alle døre mellem kirken og fratergård blev muret til. Den oprindelige indgang for byens borgere i Nordre Sideskib blev også lukket.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/IMG_7600-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”IMG_7600″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a13-tilmuret-doer-i-sydfacaden-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a13-tilmuret dør i sydfacaden” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Restaurering 2018-21

Ved restaureringen i 2018-21 opstod der en mulighed for både at løse nogle praktiske problemer og at fremhæve det helt særlige ved Sorø Klosterkirke: At det er en af middelalderens største danske kirker, der er bygget af det dengang helt nye byggemateriale: brændte teglmursten – og at den står relativt uberørt.

I dag restaurerer man udfra meget mere komplekse forhold:

• hvad er historisk rigtigt at bevare eller fjerne?
• hvilken historisk dokumentation kan være argument for at vælge den ene eller den anden løsning?
• hvilke nye lovkrav skal overholdes, hvad er praktisk muligt, fx i forhold til krav fra brandmyndighederne, osv.?

Fordi det er en kirke, er det Kirkeministeriet, der er den øverste myndighed, men godkendelsen af ændringer i kirkerne varetages af Stifterne. De indhenter udtalelser fra forskellige konsulenter, blandt andre Nationalmuseet. Hvis Nationalmuseet anbefaler, at et arbejde ikke godkendes, så bliver det som regel også et nej fra Stiftet.

Restaureringen af Klosterkirken omfatter mange dele, men de største er:

• Udskiftning af blytaget på syd- og vestsiden af kirken
• Ændring af adgangsforhold med ny hovedindgang og forhal
• Ombygning af den tidligere forhal til handicaptoilet, bruderum og depot
• Total istandsættelse af dekorationer og restaurering af kalkmalerier
• Ændringer i installationer

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a14-gammelt-og-nyt-blytag-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a14-gammelt og nyt blytag” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/03-forhal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Genetablering af den oprindelige hovedindgang

Ved at genetablere den oprindelig indgang har Sorø Klosterkirke fået en indgang, der er placeret lige præcis der, hvor den oprindelige indgang for de lokale borgere har været siden middelalderen. Dermed har man genskabt oplevelsen af at gå ind ad en dør – og dreje om hjørnet – før man ser kirkerummet i al dets pragt.

I fremtiden vil man gå ind gennem Nordre Sideskib, og det første, der møder én, er et nyt vindfang i glas, der giver et langt flot kig op gennem Nordre Sideskib til Holbergs grav. Det nye vindfang er tilmed lyst og venligt i modsætning til den gamle forhal, der mørkt og skummelt var gemt under orglets balkon, også kaldet pulpituret.

Når man hugger ud i gammelt, ombygget murværk, så dukker der – hvis man er heldig – skatte op inde i murværket. På den måde fandt arkitekterne ikke kun det oprindelige dørhul fra ca år 1200, men også nogle fine dekorationer.  Endvidere fandt man middelalderlige grønne, glaserede mursten og blanke, glaserede fliser med fin ornamentik. Det var  genbrugt som murstensfyld, da indgangsdøren blev muret til i 1870’erne. En kendt keramiker fra Næstved, Peder Rasmussen, der er specialist i glasurer, fik til opgave at genskabe glasuren på de mursten, der fremover er placeret over den nye hovedindgang – det såkaldte tympanonfelt.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/18-portaldekoration.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/19-portaldekoration.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Over hovedindgangen

De smukt glaserede mursten er sat i tre korsformede figurer over indgangen. Korset er et helt centralt kristent symbol, der står for troen, Kristus, der døde for menneskets synder og opstandelsens under.

Når man ser tre kors sammen, som over indgangen til Sorø Klosterkirke, symboliserer det de tre kors på Golgata, hvor to røvere blev korsfæstet sammen med Jesus. Ifølge evangelisten Lukas hånede den ene røver Jesus, men den anden troede på ham og sagde: “Husk mig, når du kommer i dit rige.” Og Jesus sagde: “Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” (Lukas 23, 39-43)

Så i fremtiden går man ind under de tre kors på Golgata, som påmindelse om den centrale værdi i kristendommen; kærlighed og tilgivelse, og at kirken kan repræsentere en del af vejen til paradis.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Vestportal-viz_20210322.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” title_text=”Vestportal viz_20210322″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” width=”63%” max_height=”657px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvorfor er indgangen ændret?

Det har i mange år været et ønske at få et brude- og dåbsværelse samt et depotrum til ekstra stole og rengøringsudstyr. Brude, der får lagt de sidste folder i kjolen på plads, eller småbørn i dåbskjoler, der venter på at blive døbt, har ikke haft deres eget rum, men har “gemt” sig i Søndre Sideskib.

Skulle man bruge et toilet, så var det på tværs af forhallen ovre i handicaptoilettet i Nordre sideskib, også kaldet  “sukkerknalden”, pga sin karakteristiske form.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/01-forhal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” width=”75%” max_height=”778px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Nu er der så kommet et brude- og dåbsværelse og et nyt toilet (også til handicappede) og et længe ønsket depot til ekstra stole og rengøringsudstyr. Så den nye indgang løser en masse af de problemer, der er i nutiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a09-den-oprindelige-indgang-nordre-sideskib-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a08-forhal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvorfor er vinduerne ikke ført helt ned?

Inden man går i gang med en omfattende restaurering af sådan et projekt, foretager restaureringsarkitekterne grundige historiske og arkæologiske undersøgelser. Når byggearbejdet går i gang, skal udhugninger i murværket og i gulvene overvåges af Nationalmuseet.

Oprindeligt ønskede vi at forlænge vinduerne. Vi vidste fra opmålingstegninger fra 1933-35, at de rundbuede vinduer i vestgavlen havde gået længere ned på et tidligere tidspunkt, formodentlig i 1300-tallet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a12-vestfacade.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a12-vestfacade” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Et nødvendigt nej, viste det sig

Nationalmuseet overvågede udhugningen af huller til forlængelsen af vinduerne, men måtte stoppe processen. Gemt inde i murværket var der blandt andet materialer fra 1300-tallet, der så meget anderledes ud end forventet. Der var ingen fine sten, men kun groft tilhuggede mursten og et tykt lag gråt pudslag, som ikke måtte fjernes for Nationalmuseet. Hvis de havde sagt ja til at fjerne pudslaget, så havde vi stået med nogle groft tilhuggede mursten, der ikke kunne danne ramme omkring et nyt vindue, og vi havde haft et problem, der var vanskeligt at løse.

I stedet blev de to forlængelser fra 1300-tallet markeret med hver sin niche. Det er naturligt, at mange tænker: hvorfor mure noget til, der lige er blevet lukket op? Men det er netop for at give en mere harmonisk facade og vise det udtryk, kirken havde i middelalderen. Nationalmuseet sagde nej til at forlænge selve vinduerne, men ja tak til at markere 1300-tals-længden af vinduerne.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/10-vestgavl.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a11-puds-og-nicher-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvorfor er mursten og puds så specielle i Sorø Klosterkirke?

I Nørre Løgum Kirke er der en sten, hvor der står med runer: Jeg er en mursten. Teglmursten var noget helt nyt i Danmark i slutningen af 1100-tallet. Sorø Klosterkirke er en af de første og største, der blev bygget i teglsten. Først i 1200-tallet blev det mere almindeligt at bygge middelalderkirker i mursten. I Danmark blev flere murstenskirker bygget i samme periode, bl.a. Sorø Kloster, Roskilde Domkirke, Løgum Kloster og Sankt Bendt Kirke i Ringsted.

Netop derfor repræsenterer Sorø Klosterkirke en helt speciel historie og kulturarv, det er vigtigt at bevare for kommende generationer.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a20-mursten-Noerre-Loegum.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a20-mursten Nørre Løgum” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvad Klosterkirkens vægge ellers gemte

Inde bag facademuren fra 1870’erne gemte der sig nogle pudsede false (vindueskarme). Den øverste del af vinduerne har i dag fine formsten, der danner søjler på hver side af vinduerne. Men inde bag pudsen var der ingen fine formsten, kun groft tilhuggede sten.

En af de skatte, der blev fundet bag noget hvidt kalk og puds, der skulle repareres, var den oprindelige rød-hvide murstensbemaling.

Da der blev brændt mursten i 1100-tallet var teglværkerne ikke så stabile i deres brændingsprocesser, at alle sten fik nogenlunde samme farve og blev lige godt brændt. Derfor fik de indre mure en murstensbemaling med rød kalk og hvidmalede fuger, der skabet et  stramt udtryk, der tydeligt viste, at kirken var bygget med de helt nye tegl mursten. Mindre felter af denne bemaling er nu bevaret og synlige i kirken.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/23-dekorationerne-i-kirken.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”23-dekorationerne i kirken” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2675-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”IMG_2675″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/bryllup.17.09.1977.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977″ title_text=”SKM_C45820112413000″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvor bliver brudeparret, dåbsbarnet og konfirmanderne fotograferet i fremtiden?

I fremtiden er der flere fotomuligheder.

Den nye hovedindgang i vestgavlen på Nordre Sideskib, under den smukke indgang med de tre Golgata kors er en naturlig mulighed. Der vil være sol om eftermiddagen. Belægningen er brosten, der kan give udfordringer for høje hæle – men samtidig er smukt og blødt at se på.

Foran den nye dør i sydfacaden ud til Fratergården. Der er smukt, lunt også en kold dag, og der er dejligt læ for blæsten. I Fratergården er der også den smukke brønd. Og dem med høje hæle vil nok sætte pris på fliserne.

Hvem har betalt for renoveringen

Sorø Klosterkirke er en af de få privatejede kirker i Danmark. Det er Stiftelsen Sorø Akademi, der ejer og driver kirkens bygninger. Stiftelsen har lagt et stort arbejde i både at få gennemført restaureringen og skaffe de fondstilskud, der har betalt til restaureringen. Det er:

• A.P. Møller Fonden
• Sorana A/S
• Augustinus Fonden
• Stiftelsen Sorø Akademi
• Ringsted-Sorø Provsti

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Et “mysterium” i Aa Kirke

Vi skal renovere kirkens skifertag, der kom til, da kirken blev hårdhændet gennemrestaureret i 1874. Indtil da havde kirken haft blytag. Aa Kirke stammer helt tilbage til 1100-tallet, men er blevet ændret mange gange siden.

Loftet over kirken er et fladt træloft, men til vores store undren er det dækket af løst lagte ubrændte mursten med sand i fugerne. Murstenene er lette og meget porøse. Tegnestuens kirkeekspert Thomas Bertelsen havde aldrig set noget lignende! Det eneste, vi til at begynde med vidste om stenene, var, at de var lagt i forbindelse med restaureringen i 1874.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Aa Kirke, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_1423-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Aa kirke i sne”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/gammelt-postkort-aa-kirke.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”gammelt postkort”][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”vol2 loftet IMG_1392″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/vol2-loftet-IMG_1392-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”loftet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26066″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Stenen”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En sten kom med hjem” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En sten kom med hjem

Hjemme på tegnestuen gik stenen fra hånd til hånd, og der blev følt, vejet, klikket og hamret på den. Lige meget hjalp det, ingen vidste, hvilken slags sten det var. Så sendte vi den til Aarhus Murværkscenter på Teknologisk Institut til analyse. Der konkluderer man, at stenen består af rødler og kaolin. Kaolin, der minder lidt om pibeler, bruges normalt til at fremstille porcelæn. Det er karakteristisk ved at være porøst i ubrændt tilstand, men hårdt som, ja, porcelæn, når det bliver brændt.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”vandforsøg” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Forsøg med vand

Udover hamren og banken blev et stykke af stenen lagt i vand.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26099″ admin_label=”Vandforsøg 1″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26100″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 2″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26101″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 3″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Men hvorfor” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Men hvorfor?

En forklaring på, hvorfor der var lagt et lag af stenene på kirkens loft, var man dog ikke kommet nærmere. Men måske kunne en nu pensioneret medarbejder hjælpe? Han skulle angiveligt kende til alle danske mursten. Og han kunne hjælpe. Det var kaolinen, der var ledetråden. Mon ikke stenene stammede fra den nærliggende Hasle Klinker og Chamottestenfabrik? I den periode, som stenene stammer fra, fik fabrikken besøg af nogle tyske ingeniører, der skulle forbedre fabrikkens produktionsmetoder. Det kunne være forsøgssten fra denne periode?

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26067″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26102″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker luftfoto”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26104″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”klinke”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En teori formes” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En teori formes

Hvorfor placere ubrændte, skrøbelig sten på hele loftet af en kirke? Teorien er, at stenene er placeret på loftet som et brandhæmmende lag. Hvis der gik ild i selve kirkerummet, ville varmen stige op, og de ubrændte sten ville dels afgive fugt, dels virke brandhæmmende i sig selv, i takt med at de blev brændt. Når nu loftet over kirkerummet er af træ, og ikke som over våbenhuset et stenhvælv – ganske vist med groft tilhuggede sten, men dog brandhæmmende. Tilsvarende: hvis taget brændte, ville kaolinstenene forhindre, at ilden kunne trænge ned i selve kirkerummet. Hasle Klinker, som stenene stammer fra, er jo berømte for deres ildfaste sten.

På billedet ses det skumle hvælv over våbenhuset.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Hvælv over våbenhuset” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/hvaelv-over-våbenhuset-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”hvælvet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Men det er kun en teori

For nu er en stump af den ubrændte sten blevet brændt til 1000 grader, og det blev den rød af.

Så blev vi så kloge. Og det blev bekræftet, at stenen er hygroskopisk; den kan både opsuge og afgive fugt, men ikke så meget som en almindelig ubrændt lersten, fordi vores sten har et højt kaolinindhold.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Vol6 Halvt brændt sten” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Vol6-Halvt-braendt-sten.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”mursten brændt”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Fladt loft i kirken, tegning 1871″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Fladt-loft-i-kirken-tegning-1871.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tegning”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Teorien var jo, at stenene blev lagt, da kirken fik fladt loft, da kirkens usædvanlige langsgående mur op gennem kirkerummet blev fjernet i 1874. Men nu har vi fundet en tegning af kirkerummet fra 1871, og her er loftet fladt. Så måske er de ubrændte sten ældre end 1874. Eller måske er tegningen dateret forkert?

Vi graver videre.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Aa Kirke: Renovering af tag blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Borchs Kollegium

I sommeren 2020 blev restaureringen af Borchs Kollegium afsluttet. Facader og vinduer blev sat i stand og varmeinstallationerne udskiftet. Bag indgangen er der indsagt et vindfang, der forhindrer kulden fra hoveddøren I at afkøle husets trapperum i fremtiden. På øverste etage blev det fælles festlokale malet grønt, og de to ugler kom til at ligne ugler igen. Haveanlægget blev justeret med nye rum, fliseflader og planter, så nu har billedhuggeren Abraham César Lamoureux’ fine blystøbte Hercules-figur fra slutningen af 1600-tallet fået fine ny omgivelser.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”25346″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][et_pb_gallery gallery_ids=”25341″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”25345″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][et_pb_gallery gallery_ids=”25348″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”25343″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][et_pb_gallery gallery_ids=”25347″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Borchs Kollegium: restaureringen er afsluttet blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Ridehusets historie

Ridehuset i Hørsholm blev i 1939 flyttet fra sin daværende placering på den kongelige ladegård Hillerødsholm. Ladegården var meget forfalden og stod foran nedrivning, men det fornemme ridehus blev bevaret med flytningen til Hørsholm.

Det var Christian VI, der i 1742-1746 bad sin Generalbygmester Laurits de Thura bygge et nyt Hillerødsholm med den store staldbygning ”Brede Stald”, der angiveligt blev berømmet for sin mægtige tømmerkonstruktion af pommerske bjælker. Der er ikke umiddelbart bevaret tegninger af de Thuras anlæg, blot et enkelt stik, der viser den samlede bebyggelse, 1753.

Fra stald til ridehus

I 1817 blev ”Brede Stald” ombygget til Ridehus. De udvendige mure blev bevaret, mens tømmerkonstruktionen blev opbygget som en såkaldt plankespærskonstruktion, der i dag kendes fra en snittegning i Forsvarets Bygningstjenestes arkiv. Tegningen er fra 1825 og dermed udført efter opførelsen og underskrevet Kellner, sandsynligvis officeren og matematikeren Ludvig Stephan Kellner, der havde studeret deskriptiv geometri i Paris og underviste i emnet på Polyteknisk Læreanstalt. ”Brede Stald” havde oprindelig rødt tegltag som Hillerødsholms øvrige tage, men efter ombygningen blev det tækket med strå.

Genopført – nu med et par meter ekstra

Da ridehuset blev genopført i Hørsholm, skete det efter tegninger af ingeniør H. Sten Christensen. Ridehuset blev et par meter bredere, så der blev plads til en smal gang med en bænk som tilskuerpladser til opvisninger. Taget blev et mansardtag med røde tegl og to lange taskekviste med vinduer for at trække lys ind i hallen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Ridehal-tegning-tvaersnit-.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Hørsholm Ridehal” title_text=”Ridehal tegning tværsnit” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Hilleroed-Ladegaard-1753.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Hørsholm Ridehus – omlægning af tag -” title_text=”Hillerød Ladegaard 1753″ align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”bevaringsværdig helhed” _builder_version=”4.11.2″ global_colors_info=”{}”]

En bevaringsværdig helhed

Selvom der er foretaget radikale ombygninger og endda en flytning, er huset stadig originalt, men ser i dag hverken ud som på de Thuras tid eller som i 1817 efter indbygningen af plankespærskonstruktionen. Men den har fået en overbevisende form, der gør, at huset fremstår som en bevaringsværdig helhed set udefra. Indvendigt er den høje plankespærskonstruktion et af de smukkeste, historiske overdækkede storrum – det eneste af sin slags i Danmark.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/287055EC-D467-45A3-8FAF-D92E2CDD1585-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Hørsholm Ridehal- interiør” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” width=”72%” max_height=”729px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Det nye tag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Det nye tag

Tagarealet er ca. 2000 m2, så der er lagt et ret betydeligt antal tagsten. Lægterne monteres på en skalk ved tagfoden, så tagstenene kommer til at danne den karakteristiske ”bue” forneden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Tag01-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Hørsholm Ridehus – nyt tag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Tag02-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Hørsholm Ridehus – nyt tag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Vinduer

Der er ligeledes kommet nye vinduer i kvistene, og som det ses på billedet til venstre, var det hårdt tiltrængt. Og selvfølgelig krones taget af en vejrhest (tagrytter).

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Tagrytter02-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Hørsholm Ridehus – tagrytter” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Vindue02-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Hørsholm Ridehus – nye kvistvinduer” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Vindue01.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Hørsholm Ridehus – gamle kvistvinduer” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” width=”74%” max_height=”780px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Hørsholm Ridehus: omlægning af tag blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Vi har haft fornøjelsen af at arbejde med Anton Rosens Palace Hotel ved Rådhuspladsen for Scandic Hotels som i dag lejer bygningen og er bygherre på opgaven. I daglig tale kaldes bygningen ofte for ’Paladshotellet’, og regnes for et af Anton Rosens hovedværker. Hotellet blev opført i 1906-1910 og blev fredet i 1985. Hotellet er et flagskibshotel i Scandic Hotels kæden.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-01-scaled.jpg” alt=”anton rosen , scandic hotel, scandic hotels , bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

TILBAGE TIL FORTIDEN

Bygherres ønske var at geninddrage kælderetagen, som i mange år var udlejet separat til hotellets restaurant. For at opnå sammenhæng mellem de to etager, var det oplagt at genskabe tabte bygningsdele fra Rosens oprindelige bygning. Bygningsarbejderne bestod i at genskabe den udvendige granittrappe samt det tilhørende dørparti i facaden mod Rådhuspladsen. Derudover genetableredes en intern trappe mellem restaurantafsnittet i stue- og kælderplanen, og den eksisterende elevatorskakt blev forlænget. Restauranten i kælderetagen blev desuden renoveret, og fik et nyt indgangsparti fra vestibulen i stueplan.

GENSKABELSE AF OPRINDELIG TRAPPE OG DØRPARTI I FACADEN MOD RÅDHUSPLADSEN

I sydfacadens østligste fag retableres den oprindelige ind- og udgang til restauranten til gadeplan ved at genskabe den nedrevne granittrappe og det tilhørende dørfag. Facaderne udgør de dele af Rosens værk, som fremstår mest intakte. Murværk, tag og udsmykninger var omfattet af en større restaurering i 1991. Genskabelsen af trappe og dørparti bidrager til at genoprette facadens symmetri med døre i de yderste fag.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-02.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-03.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-04.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-10.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-08.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-09.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-07.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

NY INTERN TRAPPE
Trappen er udført som en kvartsvingstrappe med en svungen forvange. I forstuen er det gamle terrazzogulv med spor fra den oprindelige ruminddeling genfundet og nænsomt repareret. Den ny trappeforbindelse til en nyetableret morgenmadsrestaurant i kælderen følger rummets skrå gavl og skærer sig usentimentalt ned i gulvet, og tilføjer derved endnu et spor til historien.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-05.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-06.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Palace Hotel: Tabte bygningsdetaljer i jugendstil genskabt blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Vores COO Maria Wedel Søe tog i 2021 en Master i Nordisk arkitekturarv med et speciale om begrebet “restaureringsholdning – proces og metode”. 

“For alle, der arbejder med at bevare landets kulturarv, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan et bevaringsarbejde skal udføres, og til dette arbejde er udførelsen af en restaureringsholdning et vigtigt værktøj. Men ingen har endnu formået at finde frem til metoden og processen for, hvordan den skrives, og det satte jeg mig derfor som mål, for at vi på tegnestuen kan have et vigtigt redskab til at arbejde sikkert med bevaring af vores kulturarv i Danmark i fremtiden.

Vi møder desuden ofte i de statslige udbud et krav om at beskrive en “restaureringsholdning”, uden at der er en fælles forståelse for, hvad det betyder. I mine år i Slots- og Kulturstyrelsen arbejdede jeg bl.a med værdisætninger af fredede bygninger, der altid er grundlaget for en kommende restaureringsholdning. Det er jo en kæmpe fornøjelse i en masteruddannelse at kunne bruge min erfaring fra tidligere job og mit nuværende arbejde på en tegnestue, der er specialiseret i kulturarv”, fortæller Maria Wedel Søe. 

I artiklen her kan du læse nogle af de væsentlige elementer, der er omfattet af en restaureringsholdning.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – COO Maria Wedel Søe – Hvad er en restaureringsholdning? – Arbejdsmetoder” title_text=”Maria Wedel Søe, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/MWS04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Maria”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1824)” title_text=”1824 Vestgalv før Chr. Hansen udsnit” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1824-Vestgalv-foer-Chr.-Hansen-udsnit.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1924″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen før Chr. Hansen, udsnit (1824)

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Hvad er en restaureringsholdning?

En restaureringsholdning er den overordnede tilgang, som en restaureringsarkitekt fastlægger for et enkelt projekt. Denne holdning kan spænde vidt i feltet mellem at tilbageføre til det oprindelige og genoprette, så alt ser næsten nyt ud, eller det kan være at lade bygningen stå med patina og forfald. Der er ikke tale om en generel holdning, som en arkitekt har til hele restaureringsfaget. En restaureringsholdning til et konkret projekt vil uundgåeligt være påvirket i mere eller mindre grad af personlige holdninger.

Processen

Der har længe været en forståelse af, at en restaureringsholdning skulle skrives og afklares i de tidlige faser, som illustreret i figuren herunder.

I Marias dybdegående arbejde med masterafhandlingen er det dog blevet klart, at man skal se en restaureringsholdning som en meget længere udstrakt og dynamisk proces, der skal kunne ændre sig undervejs. I forbindelse med arbejdet med ældre bygninger vil der ofte dukke elementer op, som der løbende skal tages stilling til. Derfor er det også vigtigt, at en restaureringsholdning ikke “bare” er noget, der skrives ind i et udbud – men ses om en del af den samlede proces, der først er færdig, når restaureringen er gennemført.

“Vi må erkende, at vi løbende bliver klogere, når vi arbejder med de historiske bygninger.” siger Maria. Det betyder, at vores restaureringsholdning vil blive revideret løbende også under projektering og udførelse, sådan som processen er illustreret i figuren nedenfor.

Der er blevet gjort meget fra statslig side for at komme tættere på at bruge restaureringsholdning proaktivt. Men en kommende udfordring vil være at få myndighedernes anerkendelse af, at en restaureringsholdning er en proces, og at beslutninger kan ændre sig i takt med, at der opnås ny viden om bygningen i forbindelse med selve projekteringen og efterfølgende i arbejdet med bygningen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Holdningen præger udtrykket

Den moderne restaurering som akademisk disciplin tog først sin begyndelse i 1800-tallet. Det har altid været naturligt at vedligeholde og udskifte forfaldne bygningsdele, men et egentligt fag, hvor man anlagde en holdning, analyserede fortiden, foretog sammenligninger og klassificerede stilarter, var ny praksis. Den tidlige restaureringspraksis var båret af enkeltpersoners arkitektoniske idealer, mens man fra 1800-tallet begyndte at have et samlet samfundssyn på historiedyrkelse, hvor der også kom et statsligt fokus med de første lovgivninger om bevaring af kulturarv.

De første lovgivninger fokuserede på kirker, fortidsminder og ruiner, og derfor ser man også mange restaureringer af disse monumenter i anden del af 1800-tallet. Her blev restaureringen brugt som hjælp til at understøtte det, der gjorde Danmark dansk. 

Sorø Klosterkirke er et eksempel på dette, hvor man ved restaureringen i anden halvdel af 1800-tallet skabte en ny indgangsportal og delvist tilbageførte kirken til et mere romansk udseende.  Bertelsen & Scheving arkitekter har netop genåbnet den oprindelige indgang fra klosterets opførelse i slutningen af 1100-tallet og har dermed fjernet den senere tilføjelse fra 1800-tallet. En beslutning, der har vakt mange følelser i lokalsamfundet, fordi den “gamle” centralt placerede indgang fra 1870’erne nu er nedtaget. Der kan være for og imod, men en ting er sikkert: der ligger en klar restaureringsholdning og mange historiske overvejelse bag at tage denne beslutning, og det er en interessant diskussion. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke (1933) – opmåling” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1933-Charles-Chr-vestgalv.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl 1933″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Opmåling af kirkens vestgavl. 1933.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1740)” title_text=”IMG_9670″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_9670-scaled.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1740″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen da den var klemt inde mellem det påbyggede våbenhus og Lauritz de Thuras hovedbygning. 1740.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Stort spænd i restaureringsholdninger

 Begrebet restaurering er gennem tiden ivrigt diskuteret, og i dag er der stadig to modsatrettede hovedsynspunkter fra 1800-tallet at finde i nutidige diskussioner om restaurering. 

Arkitekturteoretikeren Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc (1814-1879) understregede vigtigheden af, at man som arkitekt stod på en fast grund af faglig viden. Han havde den holdning, at bygninger skulle bringes tilbage til det originale, dvs. den oprindelige bygherres og arkitekts visioner. Dette betød, at han var fortaler for at fjerne senere tilføjelser og endda gøre et monument mere perfekt i sin stil, end det måske havde stået oprindeligt. Dog var han også pragmatisk og gik ind for at nyere mere moderne teknikker blev brugt, hvis de havde vist sig at være bedre end det, der havde været til rådighed, da bygningen blev opført. For Viollet-le-Duc var højdepunktet for en bygning opførelsestidspunkt og målet derfor altid at tilstræbe at monumentet tog sig ud således. Mange af de store herregårde i det danske landskab blev i 1800-tallet restaureret efter dette princip, og i nyere tid har man også i mange af landets købstæder fjernet senere klassicistiske facader for at genskabe de oprindelige bindingsværksfacader.  

Arkitekten John Ruskin (1819-1900) var derimod romantiker og fortaler for, at bygninger skulle vedligeholdes nænsomt hele tiden, så egentlig restaurering helt kunne undgås. Han havde den holdning, at bygninger, som ikke kunne modstå tidens tand, skulle have lov til at forgå i et pittoresk forfald. For ham var det vigtigste, at man kunne aflæse en bygnings alder ved materialernes patina og forfald, og han anså, at værdien for en bygning ligger i den tid, som er gået. De tydeligste eksempler på dette er vores ruiner, der ikke bliver genopført, som de engang så ud, men får lov at fortælle deres historie gennem deres forfald. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Præcision i vores sprogbrug

Gennem Maria Wedel Søes arbejde med en masterafhandling om restaureringsholdninger er det kommet frem, at det er utrolig vigtigt, at man, når man arbejder med kulturarv, er bevidst om at nuancere sprogbruget, så det ikke alene er begrebet restaurering, som anvendes om alt det arbejde, der udføres i vores historiske bygninger. For der er ikke altid tale om en restaurering. Som arkitekten Johannes Exner har formuleret det: ”Ordet bliver ofte opfattet som noget enestående specielt, men uden at man gør sig klart, hvad det indeholder.” Restaurering dækker i princippet over det arbejde, der udføres, når vi frembringer tidligere lag og dermed genfinder eller forstærker en historie i en bygning. Når vi maler et vindue eller skifter et tag, så er det ikke restaurering men forebyggelse for at bevare bygningen, som den er. Ved at blive mere præcise og bevidste om vores indgreb og det arbejde, der kræves i de historiske bygninger, kan vi altså blive skarpere på vores restaureringsholdninger til de enkelte bygninger, og dermed bevare kulturarven levende for eftertiden.  

Hos Bertelsen & Scheving arkitekter arbejder vi altid med udgangspunkt i den konkrete bygning og dens historie. Vi tager erfaringer med fra tidligere projekter, men tilgår en ny opgave med en ny restaureringsholdning hver gang. Vi arbejder med hele spektret, der for hver bygning vil blive præciseret gennem et omfattende research-, registrerings- og dokumentationsarbejde, der så kan danne grundlag for en restaureringsholdning. Når vi er grundige i vores dokumentation og bygger vores løsninger på historien, tror vi også på, at vi leverer et arbejde, som vil blive forstået og respekteret af eftertiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke – 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_0967.jpeg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl nu”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen med midterindgang fra 1870’erne lukket og den oprindelig indgang i nordre sideskib genetableret. 2021. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977″ title_text=”SKM_C45820112413000″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/bryllup.17.09.1977.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Bryllupsbillede”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Brudepar foran midterindgangen fra 1870’erne. 1977.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

En restaureringsholdning er afhængig af en åben proces 

En restaureringsholdning må være et værktøj, som kan udvides i takt med, at vi lærer bygningerne at kende. 

Det er en vigtig forudsætning for en vellykket og effektiv restaurering, at processen bæres oppe af konstant dokumentation, der sikrer, at man ikke mister kontrollen over projektet, selvom beslutninger måske afventer. Jo mere historisk dokumentation, der er, jo mindre vil de personlige holdninger præge resultatet – og det er der, vi opnår restaureringer af høj værdi, der bevarer bygningerne og historierne for, hvad de er. Dokumentationen er vigtig, fordi den binder restaureringsholdningen op på fakta. En grundig dokumentation og værdisætning sørger ligeledes for, at det er den konkrete bygnings værdier, der bliver medbestemmende for, hvad der vægtes, og hvor fokus i bevaringsarbejdet skal lægges. Arkitekternes æstetiske holdning kan og skal ikke undgås, men det er vigtigt, at det ikke er æstetikken og valget af løsningernes synlighed, der sætter kursen, men at det understøtter en formidling af historien og værdierne. Dokumentationen sikrer også, at efterfølgende  generationer kan forstå de bevæggrunde, der formede restaureringen. Dermed er der en større chance for, at man i fremtiden vil bevare senere tilføjelser og ændringer, som dermed bliver en del af historien, frem for at være noget tilfældigt, der bare kan skiftes ud igen. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Hvad er en restaureringsholdning? blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Tegnet af Ivar Bentsen og opført i 1914. Ejendommen blev tegnet til billedhuggeren Kai Nielsen.

Oprindelige og nye farver

I forbindelse med restaureringen af den fredede kunstnervilla, havde bygherre et ønske om ikke blot at tilbageføre villaens originale udtryk, funktioner og kvalitet, men også de originale farvevalg, som Kai Nielsen formodentlig har været med til at foretage. Anne Simonsen, Københavns Konservator, har forestået farvearkæologiske undersøgelser af samtlige overflader på både vægge og træværk, hvorefter hun har stået for arbejdet med at genskabe farverne. Foruden den ultramarinblå farve, som er fundet i atelieret, har hun fundet en lang række farver i resten af huset, som ligger i den rød-gule og jord farveskala. Alle disse varme farvenuancer findes ligeledes i villaens facadetegl, som består af rød-brun-gule flammede teglsten. Det er ikke utænkeligt, at inspirationen til det oprindelige farvevalg, er fundet her.
 
Der er udført 48 farveafdækninger, og udgangspunktet var at tilbageføre så mange originale farver som muligt. Derudover har Anne Simonsen, til de rum hvor de originale farver var gået tabt, i samarbejde med bygherre tilføjet enkelte farver, der i tråd med de øvrige farver giver en balanceret farvepalette bestående af  i alt 17 farver til både vægge og træværk. Alle farver er mættede, som det tidstypisk var på kunstnervillaens opførelsestidspunkt.
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Farveprøver på ultramarinblå til atelieret. Farveprøverne er udarbejdet i samarbejde med konservator Anne Simonsen. Det har været en lang proces, med mange prøver for at finde den rette farve. Den valgte maling endte med at bestå af ren limfarve med både en lys og mørk ultramarinblå ægte pigment, da det var svært at opnå den rette farve. Det højloftede rum krævede stillads til malerarbejdet, og da det skulle udføres vådt-i-vådt (grundet limfarvens hurtige tørretid), skulle malerne være hurtige.

Privat bolig, Charlottenlund
Art: Restaurering
Bygherre: Privat
Projektstade: Afsluttet 2020

Restaureringen er indstillet til Renoverprisen 2021.

[/et_pb_text][et_pb_cta title=”Læs mere om farver i arkitekturen” button_url=”https://bsarkitekter.dk/farver-i-arkitekturen/” button_text=”Klik her” admin_label=”Tilmelding til nyhedsbrev” _builder_version=”4.9.0″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-01.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-01″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-02-scaled.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-02″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-03.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-03″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-04.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-04″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-05-scaled.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-05″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-06.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-06″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_cta title=”Læs mere om vores arbejde med Krathusvej” button_url=”https://bsarkitekter.dk/charlottenlund-kunstnervilla-fra-1914-restaurering/” button_text=”Klik her” admin_label=”Tilmelding til nyhedsbrev” _builder_version=”4.9.0″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-07.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-07″ _builder_version=”4.9.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-08.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-08″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-09.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-09″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-10.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-10″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-11A.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-11A” _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-11B.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-11B” _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Farverig kunstnervilla blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Den renovering af Overformynderiets facader og tagterrasser, vi gennemførte 2014-17, er sammen med Rørbæk og Møllers senere ombygning af husets indre, blevet nomineret til EU’s Mies Award 2022. Det er vi ret stolte af!

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/04/OF-01-S1140544-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Overformynderiet – Facaderestaurering – Overformynderiet – restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/Overformynderiet-facade-Jens-Lindhe-mies-logo-1.jpg” alt=”Overformynderiet facade – Jens Lindhe – mies logo 1 – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Som tidens andre arkitekter havde Frits Schlegel gennemgået en klassisk uddannelse i arkitektfaget, og det præger hans bygning for Overformynderiet fra 1937. Bygningen er på mange måder funktionalistisk, men i de accentuerede gesimser, facadernes store orden, opdeling og profilering slog Schlegels klassiske uddannelse igennem.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Klassisk funktionalisme

Årsagen skal i dette tilfælde nok – efter de mange dokumenterede facadeskitser – søges i bygningens funktion som overformynderi og derved et mere autoritært og magtfuldt formsprog.

Her har det klassiske formsprog altid haft de nødvendige virkemidler.

Facadepladerne i grønlandsk marmor trak yderligere husets udtryk i en klassicerende retning. Schlegel var modstander af marmorpladerne, og han havde helst pudset facaden, da det bedre underbyggede hovedmotivet med hierarkiet mellem de bærende og de bårne elementer. Det var en politisk beslutning at anvende den grønlandske marmor som en form for statslig støtte til Grønland.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/ARK_14310A.jpeg” alt=”ARK_14310A – Overformynderiet – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Under  facaderenoveringen er facaden efterisoleret, og cirka halvdelen af bygningens karakteristiske eksisterende marmorplader er genanvendt.  Disse plader er kløvet og limet til en honeycomb-plade for derved at sikre tilstrækkelig meget af den i dag utilgængelige type marmor til igen at kunne beklæde hele bygningen. Dette har minimeret byggeriets materialeforbrug samt reduceret bygningens varmetab.

Renoveringen og genopsætningen af marmorpladerne blev projekteret og udført af E-Nielsens Mekaniske Stenhuggeri.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/04/OF-05-S1140714-scaled.jpg” alt=”Facaderestaurering – Overformynderiet – facade – restaurering – Bertelsen & Scheving – Facaderestaurering – Overformynderiet – facade” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” width=”96%” max_height=”965px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/04/OF-10-S1140719-scaled.jpg” alt=”Facaderestaurering – Overformynderiet – Restaurering – Bertelsen & Scheving – Overformynderiet – facadedetalje” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Det fine

Det fine ved Schlegels bygning er, at den på trods af det umiddelbart autoritære udtryk, udviser en sensibilitet over for de omgivelser, som den er opført i. Selvom bygningen fylder en hel karré er det lykkedes at optage en del af omgivelsernes formsprog ved at indføre runde hjørner, som relaterer sig til de afskårne hjørner på de byhuse, der blev opført efter 1794 branden. Men ikke mindst den terrassering som bygningskroppen har fået i de øverste to etager. Denne løsning er udnyttet til at lægge bygningens hovedgesims på toppen af fjerde sal og dermed under terrasserne mod Holmens Kanal. Det betyder, at bygningen arkitektonisk virker som en fire etagers bygning, mens den øverste del via terrasserne opfattes som ”tag” eller balustrade.

Løsningen er formgivet meget drevent og viser, hvor god – og på mange måder undervurderet – en arkitekt Frits Schlegel var.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/ark_14310ab_1-1-scaled.jpg” alt=”ark_14310ab_1 – Overformynderiet – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/04/OF-19-S1140877-mindre.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Facaderestaurering – Overformynderiet” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Tanker om restaurering

Bygningen har gennem sin levetid lidt under, at der ikke har været en bevidsthed om den uhyre præcise proportionering og de arkitektoniske hierarkier, Schlegel har anvendt på bygningen. Nye løsninger har forvansket facadeudtrykket ved f.eks. at forhøje gesimser for at kunne tætne og forbedre bygningens isolering. Arbejderne har udover den arkitektoniske forvanskning også medført en række uhensigtsmæssige lag-på-lag løsninger der har resulteret i en opfugtning og nedbrydning af konstruktionen. Tegnestuen har derfor måttet foretage en komplet omplanlægning for ikke alene at sikre en effektiv velisoleret og ikke mindst tæt løsning, men også for at finde løsninger, der retablerer de oprindelige arkitektonisk raffinerede udtryk.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Vi udførte planlægningen og detailprojekteringen løbende, samtidig med at byggeriet var i gang. Det krævede en stor smidighed fra entreprenørens side. Vi udviklede en metode med løbende prøvefelter, der sikrede at konstruktionerne fungerede hensigtsmæssigt og ikke mindst var bygbare og økonomisk holdbare.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/01/HK20-DELSNIT-20210114-A4-Mies-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Facaderestaurering – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”25495″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Renoveringen af Overformynderiets facader og tag repræsenterer en ny type opgaver, nemlig istandsættelsen og bevaringen af vores nyere bygningshistorie, der er præget af en lyst til at eksperimentere. Tidens bygninger har ført til konstruktivt spændende – men ofte komplicerede – bygninger, der ikke bare kan håndteres med et moderne materialekatalog og metoder, men kræver, at der udvikles nye metoder, der kan sikre bygningerne en fremtid både miljømæssigt, bygge- og isoleringsteknisk og ikke mindst æstetisk.

Vinduer og markiser

De udtagne vinduer blev erstattet af H.S. Hansens millenniumserie, der tidligere var anvendt i den indre gård. Vinduerne blev yderligere tilpasset i det ydre til de oprindelige vinduers udtryk med fokus på de smallest mulige profiler, med et minimum af relief og uden synlige ventilations- og drænåbninger, malet i den oprindelige matsorte farve.

Markiserne er også rekonstrueret med brunrøde pulverlakerede alu-lameller, der sikrer et samlet helhedsbillede meget tæt på det oprindelige udtryk. På 5. sal hvor de tilbagetrukne vinduer oprindeligt ikke havde markiser, er der opsat screens med lærred i samme rødbrune farve for at dække behovet for solafskærmning.

Genanvendelse

Projektet understreger vigtigheden af, at vi som samfund bør blive bedre til at anvende og optimere vores eksisterende bygningsmasse, hvor der i forvejen er bundet store mængder CO2, for at sikre en bæredygtig samfundsudvikling.

Erhvervsejendom – København
Art: Restaurering
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Projektstade: Udført 2014-2017

Fotografierne er taget af Jens Lindhe i et Corona-tomt København.

Læs mere om restaureringen her.

Se billeder fra byggeprocessen her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Overformynderiet blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.