En særlig have

Haven tegnet af C.Th. Sørensen er stort set bevaret og anses for at være et særligt landskabsarkitektonisk værk. Selvom haven er lille rummer haven flere spændende rum samt en utrolig variation. Et langt buet staudebed, der falder i terrasser og redskabsskuret – en afrikansk inspireret hytte – der fungerer som et visuelt fikspunkt, ligesom i en klassisk engelsk have.  [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.14.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-visualisering-af-haven-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter – Randbølvej – visualisering af haven” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Haveplan C. Th Sørensen” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-c.-th-soerensens-landsakbsplan–scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej c. th sørensens landsakbsplan” show_in_lightbox=”on” admin_label=”haveplan 1″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-evt-maleren-Arne-Pedersens-tegning-1-1-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej – evt maleren Arne Pedersens tegning” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Illustration” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-c-th-soerensen-haveplan-1.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej c th sørensen haveplan” show_in_lightbox=”on” admin_label=”haveplan 2″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.14.8″ global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-afrikans-inspireret-hyttte-paa-Randboelvej-komprimeret.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving Arkitekter afrikans inspireret hyttte på Randbølvej komprimeret” show_in_lightbox=”on” admin_label=”afrikans inspireret hytte” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-C.-Th.-Soerensens-haveanlaeg-med-staudebed-i-terasser-Randboelvej-scaled.jpg” title_text=”Bertelsen _ Scheving Arkitekter C. Th. Sørensens haveanlæg med staudebed i terasser Randbølvej” show_in_lightbox=”on” admin_label=”staudebed” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.4.6″ global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/04/Bertelsen-_-Scheving-arkitekter-Randboelvej-bevoksning-ved-atelier.jpeg” title_text=”Bertelsen _ Scheving arkitekter Randbølvej bevoksning ved atelier” show_in_lightbox=”on” admin_label=”atalier vindue” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Læs mere om tilskud og regler om fredede huse.     Tegninger er alle fra Det Kongelige Biblioteks samling af arkitekturtegninger.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Fredning: Randbølvej i Vanløse blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Første omtale i 1328

Aalholm omtales første gang i 1328. Der er sket tilføjelser til bygningen omkring 1580 og i 1779, og i 1889 blev det radikalt ombygget, ligesom der løbende blev ændret betydeligt på bygningerne i årene frem til 1944. Netop dokumentation, af hvad der er sket og hvordan, er vigtig for at sikre både eventuelle lovliggørelser og for at skabe et sundt fundament for fremtidig drift.

Læs en detaljeret redegørelse for slottets bygningshistorie her. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Tegnestuen står foran at skulle restaurere bygningernes tag, udarbejde byggeprogram, planforhold, brandforhold og kortlægning af konstruktioner. Det har været et betydeligt detektivarbejde for tegnestuens arkitekter og arkitekturhistoriker samt et hold konservatorer at få dokumenteret hovedbygningens bygningshistorie. Bl.a. er der fundet mange nyttige oplysninger i et stort sæt originale tegninger i Rigsarkivet. Læs meget mere om Aalholms arkitekturhistorie her.

Bertelsen & Scheving Arkitekter overtog projektet fra Århus-tegnestuen VMB. Selve restaureringen af det fredede Aalholm følges tæt af Slots- og Kulturstyrelsen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/01/Fig.-7.-Aalholm-set-fra-sydoest-tegning-af-Jacob-Kornerup-1859..png” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm Slot – restaurering” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2022/01/Fig.-4.-Aalholm-med-omgivelser-gengivet-i-Resens-Atlas-1677.-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aalholm slot – Restaurering” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Aalholm med omgivelser, gengivet i Resens Atlas 1677.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Privat ejendom
Art: Restaurering
Bygherre: Privat
Projektstade: Igangsat 2021

[/et_pb_text][et_pb_cta title=”Modtag vores nyhedsbrev” button_url=”http://eepurl.com/br2pIj” button_text=”Tilmeld dig her” admin_label=”Tilmelding til nyhedsbrev” _builder_version=”4.14.8″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”22px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Aalholm på Lolland: restaurering blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Kippinge Kirkes tårn trængte til en grundig restaurering, der stod færdig i november 2020. Et år efter har tegnestuens arkitekter været på inspektion med droner.

Se de flotte billeder af kirken uden stillads eller kom med på en teknisk inspektion med drone.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippinge-Kirke-set-fra-luften-luftfoto-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – Restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippinge-kirke-set-fra-drone-Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter–scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Det sengotiske tårn fra 13-1400-tallet var blevet forhøjet i 1700-tallet og der blev sat et barokspir på. I 1911 fornyes spiret med visse ændringer; kuppel og lanterne gøres højere, lanternens lodrette brystning gøres lavere, spirets tag­skæg stejlere og 8 tagvinduer isættes kuplen.

Spiret er dækket af 14.236 stk. tagspån, der sidst blev fornyet for 60 år siden, i 1940. 

Restaureringen har omfattet både murværk, teglsten, træværk med videre. Læs mere om projektet her og læs om de håndværksmæssige detaljer her.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippe-Kirke-tårn-detalje-Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Vejrhanen-på-Kippinge-Kirke-Bertelsen-_-Scheving-Arkitekter-scaled.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kippinge Kirke – restaurering” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_video src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/12/Kippinge-drone-video-Bertelsen-Scheving-Arkitekter.mp4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_video][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Restaurering: Kippinge Kirkes tårn færdigt blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Sparresholm Gods står overfor en særdeles spændende restaurering og transformation på baggrund af en ulykkelig brand. Flere tegnestuer har siden 2013 arbejdet på opgaven for de fredede bygninger.

I 2021 har Bertelsen og Scheving overtaget totalrådgivningen med at færdiggøre projekteringen af restaureringen og transformationen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Voldgrav-ved-Sparresholm-Bertelsen-Scheving-arkitekter-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation – Sparresholm” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Sparresholm-restaurering-Bertelsen-Scheving-Arkitekter-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation – Sparresholm” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

I 2013 betød et lynnedslag i et stillads, at den fredede hovedbygning udbrændte, så kun ydermurene stod tilbage. Som mange andre godser kan forsikringssager være komplicerede og samtidig skal Slots- og Kulturstyrelsen sikre, at restaureringen sker på et fagligt grundlag. På grund af den omfattende brand er der kun de overordnede ydermure og kælder hvælv fra den tidligere hovedbygning, der kan restaureres og Jørgen Overbys Tegnestue benyttede lejligheden til skrue tiden tilbage til 1609 og renæssancens måde at bygge store huse på.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Interioer-Sparresholm-under-restaurering-Bertelsen-Scheving-arkitekter-scaled.jpeg” alt=”Sparresholm – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Midlertidige-trapper-Sparresholm-under-restaurering-Bertelsen-Scheving-arkitekter-scaled.jpeg” alt=”Sparresholm – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” width=”89%” max_height=”859px” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Historien bag Sparresholm er lang. Oprindeligt hed bygningen Paddeborg, der antages at være bygget omkring år 1200 og som blev ødelagt i 1345. På ruinerne af dette byggede i 1609 Jens Sparre, der i en periode var hofmarskal for Christian IV, en hovedbygning i renæssancestil, og opkaldte stedet efter sig selv.

Det oprindelige bygningsværk bestod af hovedfløjen i to etager. Hovedfløjen er grundmuret med sokkel af granitkvadre og med rødt teglhængt heltag. I 1703 tilføjedes to sidefløje og i begyndelsen af 1800-tallet tilføjedes to korte bindingsværksfløje til sidefløjene.

Sparresholm har skiftet hænder gennem de mange hundrede år, hvilket har betydet, at det i flere omgange har fået lov til at forfalde. Men i 1959 gennemgik hovedbygningen en større restaurering, da familien Garth-Grüner overtog slottet. Det er fortsat i familiens eje.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/IMG_2850-Sparresholm-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation – Sparresholm” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/IMG_4016-Sparresholm-scaled.jpeg” alt=”Sparresholsm – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation – Ydermur” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/11/Sparresholm-udbraendt-og-under-restaurering-Bertelsen-og-Scheving-arkitekter-1-scaled.jpeg” alt=”Sparresholm – Bertelsen og Scheving Arkitekter – Restaurering – Transformation” align=”center” _builder_version=”4.14.2″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Bertelsen & Scheving Arkitekter står for opbygningen af det indre og udarbejder bygningsdelstegninger til brug for den indvendige aptering og alle installationer. Yderligere har tegnestuen ansvar for byggeledelse og fagtilsyn under udførelsen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Restaurering og transformation: Sparresholm Gods blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Fra fabrik til fælleshus

Transformation af industribyggeri giver ofte udfordringer med energi og indeklima. Især når det er en ikonisk, modernistisk facade, der skal bearbejdes.

Det 38 meter høje kaffetårn i Irma-byen i Rødovre blev fredet i 2014, fordi det repræsenterer et exceptionelt stykke dansk industriarkitektur og måske er et af de seneste eksempler på et arkitektursprog båret af enkeltpersoners ambitioner, som man ellers primært forbinder med den tidlige industriarkitektur. Det blev tegnet i 1968 af Bent Mackeprang og Thorkel Klerk.

Vi står her overfor en konkret modernistisk udgave af det, franskmændene et par hundrede år forinden ville have kaldt “talende arkitektur”.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-facade-ur.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” title_text=”Kaffetårnet facade ur” admin_label=”Facade med ur” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Børge Olsens vision” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Børge Olsens vision

Irmas direktør Børge Olsen ville i 1968 vise verden, hvordan man lavede Irmakaffe som et stykke teater. Denne synlighed blev opnået ved etableringen af en meget transparent og på mange måder teknisk modig curtain wall facade foran maskineriet, der atypisk var farvesat af en tjekke fra Prag, der teatermæssigt var avantgarde i sentresserne.

Kafferisteriet er for længst forsvundet, og det tidligere fabriksområde er omdannet til et attraktivt boligområde. Tilbage står et tårn uden kafferisteri, men med en glasfacade, der er meget nedslidt, og som byder på indeklimatekniske udfordringer i forhold til at skulle leve op til nutidens standarder. Det gælder både med hensyn til energitab og den manglende isoleringsevne samt meget store årstidsbaserede temperatursvingninger.

Det anvendte vinduessystem er meget spændende, da det adskiller sig fra de fleste samtidige curtain wall systemer. Systemet (Vitral) er et for tiden meget flot tænkt byggesystem bestående af horisontale bånd monteret på bagvedliggende træ- og stålprofiler. Den profiltype, der er brugt som ophængning, er ikke længere i produktion, fordi sådanne profiler ikke kan leve op til nutidens standarder.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-udsigt-indefra.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-profiler-closeup-udefra.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” align=”right” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-facade-indefra-2.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-farvekort.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”SLKS’ forslag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Slots- og kulturstyrelsens krav

SLKS og bygherren, ELF Development, har tilsammen høje krav til, hvordan facaden skal restaureres. Dels skal facadens oprindelige lethed bevares, så bygningens transparens kommer til sin ret. Dels skal facaden leve op til nutidige krav om bæredygtighed i forhold til både materialer og energiforbrug. SLKS bad Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører om at kigge på de statiske muligheder for at istandsætte den eksisterende facade. Konklusionen var, at det under forbehold var muligt at istandsætte facaden, men at der stadig var en række uafklarede forhold, som krævede en ekstra bearbejdning. Erik Nielsen fra Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører anbefalede derfor, at vi, Bertelsen & Scheving, der har en del erfaring med restaurering og sanering af modernistiske facader, blev bedt om at undersøge en konkret mulighed for løsningsmodeller, der sikrer både det fredningsmæssige, men også en brugsværdi, der kan anvendes som redskab for fremtidig håndtering af fredede modernistiske bygninger. 

Tegnestuen har bl.a restaureret facaden på Overformynderiet og har projekteret igangværende renoveringer af GlasAlstrup, Nationalbanken, Tjæreborg (Slotholmsgade 10-12). Dertil har vi erfaring fra facadetransformationer, såsom den omfattende facadeudskiftning på KEA Campus Empire og Bremerholm Transformerstation.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”tegnestuens forslag” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Tegnestuens forslag

Tegnestuen er kommet med flere løsningsforslag til renovering af facaden, og SLKS har nikket til to forslagsløsninger: Restaurering og udskiftning. I det sidstnævnte udskiftes facaden med en moderne glasfacade, der indeholder de gamle Vitral-profilers ydre dynamik. Der skal bruges nye profiler, som skal specialdesignes, hvis facadens lette udtryk skal bevares. Med nye profiler vil vi også kunne løse en række problemer ift. indeklima og nutidige krav til styrke og sikring, samtidig med at det er i overensstemmelse med en ydre geometri som i den oprindelige facade.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_4,1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/IMG_1472.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/IMG_1376.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Profiloversigt.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”4.10.7″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Detaljer.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Forsatsruder” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Forsatsruder

Tegnestuen har endvidere foreslået, at der indsættes forsatsvinduer en god meter inde i rummet. Disse vinduer bør have så store overflader som muligt, så den nuværende transparente effekt kan bevares. Området mellem facaden og forsatsruderne vil kunne benyttes til at integrere forskellige former for solafskærmning og energiindvinding samt klimastyring af bygningen.

SLKS foreslår, at man simpelthen afprøver det ved at stille nogle store glas op i den ønskede afstand. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/09/Kaffetårnet-facade-hjoerne-opad.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Kaffetårnet – restaurering – rådgivning” title_text=”Kaffetårnet facade hjørne opad” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.9.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”tegnestuens rolle” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Bertelsen & Schevings rolle som rådgivere

Bertelsen & Scheving er i denne sammenhæng blevet brugt som ekspertrådgivere med erfaring i restaurering af modernistiske facader og i det hele taget eksperter i restaurering og transformation af modernistisk arkitektur. Det var baggrunden for, at Slots og Kulturstyrelsen bad Bertelsen & Scheving om at se på opgaven. Selve udførelsen står bygherren ELF’s samarbejdspartnere Cornelius+Vöge for.

Facaderestaurering, Irmabyen
Art: Bygherrerådgivning
Bygherre: ELF
Projektstade: Under opførelse 2019-2022

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Kaffetårnet: Restaurering af facade blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Flotte billeder, nye oplevelser af rum, rumlighed og historien bag arkitekturen. Bøger om arkitektur er altid i høj kurs – og på tegnestuen er både egne udgivelser og opslagsværker en væsentlig del af fagligheden og inspirationen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Vilhelm Lauritzen” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Faglig formidling i bogform er en væsentlig del af tegnestuens fundament, både når der søges efter dokumentation og til inspiration. Tegnestuen står bag Aristo forlag, der har udgivet en ren perlerække af bøger om arkitektur.

“Jeg har altid interesseret mig for baggrunden for arkitekturen. Det er vigtigt at se arkitektur i en historisk, kunstnerisk kontekst ligesom det at aflæse den nuværende fysiske sammenhæng,” fortæller Jens Bertelsen, der har tilrettelagt, redigeret og udgivet mange prisbelønnede bøger om kunst og arkitektur.

Blandt Jens Bertelsens første bøger er bogen Vilhelm Lauritzen – en moderne arkitekt, der beskriver arkitektens bevægelse fra funktionalisme til modernisme. “Billedmaterialet er fagligt inspirerende, fordi Lauritzens tegnestue havde bevaret en masse arkivmateriale med daterede skitseforløb, så man kunne se, hvordan projekterne havde udviklet sig fra skitse til færdig bygning. Som arkitekt er det inspirerende at se, hvordan ting kan udvikle sig, hvordan der arbejdes med ideen.”

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aristo-Vilhelm-Lauritzen.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo – Vilhelm Lauritzen” title_text=”SKM_C45821042910170″ admin_label=”Lauritzen billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aristo-Velfaerdsarkiteklen.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo forlag – Svenn Eske Kristensen ” title_text=”Aristo Velfærdsarkiteklen” admin_label=”Velfærdsarkitekten – billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Modernismen trænger” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Modernismen trænger

Hele overgangen fra funktionalisme til modernisme, altså perioden fra 1930’erne og op i 60’erne, er et af de områder, hvor behovet for restaurering og dermed forståelse for periodens arkitektur er stærkt stigende. “Den tids arkitektur er stadig ekstremt moderne i dag – men rent tidsmæssigt har mange af modernismens byggerier behov for restaurering eller transformation. Man eksperimenterede med nye byggemetoder og materialer … det var en meget optimistisk periode, og det giver ofte byggetekniske og dermed også æstetiske udfordringer, når opgaven er at bevare det arkitektoniske udtryk og samtidig restaurere”

Jens Bertelsen udgav i 2017 bogen om Svenn Eske Kristensen, Velfærdsarkitekten med hans arbejder fra netop denne periode. “Det er jo fantastisk så meget og så smukt han har bygget – og så moderne en tilgang han har haft til arkitektur. Det er en virkelig inspirerende bog. Han var en flittig og systematisk mand, der har bygget nogle af de mest elskede sociale boligbyggerier, fabrikker og ministerier i Danmark. Hans tilgang var utroligt moderne og inkluderende. Bogen har en lang række meget detaljerede projekttegninger. Det er netop sådan noget, vi studerer, når vi arbejder med modernistiske bygninger,” understreger han.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Forstå fortiden” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Forstå fortiden – og fremtiden

“Når man restaurerer og transformerer bygninger, er det afgørende at forstå den samtid, de er skabt i, og den nutid og fremtid, som de skal fungere i. Vi kalder det at arbejde efter “det anerkendende princip”: Vi anerkender, hvad der var – men vi skal også anerkende de forandringer, der er sket gennem årene, og den tid, der skal komme,” fortæller Jens Bertelsen.

“Som arkitekter har vi en forpligtigelse til at forsøge at forstå fortiden og fremtiden. Vores bygninger kommer til at stå i mange år og fortæller en historie om den tid, de blev bygget i,” understreger Jens Bertelsen. Netop bøger, der kan sætte bygningen ind i en samtidig kontekst, er vigtige. Derfor er flere af de bøger, Golden Days har udgivet – og som han har tilrettelagt – vigtige opslagsværker for alle på tegnestuen. “Golden Days dækker 1800-1900 i perioder på 25 år. Det er en tid, hvor der skete utroligt meget rent arkitektonisk og samfundsmæssigt. Ved at læse bagom og ind i samtiden, får man en helt anden forståelse for arkitekturen,” understreger Jens Bertelsen.

[/et_pb_text][et_pb_gallery gallery_ids=”26392,26393,26395,26394″ orientation=”portrait” admin_label=”Golden Days” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_4,1_4″ _builder_version=”4.9.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Eigtved” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Eigtved

Monografier dækker ofte en tid – og både før og efter – og derfor kommer de til at danne rygrad i vores viden om arkitekturhistorien. Arkitekten Nicolai Eigtved bragte rokokoen med til Danmark og tegnede i denne stilart nogle af de fineste bygninger inden for ganske få år. Med Eigtved blev Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn etableret i 1754, og arkitektuddannelsen blev professionaliseret. Se mere om bogen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aristo-Eigtved-1.jpg” alt=”bertelsen & Scheving – Aristo – Eigtved” admin_label=”Eigtved billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Aristo-De-tavse-bygninger.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo forlag – de tavse bygninger” title_text=”Aristo Velfærdsarkiteklen” admin_label=”De tavse bygninger – billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Det håndværksmæssige” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Det håndværksmæssige

En af de mest anvendte og elskede bøger på tegnestuen er De tavse bygninger (2000), fotograferet af arkitekt Ole Meyer. “Bogen handler om huse uden arkitekter. De er bygget til et formål, lader f.eks., hvor det håndværksmæssigt rationelle, det funktionelle, har defineret bygningen. De har noget regulært og fornuftigt over sig. Der er ikke tale om en villet æstetik, det er ikke tegnet og bygget for at se godt ud. Men det er enormt inspirerende, både hvad der fungerer rent håndværksmæssigt, og hvordan man bruger repetitionen ved at gentage elementer. Det er en bog, der stadig er højt elsket af mange arkitekter,” fortæller Jens Bertelsen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_4,1_4″ _builder_version=”4.9.4″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Christiansfeld” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Christiansfeld

Bogen om Christiansfeld – en by fuld af betydning (udgivet i 2020) tager fat i noget af det samme. “Christiansfeld er ikke tegnet af arkitekter, men bygget af håndværkere ud fra nogle stilmæssige og håndværksmæssige idealer, der lå i den religiøse retning, som herrnhuterne etablerede. Derfor har bygningerne i Christiansfeld mange af de samme håndværksmæssige og funktionelle kvaliteter, som man ser i De tavse bygninger.”

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Christiansfeld-bog.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo forlag -Christiansfeld” admin_label=”Christiansfeld billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kunst og arkitektur” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Kunst og arkitektur, landskab og arkitektur

Jens Bertelsen har i mange år undersøgt overgangen mellem kunst og arkitektur og har tætte samarbejder med kunstnere. Bl.a arbejdede han tæt sammen med maleren Per Kirkeby, hvor de i fællesskab tegnede Museum Aars. Samarbejdet startede med udgivelsen Per Kirkeby – bygningskunst fra 1996, og siden er der kommet bøger om billedhuggerne Ingvar Cronhammar og Morten Stræde. “Når vi skal blive klogere på vores eget fag, arkitekturen, er det inspirerende at gå til en anden faggruppe som fx billedkunstnerne. De ser anderledes på arkitekturen, ser helt anderledes klart på ting, som vi andre bare har vænnet os til. Billedkunstnerne kan skubbe til vores arkitekt-reflekser og vanetænkning,” understreger han.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26406″ orientation=”portrait” admin_label=”Galleri” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26401″ orientation=”portrait” admin_label=”Cronhammar” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26407″ orientation=”portrait” admin_label=”Stræde” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/05/Hoeyer-Landskabskunst-III.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Aristo forlag – Høyer Landskabskunst III” title_text=”Høyer Landskabskunst III” admin_label=”Steen Høyer – billede” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Steen Høyer” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Steen Høyer

En anden væsentlig kilde til inspiration er Steen Høyer, der både var billedkunstner og landskabsarkitekt, og hvis tre bøger “Landskabskunst” I-III Jens Bertelsen producerede og for III’erens vedkommende også udgav. Steen Høyer omfavnede både billedkunsten og landskabsarkitekturens historie og var med en særlig intuitiv og skarp analytisk tilgang til alle sine projekter til stor inspiration. “Steen Høyer betegnede netop landskabet, billed- og bygningskunsten som “rumkunstens tre hjørnesten”. Det er sådan vi arbejder med vores egne projekter på tegnestuen: med rumkunstens tre hjørnestene”, slutter Jens Bertelsen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Faglig inspiration – faglig formidling blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Detaljer om restaurering af Sorø Klosterkirke

Sorø Klosterkirke har været gennem en langvarig restaurering, og det har skabt fornyet interesse og debat om kirkens bygningshistorie. I denne artikel forsøger vi at besvare nogle af de spørgsmål, der oftest stilles.

Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen. Restaureringen i 1870’erne ændrede klosterkirken, der er en af de første teglstenskirker i Danmark, til at få et udtryk, som var på mode for kirker i sidste halvdel af 1800-tallet. Nu er nogle af den tids tilføjelser – bl.a. portalen omkring den centrale indgangsdør i vestgavlen – blevet fjernet, og klosterkirkens oprindelige døre er blevet genåbnet. Både indgangen mod vest i Nordre sideskib og de to syddøre mod den tidligere klostergård, Fratergården, er åbnet. Den oprindelige facade er blevet genskabt, så man kan se spor af tidligere forandringer.

Gå direkte til de enkelte afsnit, hvor du kan læse om

• • 1100-tallet – 1770’erne
  • Ny facade og bykirke i 1770’erne
  • Den “ny-gamle” facade fra 1800-tallet
  • Restaurering 2018-21
  • Genetablering af den oprindelige hovedindgang
  • Hvorfor er indgangen ændret?
  • Hvorfor er vinduerne ikke ført helt ned?
  • Hvorfor er mursten og puds så specielle i Sorø Klosterkirke
  • Hvad klosterkirkens vægge ellers gemte
  • Hvem har betalt for renoveringen
  • Hvorfor bliver mange kede af, at indgangen ændres?
  • Hvor bliver brudeparret, dåbsbarnet og konfirmanderne fotograferet i fremtiden?

[/et_pb_text][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

1100-tallet til 1770’erne

Da kirken var en del af Sorø Kloster, kunne den lokale menighed kun komme ind i kirken gennem en dør i Nordre Sideskib. Alle andre indgange var fra klostergården, hvor  munkene og lægbrødrene kunne gå ind fra syd.

Sorø Klosterkirke er en af de første teglstenskirker i Danmark og en af de største danske middelalderkirker. Den er bygget af cistercienser munke, der blandt andet er kendt for deres gode arkitektur i middelalderen. Skibets vestlige del blev benyttet af sognets beboere med indgang via Nordre Sideskib. Men efter reformationen ændrede kirken sig fra at være en klosterkirke til i 1580 at blive en almindelig sognekirke.

Kirken har været voldsomt imponerende at opleve, for man kunne ikke se hele kirkerummet fra indgangsdøren, man skulle først ind gennem sideskibet og SÅ åbnede det lange, imponerende rum sig med overdådige bemalinger. Det er et arkitektonisk trick, man finder mange andre steder, både i traditionelle danske kirker fra middelalderen men også i barokken i 1600 tallet – eller i noget så nyt, som Jørn Utzons Bagsværd Kirke ved København.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/14-portal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a01-vestgavl.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/12-portal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Ny facade og bykirke i 1770’erne

1770’erne – 1870’erne

De fleste danske kirker har indgang via et sideskib, hvor man går gennem våbenhuset på nordsiden af kirken og så drejer ind i kirken og ser det storslåede rum åbne sig. Men i bykirker og katedraler er der ofte en indgang i vestfacaden. Det er som regel placeringen centralt i byen, der afgør, om indgangen er mod en gade eller ud til en plads.

Sorø Klosterkirke fik slået hul i facaden i 1770’erne med en indgang i vestfacaden. Måske handlede det dengang om, at borgerskabet voksede, og man gerne ville have en flot indgang – og udgang, til bryllupper og begravelser. Den “gamle indgang” i Nordre Sideskib blev stadig brugt.

Samtidig forkortede man de lange vinduer i facaden.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a04-vestgavlen-1854.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a04-vestgavlen 1854″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Den “ny-gamle facade” fra 1800-tallet

Da Sorø Klosterkirke blev restaureret i 1870’erne, blev hele kirkerummet malet op på ny som en totaldekoration. Udendørs blev kirken ændret markant. Nogle ville i dag kalde det en katastrofe, fordi den oprindelige facade blev udskiftet. Murværket blev hugget tilbage på stort set alle facader og muret op igen med nye sten. Det er derfor, Sorø Klosterkirke ser nyere ud end den er – byggeriet blev jo påbegyndt fra 1161.

Vestfacaden blev en del af den nye “pynt”, så indgangsdøren blev meget markant. I den periode var “ny gotik” og “historicisme” moderne stilarter. Hvis man ser på bykirker som f.eks. Sankt Bendts Kirke i Ringsted, vil man se noget, der ligner Sorø Klosterkirkes tidligere facade fra 1800-tallet; en facade der har fået “nyt historisk” pynt var simpelthen moderne dengang.

Samtidig blev der indrettet en forhal under orgelpulpituret, da det sikkert har trukket noget så gudsjammerligt i kirken, hver gang den “nye” indgangsdør gik op.

I det hele taget blev mange kirker restaureret i denne periode. Der var groft sagt to typiske udfordringer: Skulle man lave rent “tekniske løsninger”, der løste konkrete problemer og i hvilken stil? I den periode dyrkede man middelalderens konstruktioner og formsprog intensivt. Det ser man ret tydeligt i arkitekten Christian Hansens restaurering af Sorø Klosterkirke i 1870’erne, fordi den fik en “ny gammel” indgang, som måske så ud som om den var “gammel”, men faktisk var en ny, moderne indgang.

Lukkede døre og nye vinduer

Under de lidt hårdhændede restaureringer i løbet af 1800-tallet blev der lagt en ny facade på kirken med nye mursten. Det betød, at den oprindelige murkerne og facaden fra 1100-tallet blev gemt og kun kunne ses indvendigt i kirken.

Alle døre mellem kirken og fratergård blev muret til. Den oprindelige indgang for byens borgere i Nordre Sideskib blev også lukket.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/IMG_7600-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”IMG_7600″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a13-tilmuret-doer-i-sydfacaden-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a13-tilmuret dør i sydfacaden” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Restaurering 2018-21

Ved restaureringen i 2018-21 opstod der en mulighed for både at løse nogle praktiske problemer og at fremhæve det helt særlige ved Sorø Klosterkirke: At det er en af middelalderens største danske kirker, der er bygget af det dengang helt nye byggemateriale: brændte teglmursten – og at den står relativt uberørt.

I dag restaurerer man udfra meget mere komplekse forhold:

• hvad er historisk rigtigt at bevare eller fjerne?
• hvilken historisk dokumentation kan være argument for at vælge den ene eller den anden løsning?
• hvilke nye lovkrav skal overholdes, hvad er praktisk muligt, fx i forhold til krav fra brandmyndighederne, osv.?

Fordi det er en kirke, er det Kirkeministeriet, der er den øverste myndighed, men godkendelsen af ændringer i kirkerne varetages af Stifterne. De indhenter udtalelser fra forskellige konsulenter, blandt andre Nationalmuseet. Hvis Nationalmuseet anbefaler, at et arbejde ikke godkendes, så bliver det som regel også et nej fra Stiftet.

Restaureringen af Klosterkirken omfatter mange dele, men de største er:

• Udskiftning af blytaget på syd- og vestsiden af kirken
• Ændring af adgangsforhold med ny hovedindgang og forhal
• Ombygning af den tidligere forhal til handicaptoilet, bruderum og depot
• Total istandsættelse af dekorationer og restaurering af kalkmalerier
• Ændringer i installationer

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a14-gammelt-og-nyt-blytag-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a14-gammelt og nyt blytag” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/03-forhal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Genetablering af den oprindelige hovedindgang

Ved at genetablere den oprindelig indgang har Sorø Klosterkirke fået en indgang, der er placeret lige præcis der, hvor den oprindelige indgang for de lokale borgere har været siden middelalderen. Dermed har man genskabt oplevelsen af at gå ind ad en dør – og dreje om hjørnet – før man ser kirkerummet i al dets pragt.

I fremtiden vil man gå ind gennem Nordre Sideskib, og det første, der møder én, er et nyt vindfang i glas, der giver et langt flot kig op gennem Nordre Sideskib til Holbergs grav. Det nye vindfang er tilmed lyst og venligt i modsætning til den gamle forhal, der mørkt og skummelt var gemt under orglets balkon, også kaldet pulpituret.

Når man hugger ud i gammelt, ombygget murværk, så dukker der – hvis man er heldig – skatte op inde i murværket. På den måde fandt arkitekterne ikke kun det oprindelige dørhul fra ca år 1200, men også nogle fine dekorationer.  Endvidere fandt man middelalderlige grønne, glaserede mursten og blanke, glaserede fliser med fin ornamentik. Det var  genbrugt som murstensfyld, da indgangsdøren blev muret til i 1870’erne. En kendt keramiker fra Næstved, Peder Rasmussen, der er specialist i glasurer, fik til opgave at genskabe glasuren på de mursten, der fremover er placeret over den nye hovedindgang – det såkaldte tympanonfelt.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/18-portaldekoration.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/19-portaldekoration.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Over hovedindgangen

De smukt glaserede mursten er sat i tre korsformede figurer over indgangen. Korset er et helt centralt kristent symbol, der står for troen, Kristus, der døde for menneskets synder og opstandelsens under.

Når man ser tre kors sammen, som over indgangen til Sorø Klosterkirke, symboliserer det de tre kors på Golgata, hvor to røvere blev korsfæstet sammen med Jesus. Ifølge evangelisten Lukas hånede den ene røver Jesus, men den anden troede på ham og sagde: “Husk mig, når du kommer i dit rige.” Og Jesus sagde: “Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” (Lukas 23, 39-43)

Så i fremtiden går man ind under de tre kors på Golgata, som påmindelse om den centrale værdi i kristendommen; kærlighed og tilgivelse, og at kirken kan repræsentere en del af vejen til paradis.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/Vestportal-viz_20210322.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke” title_text=”Vestportal viz_20210322″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” width=”63%” max_height=”657px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvorfor er indgangen ændret?

Det har i mange år været et ønske at få et brude- og dåbsværelse samt et depotrum til ekstra stole og rengøringsudstyr. Brude, der får lagt de sidste folder i kjolen på plads, eller småbørn i dåbskjoler, der venter på at blive døbt, har ikke haft deres eget rum, men har “gemt” sig i Søndre Sideskib.

Skulle man bruge et toilet, så var det på tværs af forhallen ovre i handicaptoilettet i Nordre sideskib, også kaldet  “sukkerknalden”, pga sin karakteristiske form.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/01-forhal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” width=”75%” max_height=”778px” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Nu er der så kommet et brude- og dåbsværelse og et nyt toilet (også til handicappede) og et længe ønsket depot til ekstra stole og rengøringsudstyr. Så den nye indgang løser en masse af de problemer, der er i nutiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a09-den-oprindelige-indgang-nordre-sideskib-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a08-forhal.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvorfor er vinduerne ikke ført helt ned?

Inden man går i gang med en omfattende restaurering af sådan et projekt, foretager restaureringsarkitekterne grundige historiske og arkæologiske undersøgelser. Når byggearbejdet går i gang, skal udhugninger i murværket og i gulvene overvåges af Nationalmuseet.

Oprindeligt ønskede vi at forlænge vinduerne. Vi vidste fra opmålingstegninger fra 1933-35, at de rundbuede vinduer i vestgavlen havde gået længere ned på et tidligere tidspunkt, formodentlig i 1300-tallet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a12-vestfacade.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a12-vestfacade” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Et nødvendigt nej, viste det sig

Nationalmuseet overvågede udhugningen af huller til forlængelsen af vinduerne, men måtte stoppe processen. Gemt inde i murværket var der blandt andet materialer fra 1300-tallet, der så meget anderledes ud end forventet. Der var ingen fine sten, men kun groft tilhuggede mursten og et tykt lag gråt pudslag, som ikke måtte fjernes for Nationalmuseet. Hvis de havde sagt ja til at fjerne pudslaget, så havde vi stået med nogle groft tilhuggede mursten, der ikke kunne danne ramme omkring et nyt vindue, og vi havde haft et problem, der var vanskeligt at løse.

I stedet blev de to forlængelser fra 1300-tallet markeret med hver sin niche. Det er naturligt, at mange tænker: hvorfor mure noget til, der lige er blevet lukket op? Men det er netop for at give en mere harmonisk facade og vise det udtryk, kirken havde i middelalderen. Nationalmuseet sagde nej til at forlænge selve vinduerne, men ja tak til at markere 1300-tals-længden af vinduerne.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/10-vestgavl.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a11-puds-og-nicher-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvorfor er mursten og puds så specielle i Sorø Klosterkirke?

I Nørre Løgum Kirke er der en sten, hvor der står med runer: Jeg er en mursten. Teglmursten var noget helt nyt i Danmark i slutningen af 1100-tallet. Sorø Klosterkirke er en af de første og største, der blev bygget i teglsten. Først i 1200-tallet blev det mere almindeligt at bygge middelalderkirker i mursten. I Danmark blev flere murstenskirker bygget i samme periode, bl.a. Sorø Kloster, Roskilde Domkirke, Løgum Kloster og Sankt Bendt Kirke i Ringsted.

Netop derfor repræsenterer Sorø Klosterkirke en helt speciel historie og kulturarv, det er vigtigt at bevare for kommende generationer.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/a20-mursten-Noerre-Loegum.png” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”a20-mursten Nørre Løgum” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvad Klosterkirkens vægge ellers gemte

Inde bag facademuren fra 1870’erne gemte der sig nogle pudsede false (vindueskarme). Den øverste del af vinduerne har i dag fine formsten, der danner søjler på hver side af vinduerne. Men inde bag pudsen var der ingen fine formsten, kun groft tilhuggede sten.

En af de skatte, der blev fundet bag noget hvidt kalk og puds, der skulle repareres, var den oprindelige rød-hvide murstensbemaling.

Da der blev brændt mursten i 1100-tallet var teglværkerne ikke så stabile i deres brændingsprocesser, at alle sten fik nogenlunde samme farve og blev lige godt brændt. Derfor fik de indre mure en murstensbemaling med rød kalk og hvidmalede fuger, der skabet et  stramt udtryk, der tydeligt viste, at kirken var bygget med de helt nye tegl mursten. Mindre felter af denne bemaling er nu bevaret og synlige i kirken.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/03/23-dekorationerne-i-kirken.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”23-dekorationerne i kirken” align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2675-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”IMG_2675″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/bryllup.17.09.1977.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977″ title_text=”SKM_C45820112413000″ align=”center” _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.11.2″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Hvor bliver brudeparret, dåbsbarnet og konfirmanderne fotograferet i fremtiden?

I fremtiden er der flere fotomuligheder.

Den nye hovedindgang i vestgavlen på Nordre Sideskib, under den smukke indgang med de tre Golgata kors er en naturlig mulighed. Der vil være sol om eftermiddagen. Belægningen er brosten, der kan give udfordringer for høje hæle – men samtidig er smukt og blødt at se på.

Foran den nye dør i sydfacaden ud til Fratergården. Der er smukt, lunt også en kold dag, og der er dejligt læ for blæsten. I Fratergården er der også den smukke brønd. Og dem med høje hæle vil nok sætte pris på fliserne.

Hvem har betalt for renoveringen

Sorø Klosterkirke er en af de få privatejede kirker i Danmark. Det er Stiftelsen Sorø Akademi, der ejer og driver kirkens bygninger. Stiftelsen har lagt et stort arbejde i både at få gennemført restaureringen og skaffe de fondstilskud, der har betalt til restaureringen. Det er:

• A.P. Møller Fonden
• Sorana A/S
• Augustinus Fonden
• Stiftelsen Sorø Akademi
• Ringsted-Sorø Provsti

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Et “mysterium” i Aa Kirke

Vi skal renovere kirkens skifertag, der kom til, da kirken blev hårdhændet gennemrestaureret i 1874. Indtil da havde kirken haft blytag. Aa Kirke stammer helt tilbage til 1100-tallet, men er blevet ændret mange gange siden.

Loftet over kirken er et fladt træloft, men til vores store undren er det dækket af løst lagte ubrændte mursten med sand i fugerne. Murstenene er lette og meget porøse. Tegnestuens kirkeekspert Thomas Bertelsen havde aldrig set noget lignende! Det eneste, vi til at begynde med vidste om stenene, var, at de var lagt i forbindelse med restaureringen i 1874.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_2,1_2″][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Aa Kirke, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/IMG_1423-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Aa kirke i sne”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_2″][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/gammelt-postkort-aa-kirke.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”gammelt postkort”][/et_pb_image][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”vol2 loftet IMG_1392″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/vol2-loftet-IMG_1392-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”loftet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26066″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Stenen”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En sten kom med hjem” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En sten kom med hjem

Hjemme på tegnestuen gik stenen fra hånd til hånd, og der blev følt, vejet, klikket og hamret på den. Lige meget hjalp det, ingen vidste, hvilken slags sten det var. Så sendte vi den til Aarhus Murværkscenter på Teknologisk Institut til analyse. Der konkluderer man, at stenen består af rødler og kaolin. Kaolin, der minder lidt om pibeler, bruges normalt til at fremstille porcelæn. Det er karakteristisk ved at være porøst i ubrændt tilstand, men hårdt som, ja, porcelæn, når det bliver brændt.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”vandforsøg” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Forsøg med vand

Udover hamren og banken blev et stykke af stenen lagt i vand.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26099″ admin_label=”Vandforsøg 1″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26100″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 2″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26101″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”vandforsøg 3″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Men hvorfor” _builder_version=”4.9.3″ global_colors_info=”{}”]

Men hvorfor?

En forklaring på, hvorfor der var lagt et lag af stenene på kirkens loft, var man dog ikke kommet nærmere. Men måske kunne en nu pensioneret medarbejder hjælpe? Han skulle angiveligt kende til alle danske mursten. Og han kunne hjælpe. Det var kaolinen, der var ledetråden. Mon ikke stenene stammede fra den nærliggende Hasle Klinker og Chamottestenfabrik? I den periode, som stenene stammer fra, fik fabrikken besøg af nogle tyske ingeniører, der skulle forbedre fabrikkens produktionsmetoder. Det kunne være forsøgssten fra denne periode?

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery gallery_ids=”26067″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26102″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Hasle klinker luftfoto”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_gallery _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” gallery_ids=”26104″ hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”klinke”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”En teori formes” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

En teori formes

Hvorfor placere ubrændte, skrøbelig sten på hele loftet af en kirke? Teorien er, at stenene er placeret på loftet som et brandhæmmende lag. Hvis der gik ild i selve kirkerummet, ville varmen stige op, og de ubrændte sten ville dels afgive fugt, dels virke brandhæmmende i sig selv, i takt med at de blev brændt. Når nu loftet over kirkerummet er af træ, og ikke som over våbenhuset et stenhvælv – ganske vist med groft tilhuggede sten, men dog brandhæmmende. Tilsvarende: hvis taget brændte, ville kaolinstenene forhindre, at ilden kunne trænge ned i selve kirkerummet. Hasle Klinker, som stenene stammer fra, er jo berømte for deres ildfaste sten.

På billedet ses det skumle hvælv over våbenhuset.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Hvælv over våbenhuset” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/hvaelv-over-våbenhuset-scaled.jpeg” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”hvælvet”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Men det er kun en teori

For nu er en stump af den ubrændte sten blevet brændt til 1000 grader, og det blev den rød af.

Så blev vi så kloge. Og det blev bekræftet, at stenen er hygroskopisk; den kan både opsuge og afgive fugt, men ikke så meget som en almindelig ubrændt lersten, fordi vores sten har et højt kaolinindhold.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Vol6 Halvt brændt sten” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Vol6-Halvt-braendt-sten.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”mursten brændt”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ _builder_version=”3.25″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” collapsed=”off” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – Aa Kirke – Restaurering” title_text=”Fladt loft i kirken, tegning 1871″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/04/Fladt-loft-i-kirken-tegning-1871.png” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tegning”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Kun en teori” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Teorien var jo, at stenene blev lagt, da kirken fik fladt loft, da kirkens usædvanlige langsgående mur op gennem kirkerummet blev fjernet i 1874. Men nu har vi fundet en tegning af kirkerummet fra 1871, og her er loftet fladt. Så måske er de ubrændte sten ældre end 1874. Eller måske er tegningen dateret forkert?

Vi graver videre.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Aa Kirke: Renovering af tag blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Borchs Kollegium

I sommeren 2020 blev restaureringen af Borchs Kollegium afsluttet. Facader og vinduer blev sat i stand og varmeinstallationerne udskiftet. Bag indgangen er der indsagt et vindfang, der forhindrer kulden fra hoveddøren I at afkøle husets trapperum i fremtiden. På øverste etage blev det fælles festlokale malet grønt, og de to ugler kom til at ligne ugler igen. Haveanlægget blev justeret med nye rum, fliseflader og planter, så nu har billedhuggeren Abraham César Lamoureux’ fine blystøbte Hercules-figur fra slutningen af 1600-tallet fået fine ny omgivelser.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”25346″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][et_pb_gallery gallery_ids=”25341″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”25345″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][et_pb_gallery gallery_ids=”25348″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_gallery gallery_ids=”25343″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][et_pb_gallery gallery_ids=”25347″ _builder_version=”4.11.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Borchs Kollegium: restaureringen er afsluttet blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Vi har haft fornøjelsen af at arbejde med Anton Rosens Palace Hotel ved Rådhuspladsen for Scandic Hotels som i dag lejer bygningen og er bygherre på opgaven. I daglig tale kaldes bygningen ofte for ’Paladshotellet’, og regnes for et af Anton Rosens hovedværker. Hotellet blev opført i 1906-1910 og blev fredet i 1985. Hotellet er et flagskibshotel i Scandic Hotels kæden.

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-01-scaled.jpg” alt=”anton rosen , scandic hotel, scandic hotels , bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

TILBAGE TIL FORTIDEN

Bygherres ønske var at geninddrage kælderetagen, som i mange år var udlejet separat til hotellets restaurant. For at opnå sammenhæng mellem de to etager, var det oplagt at genskabe tabte bygningsdele fra Rosens oprindelige bygning. Bygningsarbejderne bestod i at genskabe den udvendige granittrappe samt det tilhørende dørparti i facaden mod Rådhuspladsen. Derudover genetableredes en intern trappe mellem restaurantafsnittet i stue- og kælderplanen, og den eksisterende elevatorskakt blev forlænget. Restauranten i kælderetagen blev desuden renoveret, og fik et nyt indgangsparti fra vestibulen i stueplan.

GENSKABELSE AF OPRINDELIG TRAPPE OG DØRPARTI I FACADEN MOD RÅDHUSPLADSEN

I sydfacadens østligste fag retableres den oprindelige ind- og udgang til restauranten til gadeplan ved at genskabe den nedrevne granittrappe og det tilhørende dørfag. Facaderne udgør de dele af Rosens værk, som fremstår mest intakte. Murværk, tag og udsmykninger var omfattet af en større restaurering i 1991. Genskabelsen af trappe og dørparti bidrager til at genoprette facadens symmetri med døre i de yderste fag.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-02.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-03.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-04.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-10.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-08.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-09.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-07.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

NY INTERN TRAPPE
Trappen er udført som en kvartsvingstrappe med en svungen forvange. I forstuen er det gamle terrazzogulv med spor fra den oprindelige ruminddeling genfundet og nænsomt repareret. Den ny trappeforbindelse til en nyetableret morgenmadsrestaurant i kælderen følger rummets skrå gavl og skærer sig usentimentalt ned i gulvet, og tilføjer derved endnu et spor til historien.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-05.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.12.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-57-Paladshotel-foto-06.jpg” alt=”bertelsen og scheving arkitekter , Restaurering , palace hotel copenhagen københavn” show_in_lightbox=”on” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Palace Hotel: Tabte bygningsdetaljer i jugendstil genskabt blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Vores COO Maria Wedel Søe tog i 2021 en Master i Nordisk arkitekturarv med et speciale om begrebet “restaureringsholdning – proces og metode”. 

“For alle, der arbejder med at bevare landets kulturarv, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan et bevaringsarbejde skal udføres, og til dette arbejde er udførelsen af en restaureringsholdning et vigtigt værktøj. Men ingen har endnu formået at finde frem til metoden og processen for, hvordan den skrives, og det satte jeg mig derfor som mål, for at vi på tegnestuen kan have et vigtigt redskab til at arbejde sikkert med bevaring af vores kulturarv i Danmark i fremtiden.

Vi møder desuden ofte i de statslige udbud et krav om at beskrive en “restaureringsholdning”, uden at der er en fælles forståelse for, hvad det betyder. I mine år i Slots- og Kulturstyrelsen arbejdede jeg bl.a med værdisætninger af fredede bygninger, der altid er grundlaget for en kommende restaureringsholdning. Det er jo en kæmpe fornøjelse i en masteruddannelse at kunne bruge min erfaring fra tidligere job og mit nuværende arbejde på en tegnestue, der er specialiseret i kulturarv”, fortæller Maria Wedel Søe. 

I artiklen her kan du læse nogle af de væsentlige elementer, der er omfattet af en restaureringsholdning.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving – COO Maria Wedel Søe – Hvad er en restaureringsholdning? – Arbejdsmetoder” title_text=”Maria Wedel Søe, 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/MWS04.jpg” show_in_lightbox=”on” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Maria”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1824)” title_text=”1824 Vestgalv før Chr. Hansen udsnit” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1824-Vestgalv-foer-Chr.-Hansen-udsnit.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1924″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen før Chr. Hansen, udsnit (1824)

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Hvad er en restaureringsholdning?

En restaureringsholdning er den overordnede tilgang, som en restaureringsarkitekt fastlægger for et enkelt projekt. Denne holdning kan spænde vidt i feltet mellem at tilbageføre til det oprindelige og genoprette, så alt ser næsten nyt ud, eller det kan være at lade bygningen stå med patina og forfald. Der er ikke tale om en generel holdning, som en arkitekt har til hele restaureringsfaget. En restaureringsholdning til et konkret projekt vil uundgåeligt være påvirket i mere eller mindre grad af personlige holdninger.

Processen

Der har længe været en forståelse af, at en restaureringsholdning skulle skrives og afklares i de tidlige faser, som illustreret i figuren herunder.

I Marias dybdegående arbejde med masterafhandlingen er det dog blevet klart, at man skal se en restaureringsholdning som en meget længere udstrakt og dynamisk proces, der skal kunne ændre sig undervejs. I forbindelse med arbejdet med ældre bygninger vil der ofte dukke elementer op, som der løbende skal tages stilling til. Derfor er det også vigtigt, at en restaureringsholdning ikke “bare” er noget, der skrives ind i et udbud – men ses om en del af den samlede proces, der først er færdig, når restaureringen er gennemført.

“Vi må erkende, at vi løbende bliver klogere, når vi arbejder med de historiske bygninger.” siger Maria. Det betyder, at vores restaureringsholdning vil blive revideret løbende også under projektering og udførelse, sådan som processen er illustreret i figuren nedenfor.

Der er blevet gjort meget fra statslig side for at komme tættere på at bruge restaureringsholdning proaktivt. Men en kommende udfordring vil være at få myndighedernes anerkendelse af, at en restaureringsholdning er en proces, og at beslutninger kan ændre sig i takt med, at der opnås ny viden om bygningen i forbindelse med selve projekteringen og efterfølgende i arbejdet med bygningen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Holdningen præger udtrykket

Den moderne restaurering som akademisk disciplin tog først sin begyndelse i 1800-tallet. Det har altid været naturligt at vedligeholde og udskifte forfaldne bygningsdele, men et egentligt fag, hvor man anlagde en holdning, analyserede fortiden, foretog sammenligninger og klassificerede stilarter, var ny praksis. Den tidlige restaureringspraksis var båret af enkeltpersoners arkitektoniske idealer, mens man fra 1800-tallet begyndte at have et samlet samfundssyn på historiedyrkelse, hvor der også kom et statsligt fokus med de første lovgivninger om bevaring af kulturarv.

De første lovgivninger fokuserede på kirker, fortidsminder og ruiner, og derfor ser man også mange restaureringer af disse monumenter i anden del af 1800-tallet. Her blev restaureringen brugt som hjælp til at understøtte det, der gjorde Danmark dansk. 

Sorø Klosterkirke er et eksempel på dette, hvor man ved restaureringen i anden halvdel af 1800-tallet skabte en ny indgangsportal og delvist tilbageførte kirken til et mere romansk udseende.  Bertelsen & Scheving arkitekter har netop genåbnet den oprindelige indgang fra klosterets opførelse i slutningen af 1100-tallet og har dermed fjernet den senere tilføjelse fra 1800-tallet. En beslutning, der har vakt mange følelser i lokalsamfundet, fordi den “gamle” centralt placerede indgang fra 1870’erne nu er nedtaget. Der kan være for og imod, men en ting er sikkert: der ligger en klar restaureringsholdning og mange historiske overvejelse bag at tage denne beslutning, og det er en interessant diskussion. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke (1933) – opmåling” src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/1933-Charles-Chr-vestgalv.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl 1933″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Opmåling af kirkens vestgavl. 1933.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke (1740)” title_text=”IMG_9670″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_9670-scaled.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavlen 1740″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen da den var klemt inde mellem det påbyggede våbenhus og Lauritz de Thuras hovedbygning. 1740.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

Stort spænd i restaureringsholdninger

 Begrebet restaurering er gennem tiden ivrigt diskuteret, og i dag er der stadig to modsatrettede hovedsynspunkter fra 1800-tallet at finde i nutidige diskussioner om restaurering. 

Arkitekturteoretikeren Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc (1814-1879) understregede vigtigheden af, at man som arkitekt stod på en fast grund af faglig viden. Han havde den holdning, at bygninger skulle bringes tilbage til det originale, dvs. den oprindelige bygherres og arkitekts visioner. Dette betød, at han var fortaler for at fjerne senere tilføjelser og endda gøre et monument mere perfekt i sin stil, end det måske havde stået oprindeligt. Dog var han også pragmatisk og gik ind for at nyere mere moderne teknikker blev brugt, hvis de havde vist sig at være bedre end det, der havde været til rådighed, da bygningen blev opført. For Viollet-le-Duc var højdepunktet for en bygning opførelsestidspunkt og målet derfor altid at tilstræbe at monumentet tog sig ud således. Mange af de store herregårde i det danske landskab blev i 1800-tallet restaureret efter dette princip, og i nyere tid har man også i mange af landets købstæder fjernet senere klassicistiske facader for at genskabe de oprindelige bindingsværksfacader.  

Arkitekten John Ruskin (1819-1900) var derimod romantiker og fortaler for, at bygninger skulle vedligeholdes nænsomt hele tiden, så egentlig restaurering helt kunne undgås. Han havde den holdning, at bygninger, som ikke kunne modstå tidens tand, skulle have lov til at forgå i et pittoresk forfald. For ham var det vigtigste, at man kunne aflæse en bygnings alder ved materialernes patina og forfald, og han anså, at værdien for en bygning ligger i den tid, som er gået. De tydeligste eksempler på dette er vores ruiner, der ikke bliver genopført, som de engang så ud, men får lov at fortælle deres historie gennem deres forfald. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”tekst”]

Præcision i vores sprogbrug

Gennem Maria Wedel Søes arbejde med en masterafhandling om restaureringsholdninger er det kommet frem, at det er utrolig vigtigt, at man, når man arbejder med kulturarv, er bevidst om at nuancere sprogbruget, så det ikke alene er begrebet restaurering, som anvendes om alt det arbejde, der udføres i vores historiske bygninger. For der er ikke altid tale om en restaurering. Som arkitekten Johannes Exner har formuleret det: ”Ordet bliver ofte opfattet som noget enestående specielt, men uden at man gør sig klart, hvad det indeholder.” Restaurering dækker i princippet over det arbejde, der udføres, når vi frembringer tidligere lag og dermed genfinder eller forstærker en historie i en bygning. Når vi maler et vindue eller skifter et tag, så er det ikke restaurering men forebyggelse for at bevare bygningen, som den er. Ved at blive mere præcise og bevidste om vores indgreb og det arbejde, der kræves i de historiske bygninger, kan vi altså blive skarpere på vores restaureringsholdninger til de enkelte bygninger, og dermed bevare kulturarven levende for eftertiden.  

Hos Bertelsen & Scheving arkitekter arbejder vi altid med udgangspunkt i den konkrete bygning og dens historie. Vi tager erfaringer med fra tidligere projekter, men tilgår en ny opgave med en ny restaureringsholdning hver gang. Vi arbejder med hele spektret, der for hver bygning vil blive præciseret gennem et omfattende research-, registrerings- og dokumentationsarbejde, der så kan danne grundlag for en restaureringsholdning. Når vi er grundige i vores dokumentation og bygger vores løsninger på historien, tror vi også på, at vi leverer et arbejde, som vil blive forstået og respekteret af eftertiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving Arkitekter – Sorø Klosterkirke – 2021″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/IMG_0967.jpeg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Vestgavl nu”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Vestgavlen med midterindgang fra 1870’erne lukket og den oprindelig indgang i nordre sideskib genetableret. 2021. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,2_3″ _builder_version=”4.9.0″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” alt=”Bertelsen & Scheving, Sorø Klosterkirke, 1977″ title_text=”SKM_C45820112413000″ src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/bryllup.17.09.1977.jpg” show_in_lightbox=”on” custom_margin=”||0px||false|false” custom_padding=”||0px||false|false” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”Bryllupsbillede”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″ admin_label=”billedtekst”]

Brudepar foran midterindgangen fra 1870’erne. 1977.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ sticky_enabled=”0″]

En restaureringsholdning er afhængig af en åben proces 

En restaureringsholdning må være et værktøj, som kan udvides i takt med, at vi lærer bygningerne at kende. 

Det er en vigtig forudsætning for en vellykket og effektiv restaurering, at processen bæres oppe af konstant dokumentation, der sikrer, at man ikke mister kontrollen over projektet, selvom beslutninger måske afventer. Jo mere historisk dokumentation, der er, jo mindre vil de personlige holdninger præge resultatet – og det er der, vi opnår restaureringer af høj værdi, der bevarer bygningerne og historierne for, hvad de er. Dokumentationen er vigtig, fordi den binder restaureringsholdningen op på fakta. En grundig dokumentation og værdisætning sørger ligeledes for, at det er den konkrete bygnings værdier, der bliver medbestemmende for, hvad der vægtes, og hvor fokus i bevaringsarbejdet skal lægges. Arkitekternes æstetiske holdning kan og skal ikke undgås, men det er vigtigt, at det ikke er æstetikken og valget af løsningernes synlighed, der sætter kursen, men at det understøtter en formidling af historien og værdierne. Dokumentationen sikrer også, at efterfølgende  generationer kan forstå de bevæggrunde, der formede restaureringen. Dermed er der en større chance for, at man i fremtiden vil bevare senere tilføjelser og ændringer, som dermed bliver en del af historien, frem for at være noget tilfældigt, der bare kan skiftes ud igen. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Hvad er en restaureringsholdning? blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Tegnet af Ivar Bentsen og opført i 1914. Ejendommen blev tegnet til billedhuggeren Kai Nielsen.

Oprindelige og nye farver

I forbindelse med restaureringen af den fredede kunstnervilla, havde bygherre et ønske om ikke blot at tilbageføre villaens originale udtryk, funktioner og kvalitet, men også de originale farvevalg, som Kai Nielsen formodentlig har været med til at foretage. Anne Simonsen, Københavns Konservator, har forestået farvearkæologiske undersøgelser af samtlige overflader på både vægge og træværk, hvorefter hun har stået for arbejdet med at genskabe farverne. Foruden den ultramarinblå farve, som er fundet i atelieret, har hun fundet en lang række farver i resten af huset, som ligger i den rød-gule og jord farveskala. Alle disse varme farvenuancer findes ligeledes i villaens facadetegl, som består af rød-brun-gule flammede teglsten. Det er ikke utænkeligt, at inspirationen til det oprindelige farvevalg, er fundet her.
 
Der er udført 48 farveafdækninger, og udgangspunktet var at tilbageføre så mange originale farver som muligt. Derudover har Anne Simonsen, til de rum hvor de originale farver var gået tabt, i samarbejde med bygherre tilføjet enkelte farver, der i tråd med de øvrige farver giver en balanceret farvepalette bestående af  i alt 17 farver til både vægge og træværk. Alle farver er mættede, som det tidstypisk var på kunstnervillaens opførelsestidspunkt.
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Farveprøver på ultramarinblå til atelieret. Farveprøverne er udarbejdet i samarbejde med konservator Anne Simonsen. Det har været en lang proces, med mange prøver for at finde den rette farve. Den valgte maling endte med at bestå af ren limfarve med både en lys og mørk ultramarinblå ægte pigment, da det var svært at opnå den rette farve. Det højloftede rum krævede stillads til malerarbejdet, og da det skulle udføres vådt-i-vådt (grundet limfarvens hurtige tørretid), skulle malerne være hurtige.

Privat bolig, Charlottenlund
Art: Restaurering
Bygherre: Privat
Projektstade: Afsluttet 2020

Restaureringen er indstillet til Renoverprisen 2021.

[/et_pb_text][et_pb_cta title=”Læs mere om farver i arkitekturen” button_url=”https://bsarkitekter.dk/farver-i-arkitekturen/” button_text=”Klik her” admin_label=”Tilmelding til nyhedsbrev” _builder_version=”4.9.0″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-01.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-01″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” column_structure=”1_3,1_3,1_3″][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-02-scaled.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-02″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-03.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-03″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-04.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-04″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-05-scaled.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-05″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-06.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-06″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_cta title=”Læs mere om vores arbejde med Krathusvej” button_url=”https://bsarkitekter.dk/charlottenlund-kunstnervilla-fra-1914-restaurering/” button_text=”Klik her” admin_label=”Tilmelding til nyhedsbrev” _builder_version=”4.9.0″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-07.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-07″ _builder_version=”4.9.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” type=”1_3″][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-08.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-08″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-09.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-09″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-10.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-10″ _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-11A.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-11A” _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-11B.jpg” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-11B” _builder_version=”4.8.1″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Farverig kunstnervilla blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Se og læs mere

Sorø Klosterkirke er igen blevet helt sin egen
Blytaget
Historisk renovering

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row disabled_on=”off|off|on” _builder_version=”4.5.6″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2655-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2655″ admin_label=”Billede 1 – 655″ _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2660-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2660″ admin_label=”Billede 2 – 660″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2675-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2675″ admin_label=”Billede 3 – 2675 ” _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2688-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2688″ admin_label=”Billede 4 – 688″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2694-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2694″ admin_label=”Billede 5 – 694″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_2786-scaled.jpeg” title_text=”IMG_2786″ admin_label=”Billede 6 – 786″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_3222-scaled.jpeg” title_text=”IMG_3222″ admin_label=”Billede 7 – 222″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_3235-scaled.jpeg” title_text=”IMG_3235″ admin_label=”Billede 8 – 235″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_3552-scaled.jpeg” title_text=”IMG_3552″ admin_label=”Billede 9 – 552″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_4082-scaled.jpeg” title_text=”IMG_4082″ admin_label=”Billede 10 – 082″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_8324-scaled.jpeg” title_text=”IMG_8324″ admin_label=”Billede 11 – 324″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_8326-scaled.jpeg” title_text=”IMG_8326″ admin_label=”Billede 12 – 326″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_8331-scaled.jpeg” title_text=”IMG_8331″ admin_label=”Billede 13 – 331″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9039-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9039″ admin_label=”Billede 14 – 039″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9394-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9394″ admin_label=”Billede 15 – 394″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9399-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9399″ admin_label=”Billede 16 – 399″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9401-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9401″ admin_label=”Billede 17 – 401″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9402-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9402″ admin_label=”Billede 18 – 402″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9746-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9746″ admin_label=”Billede 19 – 746″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9759-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9759″ admin_label=”Billede 20 – 756″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9816-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9816″ admin_label=”Billede 21 – 816″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9851-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9851″ admin_label=”Billede 22 – 851″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9861-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9861″ admin_label=”Billede 23 – 861″ _builder_version=”4.5.6″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/11/IMG_9865-scaled.jpeg” title_text=”IMG_9865″ admin_label=”Billede 24 – 865″ _builder_version=”4.14.4″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Sorø Klosterkirke: byggepladsbilleder blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Farver blev en valgmulighed med mange variationer, da udviklingen af kemiske processer i 1800-tallet resulterede i en mere ensartet produktion af stabile farver. Det gav mulighed for at træffe sikre valg, når man nu var frisat fra de naturlige farvers luner og en tilfældig købmandssvends evne til at blande pigmenter. Industrielle farver skabte siden mode inden for farve, så hvert årti kunne fokusere på nye farveskalaer, der faldt i tidens smag. 

[/et_pb_text][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/08/4-maj-kollegiet-farver-stueetage.jpg” title_text=”4-maj-kollegiet-farver-stueetage” align=”center” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Når vi restaurerer bygninger og leder efter de oprindelige farver i interiøret, udfører en farvekonservator en såkaldt farvetrappe; hvert farvelag markeres i den naturlige rækkefølge. Når en bygning har stået gennem flere hundrede år, dukker der ofte farver op, der udfordrer nutidens smag eller modeluner. Især barokkens interiører var i spraglede farver, som vi i dag vil kalde hidsige. I barokken malede man gerne en oprindelig lys- eller måske mørkegrå over med en festlig rød-orange marmorering. Den barokke marmorering blev så senere dækket af skiftende nuancer af grå og hvid, der kom på mode i 1700-tallets danske rokoko, der var inspireret af pietismens farvevalg: hvid, grå og guld.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”perlegråt” _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Perlegråt er altid pænt

Den lyse perlegrå kom på mode i nyklassicismens interiører i begyndelsen af 1900-tallet. Perlegråt går man aldrig fejl af, hvad der nogle gange fører til restaureringer, hvor datidens farvelyst ikke bliver respekteret, og derfor ofte bliver temmelig ensartede grå.Prinsens Palæ i Frederiksholms Kanal er blevet malet mange gange, som det ses af konservatorens arbejde på billedet. Den lyse grå øverst er typisk for klassicismen i starten af 1900-tallet og en nuance, de fleste moderne arkitekter godt kan lide.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/08-perlegråt-er-altid-pænt-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”08 perlegråt er altid pænt” show_in_lightbox=”on” admin_label=”prinsens palæ” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2021/02/18-72-kunstnervilla-foto-05-scaled.jpg” alt=”Bertelsen og Scheving – Kunstnervilla i Charlottenlund – Restaurering” title_text=”18-72-kunstnervilla-foto-05″ admin_label=”Krathusvej” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”hvid rengøring” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Hvid rengøring

Netop den Skagengule og Nyboder-gul er stadig på mode. Mange forbinder de gule farver med en “oprindelig” dansk farve. Men før de industrielle farver kom til verden, var langt størstedelen af bygningsmassen hvidkalket eller grå. Hvidtekalk har den effekt, at det renser, samtidig med at det vedligeholder. Hvid kalk kom regelmæssigt på for at holde bygningerne fri for kryb og svamp. Den klassiske danske restaurering er siden 1970’erne ofte stoppet ved 1800-tallets jernvitriolgule til pudset mur, hvide vinduer og vogngrønne døre og porte.

Det er først fra midten af 1800-tallet, at verden – eller bygninger – bliver i farver. Blandt de slående eksempler er det ultramarinblå atelier i Ivar Bentsens kunstnerbolig i Klampenborg til billedhuggeren Kai Nielsen fra 1915. Hele huset er indvendigt præget af farver.

Og det er først efter Bauhaus og funktionalismen i 1920’erne, at farve bliver et bærende, arkitektonisk element i sig selv.

[/et_pb_text][et_pb_cta title=”Læs mere om vores arbejde med Krathusvej” button_url=”https://bsarkitekter.dk/faverig-kunstnervilla/” button_text=”Klik her” admin_label=”mere om Krathusvej” _builder_version=”4.8.1″ header_font=”|700|||||||” header_text_align=”center” header_font_size=”15px” custom_button=”on” button_text_size=”12px” button_text_color=”#000000″ button_border_width=”1px” background_layout=”light” global_colors_info=”{}”][/et_pb_cta][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Farvevalg” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Farvevalg

Historiske farver og de valg, der blev truffet, er et levende element inden for restaurering. Hvis vi følger skiftende tiders farvesmag, når vi restaurerer, vil vores restaureringer blive overraskende forskellige, give uventede oplevelser og ny inspiration for os og vores bygherrer i dag og i fremtiden.

Oprindeligt var det større købmænd, der selv fremstillede maling og pigmenter til at sælge. Pigmenterne blev ofte pulveriseret og revet i et egnet bindemiddel. Derfor var farverne sjældent ensartede. Udviklingen af industrielle farver gav bogstaveligt talt en farveeksplosion.

Historien går om, at den kendte og særlige farve, Skagengul, hvis “korrekte” nuance næsten kan skille familier og lokalområder ad, faktisk er resultat af en fejl. En købmand i Skagen bestilte fransk rød okker hjem, men fik ved en fejl leveret en rødgul i stedet for. I de tider kunne man ikke returnere med GLS pakkeservice -– og herefter blev Skagen “skagengul”.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Tyske patenter

I 1869 gennemførte A.v. Baeyer den første syntese af indigo. Det indledte en industriel revolution uden fortilfælde, først og fremmest i Tyskland, hvor farvestoffremstilling blev grundlag for skabelse af store kemiske virksomheder, som vi stadig kender i dag. F.eks. Agfa, Bayer, Farbwerke Hoechst og Badische Anilin und Soda Fabrik (BASF). Omkring år 1900 var der i Tyskland udtaget 15.000 farvestofpatenter, og den tyske andel af verdensmarkedet for farvestoffer oversteg 80%. Langt de fleste af de farvetyper, vi benytter i dag, blev opdaget i den periode. Grundlaget for udviklingen af de industrielle farver var de store videnskabelige fremskridt inden for organisk kemi og en let adgang til vigtige råvarer som benzen, naftalen, antracen, mv. Man sagde farvel til at skulle fremstille ustabile farver af naturmaterialer såsom urin eller arsenik og havde pludselig stabile industriprodukter.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Nyboder bliver gul” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Det er på omtrent samme tidspunkt, Nyboder bliver gul. Siden byggeriet i 1630 havde husene været hvide med røde skodder og dørrammer. En stor del af de oprindelige huse er siden revet ned, og der er blevet bygget nyt og udvidet i slutningen af 1700-tallet og igen i slutningen af 1800-tallet. I mellemtiden var gult blevet moderne, og der var adgang til industrielt, kemisk rent jernvitriol med en relativt stabil gul farve. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2013/04/ChrIVStokken01.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”ChrIVStokken01″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”Nyboder” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_5,3_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2016/09/4maj-kollegiet-foto-18.jpg” alt=”Bertelsen & Scheving – 4. Maj Kollegiet – Restaurering – Farvesætning” title_text=”4. maj-kollegiet-foto-18″ show_in_lightbox=”on” admin_label=”4. maj” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”funktionalisme” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Ligesom barokken gjorde oprør mod det grå, kom der i efterkrigstidens funktionalisme et oprør mod klassicismens perlegrå. 4. Maj kollegiet er et fint eksempel på det. Udvalgte steder refererer ornamentik og farvevalg symbolsk til befrielsen med de allieredes farver rød, blå, hvid. Overordnet er farvesætningen et udtryk for ønsket om at skabe håb, glæde og positive strømninger i samfundet. Da Bertelsen & Scheving Arkitekter gik i gang med restaureringen, var den originale radikale farvesætning gemt væk under tidens skiftende tendenser og farvelag.

Så forestillingen om en “oprindelige” farve har langt flere nuancer, end man lige kan se.

Billedet øverst i artiklen er en farveplanche fra restaureringen af 4. Maj Kollegiet.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Hvilken grøn” _builder_version=”4.10.8″ hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Men hvilken grøn?

Grøn er en blanding af gul og blå. Meget små ændringer i blandingsforholdet kan gøre den kold, varm – eller bare kedelig. 

I Strindbergs skuespil Et Drømmespil er der en tragikomisk figur, der inderligt ønsker sig et grønt sænkenet. Da drømmen vistnok går i opfyldelse, har det ikke lige præcis den  grønne farve, han havde forestillet sig. Det er også svært.

Der er en årsag til, at man bruger udtrykket “giftiggrøn”. De første stabile, industrielle grønne farver indeholdende arsenik blev fremstillet af den svenske kemiker Scheele i slutningen af 1700-tallet. De blev afløst i begyndelsen af 1800-tallet af en tysk, lige så giftig kobberblanding, kaldet Pariser-grøn – fordi den blev brugt til at dræbe rotter med i Paris’ kloakker. Industrielt fremstillet grøn er anderledes fredsommelig i dag – men stadig lige svær at blande.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”komplementærfarver” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Komplementærfarver

Da Bertelsen & Scheving planlagde Vitskøl klosters nye bygninger (kollegie og gårdbutik), skulle de både adskille sig fra og være i “samtale” med den store hvidkalkede klosterbygning fra 1100-tallet. De nye bygninger skulle have et anderledes moderne udtryk, og her har vi arbejdet bevidst med komplementære farver.

Det var Johannes Itten, en skattet underviser og teoretiker på Bauhausskolen i Tyskland fra 1919-22, der formulerede en farvelære, der navngav syv farvekontraster, der giver markante farvevirkninger. En af disse er ”komplementær-kontrasten”. I 1960 definerede Itten en farvecirkel, hvor de komplementære farver står diametralt modsat hinanden, så der kun er én farve, der er komplementær til en anden farve. Komplementærfarver forstærker hinanden, de øger hinandens ”strålekraft”, så der opstår en særlig harmoni, når to komplementære farver sættes sammen. Det er den virkning, vi har ønsket skulle opstå i bevægelsen fra det røde ydre til det turkisgrønne indre på Vitskøl projektet. 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/02-Vitskøl-komplementærfarver-scaled-e1597148052386.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl Kloster – Nybyggeri – TAMU” title_text=”Vitskøl komplementærfarver” show_in_lightbox=”on” admin_label=”Vitskøl farver” _builder_version=”4.14.5″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_4,1_4,1_2″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/03-Holte-grøn-01-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – farver i arkitekturen” title_text=”03 Holte grøn 01″ show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/04-Versailles-grøn-og-holte-version-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Vitskøl Kloster – Nybyggeri – TAMU” title_text=”Versailles grøn og Holte version” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”Med hjem” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Med hjem

Fascineret af den stærke effekt tog vi bogstaveligt talt arbejdet med hjem. Jens Bertelsen malede sit haveskur i den samme grønne farve – men det kom til at se giftigt ud, fordi den røde farve ikke var med her.

Men inspireret af en tur til Versailles, hvor man anvender en støvet grøn på de sekundære bygninger, gik jagten ind på netop dén grønne farve til skuret. Haveskuret står op ad et hvidmalet hus – og de to ting skal tale sammen. Jens Bertelsen havde i Versailles stukket næsen ind i et værksted og taget et billede af en malerbøtte med den anvendte Versailles-grønne farve. Via søgning på nettet blev farvekoden fundet frem – og den lokale malerbutik gik i gang.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”3_5,2_5″ admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”3_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_text admin_label=”sidste sjat” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Men den farve, der er så fin og let syd for Paris, blev mørk, død og trist i det mere blå danske lys. Det krævede 6 farveprøver, den perfekte blanding af blå, gul og hvid, opstillet både i nord-skygge og sol-lys, for at finde frem til den perfekte Versailles version Cph-2.0 grønne farve. Alle elementer omkring huset, skur og tørrestativ, blev malet.

Sidste sjat i bøtten

Med den sidste sjat i malerbøtten endte en havelåge med at blive Versailles grøn. Havelågen er placeret dybt og mørkt i bunden af haven med høje hække og vedbend omkring sig. Men det var forkert. Pludselig var den smukke lette støvede Versailles-grønne stikkende og hård mod forårets frodighed. Så når tiden er inde, ender den nok med en Gassehavegrøn ligesom alle andre haveelementer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”2_5″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/07-Versailles-grøn-holte-verssion-scaled.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Farver i arkitekturen” title_text=”07 Versailles grøn holte verssion” show_in_lightbox=”on” _builder_version=”4.14.7″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”4.4.8″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.25″ custom_padding=”|||” global_colors_info=”{}” custom_padding__hover=”|||”][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Farver i arkitekturen blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.

Bæredygtighed er med rette blevet et buzzword også i byggebranchen. Til gengæld kniber det med en fælles forståelse af, hvad der egentlig definerer bæredygtigt byggeri. Nogle gange kan det mest bæredygtige være ikke at ændre på bygningen. Her er forklaringen på hvorfor:

Certificeringsordninger

For at kunne bedømme, om et nybyggeri eller en ombygning af et ældre byggeri er bæredygtigt, er det en udbredt holdning, at det er nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag, f.eks. ved at gennemregne bygningen i forhold til kommercielle certificeringsordninger som DGNB. Initiativet med at have certificeringsordninger, der forholder sig til bæredygtighed, er en rigtig god ide – problemet er bare, at som deres beregninger er i dag, kan det føre til de forkerte konklusioner og beslutninger. Det kan koste både bygherrer og samfundet dyrt på bæredygtighedskontoen.

Energiforbrug

Et helt overordnet problem er, at man måler ret ensidigt på energiforbrug i den færdige bygning og ser mindre på, hvad det koster i CO2 at bygge, bortskaffe og nedrive. F.eks. regnes det ikke med i resultatet, hvor længe en bygning har eksisteret, hvor længe den kan stå i fremtiden, hvordan materialerne patinerer, om anvendelsen af bygningen er omskiftelig – og hvor glade brugerne er for den.

De mest bæredygtige bygninger er de, der kan stå i rigtigt mange år. Et dansk eksempel er murstensbygningen Østre Gasværk, der i 1883 blev bygget og anvendt som gasbeholder – indtil det i slutningen af 1900-tallet blev transformeret til teater.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_3,1_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-01.jpg” title_text=”Østre Gasværk 01″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-02.jpg” title_text=”Østre Gasværk 02″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Oestre-Gasvaerk-03.jpg” title_text=”Østre Gasværk 03″ _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

At det er en god ide at se på en bygnings levetid, viser flere rapporter. Ifølge en Velux-støttet rapport fra tænketanken Concito er udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus 1.070 kg, dvs. over 140 ton CO2. Det svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme i en bolig med et forbrug på 10 MWh.

Blandt rapportens anbefalinger til mere bæredygtigt byggeri er

• Længere levetid for bygningen, herunder fleksibilitet
• Renovering eller transformation frem for nybyggeri
• Valg af så klimavenlige materialer og så små mængder som muligt
• Øget genanvendelse af byggematerialer.

Kilde – Concito rapport, side 14

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” global_colors_info=”{}”]

Luft

I en af de  pt. mest brugte certificeringsordninger er der et  “knock-out”-kriterie, der kan være med til at smadre alle gamle bygninger; “indendørs luftkvalitet”. Det kan være vanskeligt at få plads til et udsugningsanlæg, der kan skaffe en konstant, ensartet luftkvalitet. Flere hundrede år gammel bygninger er bygget i de tider, hvor vi åbnede et vindue, når luften blev tung. Men i certificeringsordningen tæller det kun på plussiden, hvis bygningerne opfylder de samme krav til ventilation som et glaspalads, hvor vinduerne ikke kan åbnes, og “frisk luft” bliver styret fra et centralt anlæg. Det er faktisk mærkeligt, for i Bygningsreglementets krav sidestilles muligheden for at åbne et vindue med mekanisk ventilation.

Kilde: Bygningsreglementet

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Bevaringsvaerdigt-vindue.jpeg” title_text=”Bevaringsværdigt vindue” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Energi

Ældre uistandsatte bygninger har ofte et højt varmeforbrug og energispild. Restaurering og nænsom energioptimering kan langt hen ad vejen forbedre dette. I takt med vores omstilling til grøn energi bliver spørgsmålet om, med hvor tung en faktor energiforbruget skal veje med i bæredygtighedscertificeringen, stadig mere påtrængende. Man kunne lige så godt se på bæredygtigheden ved at fastholde funktioner, rumforløb og materialer, fordi man ved at fastholde det undgår at bruge CO2 til nye materialer, byggeprocessen, transport og bortskaffelse af det gamle, osv.

Det er vanskeligt for ældre bygninger at leve op til nutidens krav om f.eks. isolering. Konklusionen bliver hurtigt, at hvis man vil have en bæredygtig bygning, skal man rive den gamle ned og bygge nyt, hvor alle bæredygtighedstiltag er indbygget. Men en gammel bygning vil altid være mere bæredygtig, bare ved f.eks. at genbruge væggenes mursten og dermed undgå de CO2-udledninger, der sker ved produktion af nye byggematerialer.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/IMG_8325.jpeg” alt=”Bertelsen & Scheving – Sorø Klosterkirke – Restaurering” title_text=”Sorø Klosterkirke – Restaurering” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Fremstilling af et ton nye mursten udleder 258 kg CO2, mens genbrug af et ton gamle mursten udleder 2,7 kg. Det betyder at produktion af nye mursten koster 95 gange så meget i CO2-regnskabet som genanvendelsen af de gamle, viser en beregning fra den danske miljøvaredeklaration EDP.

I en helt ny undersøgelse fra november 2020, foretaget af Rambøll for 12 af byggeriets organisationer, fastslås det med stor sikkerhed, at det altid kan betale sig at renovere frem for at rive ned. I undersøgelsen indgår både enfamiliehuse, etageboliger, offentlige bygninger og erhvervsbygninger. Læs om undersøgelsen hos Arkitektforeningen, hvor den også kan downloades.

Kilde: EDP og bygtek.dk

En lille sidebemærkning her kan være: brug aldrig hård cementmørtel. Blød kalkmørtel er lige så holdbart som betonmørtel, nemt at fjerne fra stenen – og det gør det muligt at genbruge murstenen igen og igen.

I certificeringsordningerne indgår beregninger af det kommende energiforbrug, men ikke den allerede forbrugte energi. Det burde da give point, at den energi, som gik til opførelsen af byggeriet for mange år siden, er udlignet over tid. På samme måde medregnes ikke, at bevaringen af en gammel bygning minimerer brug af ny energi til nye materialer og transport af dem. Der ses på “at minimere bygningens samlede levetidsomkostninger”, men det resulterer i et fokus på lave omkostninger, der giver kort levetid, i stedet for at målet burde være lang levetid som det primære.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Energi ved at rive ned

Et af de steder, hvor certificeringerne skævvrider resultatet, er, at de ikke medregner de  energiomkostninger, der er forbundet med at rive gammelt byggeri ned og bortskaffe det. Omvendt  får man heller ikke bonuspoints for at genbruge. Hvad det nye byggeri betyder for infrastruktur, kultur, bystruktur og menneskelige adfærdsmønstre regnes heller ikke med. Den arkitektoniske kvalitet tæller kun lidt i den samlede score og kun, hvis der har været afholdt en arkitektkonkurrence før opførelsen. Sådan blev fornuftige, gedigne, velproportionerede, funktionelle murermesterhuse ikke opført for 100 år siden … men de står der stadig!

Det, der er allermest bæredygtigt, er, når en bygning er ordentligt udført og har en arkitektonisk kvalitet, der har en ambition om at række ind i de kommende generationer. Hvis ikke vi holder af det, som er bygget, så har vi heller ikke lyst til at bevare det. Så hvis du vil bygge bæredygtigt, så byg dog for pokker noget, der i fremtiden vil blive kulturarv.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Kulturarv

Certificeringsordninger lægges ofte ned over tilbud, arkitekt- og entreprenørkonkurrencer. Men bygherrerne risikerer, at certifikatet bliver et mål i sig selv – i stedet for at se på langsigtet bæredygtighed og god arkitektur. Det kan føre til, at eksisterende – “naturligt” bæredygtigt byggeri rives ned, fordi det ikke umiddelbart kan leve op til de meget specifikke krav, der gælder nu og her i en certificeringsordning. Der bør i højere grad tildeles bæredygtig værdi  når eksisterende bygninger genanvendes og kulturarvsværdier bliver sikret i vores byer og landzoner.

Certificeringsordningernes manglende fokus på kulturarv er tragisk, set i lyset af, at noget af det vigtige for alle byer netop er deres kulturarv. Det betyder meget for befolkningen – og turismen. Kulturarvsværdien er netop en endnu større berettigelse for, at bygninger bliver bevaret eller ombygget nænsomt til nye formål. Meget af det byggeri, vi har i vores byer, er hundreder af år gammelt og har på den måde vist sig bæredygtigt i kulturel og materialemæssig forstand.

Certificeringsordninger medregner sociale kvaliteter, men kun i forhold til trivsel og sundhed i forhold til indeklima og ikke på den sociale værdi, der knytter sig til den kulturarv, der skaber rammerne om vores identitet.

Billederne herunder forestiller den tidligere politistation på Howitzvej på Frederiksberg, der er blevet transformeret til det topmoderne Student Innovation House, The Station. Transformationen er næsten udelukkende sket indenfor.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/10/stat-09-S1250886-kopier-1-1.jpg” alt=”Station – udefra, Bertelsen og Scheving Arkitekter, Restaurering” admin_label=”Howitzvej” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/10/stat-16-S1260012-1-1.jpg” alt=”Station – interiør, Bertelsen og Scheving Arkitekter, Restaurering” admin_label=”Station interiør” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|tablet” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”2_3,1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”2_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ custom_margin=”||||false|false” custom_margin_tablet=”0px||||false|false” custom_margin_phone=”” custom_margin_last_edited=”on|desktop” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Nedrivning af villaer

I de danske villakvarterer sker der pt. et omfattende CO2 svineri og et kæmpe tab af kulturarv, når gamle huse rives ned, og der bygges “nyt, bæredygtigt og vedligeholdelsesfrit”. En restaurering kan forekomme dyr, hvis man sammenligner med billigt nybyggeri. Men hvad nu hvis man sætter det lange lys på? Meget nybyggeri er slet ikke skabt til at have en lang levetid, og det skal helt sikkert vedligeholdes, hvis det skal holde. For hvis der er et ord, der er næsten lige så populært som bæredygtighed, er det vedligeholdelsesfrit. Men husk, at det er bæredygtigt at vedligeholde. Hvis noget er vedligeholdelsesfrit, betyder det ofte, at det skal udskiftes, når det ikke fungerer mere. Og det er rigtig dyrt på CO2-kontoen.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_image src=”https://bsarkitekter.dk/wp-content/uploads/2020/07/Murstensvilla.png” title_text=”Murstensvilla” _builder_version=”4.14.8″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” show_in_lightbox=”on” sticky_enabled=”0″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”]

Leverandører

Certificeringsordningerne lægger ofte vægt på, at leverandører har en bæredygtighedsprofil. Men at blive certificeret og få en bæredygtig profil koster penge, kræver processer og kontroller, som små specialiserede virksomheder ofte hverken har økonomi eller ressourcer til at gennemføre.

Det er ofte små, lokale specialiserede virksomheder, der restaurerer kulturarv. På den måde er certificeringsordningen med til at skævvride konkurrencen og give de store firmaer en fordel.

Det kan være, at nogle af de eksisterende materialer, som indgår i bygningen, ikke lever op til kravet om certificering. Men det er stadig mere bæredygtigt at bevare dem end at fjerne, bortskaffe og producere nogle nye. Meget af det, man traditionelt bruger i byggeriet, er lavet af naturmaterialer, der i sig selv er bæredygtige, for det meste kan skilles ad og genbruges igen og igen, hvis det var. Dermed skaber certificeringer en risiko for, at der bruges nye materialer, der måske nok er certificerede, men reelt ikke er bæredygtige.

Fra et beskæftigelsessynspunkt er det en rigtig god ide at renovere. Dansk Byggeris beskæftigelsesmultiplikator viste i 2014, at pr. m2 nybyggeri er beskæftigelseseffekten 1.450 årsværk. På bygningsrenovering, er beskæftigelseseffekten 1.860 årsværk.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Bæredygtighed – links” _builder_version=”4.10.8″ global_colors_info=”{}”]

Bertelsen & Scheving har længe arbejdet med bæredygtighed, læs fx følgende artikler:

Bæredygtighed i byplanlægning,

Prisvindende forslag til haveby,

Bæredygtig renovering af byhus,

Udskiftning af kobbertag,

Jens Bertelsen om bæredygtig renovering.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row column_structure=”1_2,1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Sådan bevarer vi kulturarven bæredygtigt” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.4.8″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” hover_enabled=”0″ z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}” sticky_enabled=”0″]

Sådan bevarer vi kulturarven bæredygtigt

1. Det er altid mere bæredygtigt at bevare og vedligeholde end at bygge nyt

   a. Nye mursten koster 95 gange mere i CO2-forbrug end genbrug
   b. Udledningen af CO2 pr. kvm i et nybygget hus på 140 kvm svarer til udledningen fra 116 års forbrug af fjernvarme med et forbrug på 10 MWh.

2. Transformer og renover kulturarven så det har en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare

3. Genbrug eksisterende materialer så vidt muligt

4. Undgå at ændre for meget på forløb og rum – det koster på CO2 kontoen at rive ned og bruge nye materialer

5. Byg fleksibelt – måske er der andre, der vil transformere bygningen til nye formål 50 år efter dig

6. Isoler hvor det er muligt – og vælg altid grøn energi

7. Undgå mekaniske løsninger der ødelægger huset. Husk at man kan åbne et vindue for ventilation.

8. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges

9. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen

10. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”4.10.8″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][et_pb_text admin_label=”Sådan bygger vi en bæredygtig kulturarv” module_class=”bsa-category” _builder_version=”4.5.6″ background_color=”#dcecdb” custom_padding=”20px|20px|20px|20px” z_index_tablet=”500″ global_colors_info=”{}”]

Sådan bygger vi en bæredygtig kulturarv

1. Byg fremtidens kulturarv med en arkitektonisk kvalitet, som fremtiden har lyst til at bevare

2. Brug materialer og konstruktioner, som kan skilles ad og genbruges

3. Byg fleksibelt, så bygningen kan transformeres til andre formål

4. Brug materialer, der kan vedligeholdes og patinerer

5. Accepter løbende vedligeholdelse som en del af tilværelsen

6. Benyt genbrug hvor det er muligt 

7. Brug kalkmørtel frem for cementmørtel af hensyn til genbrug

8. Brug enkle løsninger til ventilation

9. Tænk lokalt – brug lokale materialer og håndværkere

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Indlægget Bæredygtighed handler om at genbruge blev først udgivet på BERTELSEN & SCHEVING ARKITEKTER.